Is the Fox Social?
Hello
I want to pose the admirably interesting question, which never before has been given a fulfilling answer:
IS THE FOX SOCIAL?
And another mindbreaking question:
CAN ONE REALLY CUT DOWN THE LARGEST TREE IN THE FOREST WITH A HERRING?
Yes/No-answers are allowed.
Thank you, Kristian
I want to pose the admirably interesting question, which never before has been given a fulfilling answer:
IS THE FOX SOCIAL?
And another mindbreaking question:
CAN ONE REALLY CUT DOWN THE LARGEST TREE IN THE FOREST WITH A HERRING?
Yes/No-answers are allowed.
Thank you, Kristian
nein, nein...
Det er jo uvæsentlige spørgsmål Karlson. Det eneste virkelige spørgsmål er:
Er Henrik Sass Larsen Europas største politiker pt?
Er Henrik Sass Larsen Europas største politiker pt?
Tak, Henrik Sass og lille residual ræv
Strøtanker:
Ræven er vel kun social så længe den er sproglig (jf. et andet glimrende indlæg om ræves ontologiske eksistens på dette forum). Ræven skal således i forbindelse med Habermas kunne indfrie nogle dejlige formalpragmatiske gyldighedskrav: Sandhed, rigtighed og sandfærdighed. Spørgsmålet er derfor i forlængelse heraf, om ræven er en fremstilling af et sagsforhold, en opretholdelse af relationer mellem personer eller et udtryk af oplevelser. Det lader til, at ræv som sproglig kategori indeholder alle krav, ergo: Ræven er en social handling.
Med Luhmann er det mere enkelt: Ræven er kommunikation - slet og ret - intet andet. Ræven er kun ræv, når den bliver iagttaget af systemer - og det kun af et måske særligt "rævesystem", der iagttager ræven som ræv og ikke som ikke-ræv (eller los). Ræven kan i den forstand godt iagttages af et lille-los-system, der så vil iagttage den som en lille-los. Men her er det vigtigt at huske på, at det er selve grænsedragning mellem ræv/ikke-ræv (eller lille-los/ikke-lille-los), der konstituerer ræven (eller lossen). Tak Luhmann.
Parsons har en endnu bedre forklaring: Ræven varetager en vigtig funktion i samfundet. Dog har jeg svært ved at se, hvilken funktion den egentlig varetager - er det A, G, I eller L? Jeg mangler bud!!
Det var så lidt systemteori og ræv. Næste perspektiv (som måske kommer senere): En æstetisk forståelse af ræven.
/Kristian
Ræven er vel kun social så længe den er sproglig (jf. et andet glimrende indlæg om ræves ontologiske eksistens på dette forum). Ræven skal således i forbindelse med Habermas kunne indfrie nogle dejlige formalpragmatiske gyldighedskrav: Sandhed, rigtighed og sandfærdighed. Spørgsmålet er derfor i forlængelse heraf, om ræven er en fremstilling af et sagsforhold, en opretholdelse af relationer mellem personer eller et udtryk af oplevelser. Det lader til, at ræv som sproglig kategori indeholder alle krav, ergo: Ræven er en social handling.
Med Luhmann er det mere enkelt: Ræven er kommunikation - slet og ret - intet andet. Ræven er kun ræv, når den bliver iagttaget af systemer - og det kun af et måske særligt "rævesystem", der iagttager ræven som ræv og ikke som ikke-ræv (eller los). Ræven kan i den forstand godt iagttages af et lille-los-system, der så vil iagttage den som en lille-los. Men her er det vigtigt at huske på, at det er selve grænsedragning mellem ræv/ikke-ræv (eller lille-los/ikke-lille-los), der konstituerer ræven (eller lossen). Tak Luhmann.
Parsons har en endnu bedre forklaring: Ræven varetager en vigtig funktion i samfundet. Dog har jeg svært ved at se, hvilken funktion den egentlig varetager - er det A, G, I eller L? Jeg mangler bud!!
Det var så lidt systemteori og ræv. Næste perspektiv (som måske kommer senere): En æstetisk forståelse af ræven.
/Kristian
En æstetisk (og kulsort) tolkning:
Forudsætning: Dasein er ren form, som man kan se og røre ved. D` ontologi, når det er allerbedst (tak Dasein).
Min tese: Ræven besidder Dasein.
Argument: SÃ¥dan er det.
