Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Kan man beregne validitet og reabilitet?

Skrevet d. 28.08.2008 af Økonomen
Hej,
her er igen et ess spørgsmål....
De har lavet pilot undersøgelser for at finde ud af om skalaerne skal være eks fra 0 til 10 eller fra 1 til 4 osv. for hvert enkelt spørgsmål. Herefter har de beregnet en reabilitets og en validitets matrix og som økonom sidder jeg og undrer mig for sådanne mål kender jeg ikek til.
Er der mon nogen der ved hvad de egentlig regner på, for de får meget konkrete værdier ud i den anden ende...
På forhånd tak!
Lene
Skrevet d. 28.08.2008 af KristianKarlson
Hej,

Jeg kender ikke til validitets-spørgsmålet. Validitet handler jo om vi måler det, vi tror, vi måler. Man taler fx om kriterie-validitet. Hvis en given skala opfører sig som "forventet" - fx i korrelationen med en anden variabel - kan man tale om kriterie-validitet. Der er også noget med indholdsvaliditeten osv. Du må kunne slå det op i en grundbog om skalakonstruktion. Streiners og Normans Health Measurement Scales er en glimrende bog om emnet.

Ang. reliabilitet er spørgsmålet lidt "nemmere". Reliabilitet går på reproducerbarheden af dine resulateter i den population, du arbejder med. Ville du - med en anden stikprøve fra populationen - kunne finde samme resultater igen? Typisk anvender man her Cronbach`s alpha, som ethvert standard statistikprogram har en funktion for. Cronbach`s alpha måler dog ikke "reliabilitet" som sådan (igen - det er et definitionsspørgsmål), men skalaens interne konsistens og er en nedre grænse for den sande reliabilitet. Du kan søge på nettet efter Cronbach`s alpha - and you will find. Det er nok en det mest benyttede mål for test af skalaer overhovedet. Det er i sig selv dybt problematisk, da Cronbach`s alpha har sine begrænsninger. Fx måler den ikke dimensionaliteten i dine items (faktoranalyse er her meget, meget bedre). Men alligevel ser man alpha rapporteret over alt. Cronbach`s artikel fra 1951 (mener jeg), er faktisk en af de allermest citerede artikler. Du vil også kunne læse om alpha i Streiners og Normans bog ovenfor.

Har du i øvrigt et link til ESS-dokumenationen om de der validitets og reliabilitets-matricer? Kunne være sjove at se på.

vh Kristian
Skrevet d. 28.08.2008 af Økonomen
hej
tusinde tak for dit givtige svar, tror jeg vil kaste et blik på det igen :)

linket til siden er her:

http://www.europeansocialsurvey.org/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=54&Itemid=80

Hvis det giver anledning til flere kommentarer må du endelig sige til!

Takker!

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay