Kære Lassemand,

Locke var kontraktteoretiker og legitimerede derfor staten på baggrund af en tænkt teori om hvorfor individer går sammen og laver en stat. For John Locke var staten et nødvendigt onde. Ikke fordi folk generelt er onde (som hos Hobbes som skriver: Mennesker har endvidere ingen glæde, men kun sorg af at leve sammen med andre mennesker, hvis der ikke er en magt som er i stand til at styre alle" (Hobbes, Leviathan, kap. 13). Locke`s individer er i naturtilstanden generelt flinke, men der er altid nogle få som opfører sig krigerisk. Locke argumenterer derfor for en minimalstat (natvægterstat) for som han skriver "At undgå denne krigstilstand...er en meget vigtig grund til at mennesker samler sig i et samfund og forlader naturtilstanden. For der hvor der er en myndighed, en magt på jorden, hvorfra der kan opnås hjælp ved appel, dér er en fortsat krigstilstand udelukket og striden bilagt ved hjælp af denne magt" (Locke, Anden afhandling om styreformen (København, Det lille forlag) side 42). Statens rolle er altså at sikre borgernes rettigheder. Disse basale rettigheder opsummeres som "liv, frihed og gods" (ibid side 102). Rettighederne til liv, frihed og gods - ja de er gudsgivne. Gud har givet os retten hertil. Lockes forsvar for staten har altså guds givne rettigheder som førsteprincip. Lockes statsteori er afhængig af metafysik.

John Stuart Mill ville af med metafysikken men stadig forsvare staten. Og Mill vil videre end Locke - han vil forsvare hvad vi i dag kalder `velfærdsstaten", uden brug af metafysikken. Hertil bruger Mill et utilitaristisk argument: Mill tror på at vores viden er kumulativ. Hvis vi hele tiden giver diskuterer og kommer med input summeres vores viden op, vi bliver klogere, får en bedre bemestring af teknikken og samfundet bliver i sidste instans rigere og ikke mindst lykkeligere. Utilitaristernes målestok for en samfundsindretning er om den skaber mest mulig lykke for flest mulige mennesker - eller i Mills formulering "the greatest amount of beneficial consequences, immediate and prospective. (Mill, `Representative government` i "Utilitarianism, Oon LIberty and Representative Government, (London: Dent), side208. Og Mill mente at en stat med stemmeret til alle (endda også kvinderne!!!), sygdomshjælp, statsbetalt skole som en mulighed ville gøre ALLE lykkeligere. De rige mennesker ville simpelthen ikke kunne sige nej til tilbuddet om at indgå i en stat fordi den tilbyder noget, som de ikke ville kunne opnå ved egen kraft - nemlig fremdrift i viden. Mills forsvarer altså velfærdsstat ved at kombinere utilitarismens moral med en kumulativ epistemologi (vores viden kan summe sig op.) På denne måde er han umiddelbart fri for metafysik. Dog må vi spørge ikke hans menneskesyn/antropologi er for offensivt. Han ser "man as a progressive being" (..."enterprise, the desire to keep moving, to be trying and accomplishing new things for our own benefit or that of others...)(ibid. 211). Han tror at hver gang vi møder en forhindring på vores vej, ja så går vi på med krum hals og løser sagerne. Men er det virkelig sådan mennesker opfører sig. Vi ser for eksempel at mange kvinder har svært ved bare sådan at bede om mere i løn. Der findes altså sociale barrierer som ikke sådan lige forceres af alle. Måske gælder Mills ideal om den frembrusende individualitet (endnu et eksempel: "The self-benefiting qualities are all on the side of the active and energetic character; and the habits and conducts which promote the advantage of each individual member of the community, must be at least a part of those which conduce most in the end to the advancement of the community as a whole") (ibid. 212) kun bessides af få nogle få robuste folk i samfundet mens hovedparten vil være spundet ind i kulturelle praksisser som ikke er lette at slippe væk fra. Og måske er findes der kulturelle praksisser som ikke leder til "the advancement of the community as a whole". Måske er disse endda dominerende?!

Så hvor Locke har brug for Gud i forsvaret for en stat, har Mill brug for et offentsivt menneskesyn. Jeg håber ovenstående var til hjælp.

Thomas Emil