Hvis ræven besidder Dasein kan man jo se og røre ved den uden at tænke og reflektere. Man kan bare være med ræven. Det sociale (eg. socialiteten) rematerialiseres på den måde som ren form - der er ikke længere på form/indhold (el. overflade/dybde) - alt er form - og alt gestaltes som form. Ræven - der som sagt en social handling - rematerialseres derfor i den uh og ih så flydende postmodernitet som slet og ret ræv. Ræv henviser til ræv, der henviser til ræv (ligesom Luhmanns kommunikation). Maffesoli vil således sige, at ræven er blevet et æstetisk totem, som andre ræve samt personer samles om, således at de kan sanse det og være sammen om det. Og netop i denne taktile væren-sammen rematerialiseres ræven til noget socialt, da det nu ikke handler om ræven (lille eller stor), men om "bare det at være sammen" (top-hippie). Og så er alt i skønno-orden. Tak social form, som man kan sanse (især i byen, hvor det foregår med øjnene).
/Kristian
Forudsætning: Dasein er ren form, som man kan se og røre ved. D` ontologi, når det er allerbedst (tak Dasein).
Min tese: Ræven besidder Dasein.
Argument: SÃ¥dan er det.
Hvis ræven besidder Dasein kan man jo se og røre ved den uden at tænke og reflektere. Man kan bare være med ræven. Det sociale (eg. socialiteten) rematerialiseres på den måde som ren form - der er ikke længere på form/indhold (el. overflade/dybde) - alt er form - og alt gestaltes som form. Ræven - der som sagt en social handling - rematerialseres derfor i den uh og ih så flydende postmodernitet som slet og ret ræv. Ræv henviser til ræv, der henviser til ræv (ligesom Luhmanns kommunikation). Maffesoli vil således sige, at ræven er blevet et æstetisk totem, som andre ræve samt personer samles om, således at de kan sanse det og være sammen om det. Og netop i denne taktile væren-sammen rematerialiseres ræven til noget socialt, da det nu ikke handler om ræven (lille eller stor), men om "bare det at være sammen" (top-hippie). Og så er alt i skønno-orden. Tak social form, som man kan sanse (især i byen, hvor det foregår med øjnene).
/Kristian
... Næste tolkning: Hmmmm... Det kritiske potentiale i ræven? Ræven som kritik? Kritik som ræv? ...
Svaret er: Nej
Kan man tale om en flerhed af ræve?
Eller blot den lille ræv...
Eller blot den lille ræv...
"Es gibt nur eins..." (skal synges)
Jeg savner en klar & distinkt (hej, Descartes) definition af `ræv`
Hvis ræven vil noget med sin kritik må den jo begrunde sin kritik normativt; den må give sin forestilling om det gode samfund og det gode liv til kende. Et bud på hvad det gode ville være for ræven? Og/eller det rette for den sags skyld?
@ nils:
Gruppe inden for hundefamilien (Canidae). Der er 22 arter i fem slægter: 11 arter af egentlige ræve (Vulpes), syv arter af sydamerikanske ræve (Dusicyon), to arter af gråræve (Urocyon), én polarræv (Alopex lagopus) og én øreræv (ørehund, Otocyon megalotis. Det nærmere slægtskab imellem de enkelte slægter er meget omdiskuteret. Nogle henregner kun de 11 arter af slægten Vulpes til rævene, mens andre inkluderer en eller flere af de andre slægter i Vulpes-slægten.
kilde: Den Store Danske Encyklopædi.
Gruppe inden for hundefamilien (Canidae). Der er 22 arter i fem slægter: 11 arter af egentlige ræve (Vulpes), syv arter af sydamerikanske ræve (Dusicyon), to arter af gråræve (Urocyon), én polarræv (Alopex lagopus) og én øreræv (ørehund, Otocyon megalotis. Det nærmere slægtskab imellem de enkelte slægter er meget omdiskuteret. Nogle henregner kun de 11 arter af slægten Vulpes til rævene, mens andre inkluderer en eller flere af de andre slægter i Vulpes-slægten.
kilde: Den Store Danske Encyklopædi.
Det anede mig - `ræv` er et uklart begreb: Hvad mon de forskellige debattørere lægger i lige netop deres forståelse af begrebet? Det må være helt grundlæggende i en seriøs, akademisk debat at undersøge, hvad der egentligt er emnet!
Vi må vel betragte rævens ontologi ud fra, hvordan vi italesætter den og forsøge at begribe den mens vi forstår, at det ræven den i virkeligheden er, er, at den er forskellig fra alt det, der ikke er en ræv (hej, Derrida).
Så mit bud på en minimal definition af ræven må være: Ræven er IKKE en automobil.
Hvis vi i fællesskab definerer ALT som ræven IKKE er vil vi til sidst ha` fundet frem til dens egentlige ontologi!
Jasgu!
Så mit bud på en minimal definition af ræven må være: Ræven er IKKE en automobil.
Hvis vi i fællesskab definerer ALT som ræven IKKE er vil vi til sidst ha` fundet frem til dens egentlige ontologi!
Jasgu!
hov, den er heller ikke lille los, lille los...
Jeg vil gerne tilslutte mig bestræbelsen på at negere os frem til Ræven.
Men: Samtidig vil jeg også gerne bestride, at ræven ikke er en automobil. Jf. Projekt Fox i København sidste år: www.project-fox.org
Men: Samtidig vil jeg også gerne bestride, at ræven ikke er en automobil. Jf. Projekt Fox i København sidste år: www.project-fox.org
som en kritik af larses fremgangsmåde må jeg gøre opmærksom på rævens symbiotiske/sammensmeltede relationelle karakter, sådan at ræven er uadskillelig fra dens relation - og specielt i forhold til automobiler og los. Kan man meningsfuldt tale om en adskillelse af nedkørtrævbildæk? Hvordan vil man sortere molekylerne ind i disse kasser? Rigtige handlingsteoretikere kigger på praksis, ikke fortænkte teoretiske begrebsdannelser, der forsøger at indfange den "rene" ræv.
Mvh. Anton
Mvh. Anton
@ Anton: du vrøvler BIGTIME...!
@ Nils: av ja - den havde jeg ikke tænkt på, men lad mig ved samme lejlighed gøre opmærksom på, at "hotel" af samme grund heller ikke kan indgå i negeringen dersom Hotel Fox ligger lige rundt om hjørnet...
Jeg vil også gerne tilslutte mig metoden med at definere alt hvad ræven ikke er, for derigennem at nå frem til hvad ræven ontologisk er.
Mit bidrag er:
Et lille stykke ternet papir, der er krøllet lidt sammen i den ene ende.
Tak.
Mit bidrag er:
Et lille stykke ternet papir, der er krøllet lidt sammen i den ene ende.
Tak.
En papirklemme.
Tak.
Tak.
En rød-brun mursten, man nogle gange finder på stranden.
Tak.
Tak.
En blandt mange Post-it notes på min væg til venstre for mig.
Selv-tak.
Selv-tak.
En virkelig, virkelig stor bygning af jern på New Zealand.
Tak.
Tak.
Jeg foreslår en alternativ tilgang til indkredsningen af ræven: Vi må opstille en idealtype, som vi derefter kan holde virkeligheden op imod.
Og jeg vil gerne foreslå, at Den ideale Ræv tilregnes følgende træk:
- fire ben
- en hale
- rød
- latent eksisterende på Bornholm
- blød
Andet kan vist ikke være relevant!
Og jeg vil gerne foreslå, at Den ideale Ræv tilregnes følgende træk:
- fire ben
- en hale
- rød
- latent eksisterende på Bornholm
- blød
Andet kan vist ikke være relevant!
jeg tror nu snarere den er rug (lidt henefter en gøg) end blød..
Følgende er citat fra: http://www.dokpro.uio.no/wergeland/WIII1/WIII1036.html
Jeg spekulerer på, om den i skilderiet optrædende Lars er den samme som Lars, der laver indlæg her på siden? Har vi en interessekonflikt?
[OM RÆVBÆLGERNE]
Nyeste Skilderie 15. nov. 1829
Uagtet Justitsdepartementets høist forunderlige Indstilling til
Hs. Majestæt Kongen i den forhadte Rævbælgersag er Forfat-
teren til dette fameuse Product opdaget, som vil sees af neden-
skrevne
d.III,b.1,s.122
EPILOG
Hvo er Rævbælgernes Forfatter?
Personerne:
HANS
LARS
OLE
I Jagtdragt med Børser & c.
Hans.
(Skyder og raaber Dot, springer over Skuepladsen og kommer tilbage med en Ræv).
Det var en Ræv og ingen Hare!
Dot! Dot! Herover! Herover!
(Pause).
Den Taushed nu mig lidet hover.
Dot! For Satan vil I ikke svare!
(Ole og Jens raabe paa hver sin Side af Skuepladsen Dot, og komme ind).
Lars.
Saa fik vi ham dog fat tilsidst;
Det var en ægte listig Knævel.
Ole.
Jeg tænkte strax Bro`er Lars for vist,
Det var en gammel Tusind-Djævel.
Lars.
(betragtende Ræven).
See Bælgen hvor den skabbed er.
Mon Hans at det er værd at flaae den?
Hans.
(I dyb Betænkning).
Et mystisk Sagn der gaaer og her,
Maaskee vi her kan løse Gaaden.
Ole.
Et mystisk Sagn fortæl, fortæl!
Sligt gider jeg saa gjerne høre.
Lars.
(ligesaa i Betænkning).
Et Sagn om skabbet Rævefeld
Er ogsaa kommet mig for Øre.
Men Folk vil sige det er Snak;
Paa Sagn man troer ei nuomstunder,
Skjøndt om man end af Mimer drak,
Man fatter ei Naturens Under.
d.III,b.1,s.123
Ole.
Men kjære Hans! begynd! begynd!
Du veed, Du sagde mig forleden,
At det er Damers Skjødesynd
At plages af Nysgjerrigheden;
Men sligt den Bedste hende kan.
Vel Eva tog den første Biden
Af Æblet, men hun gav sin Mand,
Der tog en Bid, som ei var liden.
Hans.
(Med Declamation, der udtrykker høitidelig Rædsel).
Til Sagen da. Hør til! og gys!
Der rinder op for mig et Lys.
Til festlig Fryd I Jer berede;
Hør Sagnet først og saa hvad skede.
I denne øde, barske Egn
Hvert Træ; hver Busk den Onde kjender,
Og hist det dunkle, tætte Hegn
Har Satan bygt med egne Hænder.
Her gik han før paa Frieri
Til Ulra, Ullers sledske Qvinde,
Og Frugten af sligt Maskepi
Det blev en Ræv og en Rævinde.
Rævinden dræbte Ulra selv;
Ved Fødslen blev den Døden viet,
Men hist i Fjeldets Klippehvelv
Af Ondskabs Bryst blev Ræven diet.
Af Aander født den mangler Krop;
Men i dens Bælg den bær en Pose,
Og Trolden, som den fostred` op,
Af Posens Indhold sig kan rose.
Men Satan gav den Liv. Med Flid
Den lærte Ræven lumsk og nedrig Smiger,
Blandt Drot og Folk at sætte Splid,
Og udstrøe Tvedragts Sæd i Nordens Riger.
d.III,b.1,s.124 Lig en Cameleon den skifter Hud;
Skjøndt Ræv, den let en Mandsling bliver,
Og da sin sorte Ædder sprudler ud
Igjennem Løgnens Pen, hvormed den skriver.
Ole.
Nei Hans! Det ei kan være saa;
Thi boer han her blandt vore norske Fjelde,
Da har vi Lov -- og denne maa
Den Frække for slig nedrig Ondskab fælde.
Lars.
Mig synes, du gjør bedst udi,
Til Hans faaer udtalt, at Du tier.
Desuden gaaer Du reent forbi,
At Fanden veed nok hvem han frier.
Hans.
(vedbliver som før).
En Dag jeg træt af Jagten sad
Og hvilte mig paa disse Stene,
Og da jeg netop var alene
Jeg læste i et Morgenblad.
Til Enden kom jeg, men i Harm
Jeg Bladet rev i tusind` Stykker.
"Han Løgn paa Løgn med Smiger smykker!"
Saa raabte jeg. Da med en Larm,
Som naar I høre Tordnen buldre,
Jeg saae den haarde Steen at muldre,
Og frem at stige en Gestalt.
Det Uller var. Med venlig Mine
Han bød mig nærmere at trine;
Men jeg af Angst til Jorden faldt.
Som Æspens Løv saa skalv min Krop;
Men Haanden venlig han mig byder,
Hans blotte Blik mig Mod indgyder.
"Min Ven", saa lød hans Røst, "stat op."
"Med salig Fryd jeg gjennemskuer
"Den Harm, der i Dit Indre luer,
d.III,b.1,s.125 "Hver Normand føler den med Dig;
"For mig Du Intet har at frygte,
"Og kjender Du ei Alt mit Rygte,
"Saa viid: Jeg er ulykkelig,
"Men jeg skal finde snart en Hevner,
"Om hede Helvede end revner,
"Skal Satan bøde for sin Svig.
"Den Nidding, som ved Løgn og Rænker
"Gad styrte Nor i Slavelænker,
"Og sætte Splid blandt Folk og Drot,
"Han er et Slegfredbarn af Fanden,
"Skjøndt Niddingsdaaden stempler Manden,
"Og skjøndt han har sig selv forraadt,
"Vil Lovens Arm ham ikke række;
"Men denne Kugle skal ham knække,
"Naar han i Rævebælgen gaaer.
"Ei længer Tid mig her er levnet:
"Vi skilles maae; men jeg er hevnet,
"Saa vist som Kuglen Maalet naaer."
Da hørte jeg et rædsomt Støn,
Som naar man Liv med Døden skifter.
Sig aabned` Fjeldets mindste Rifter
Med hule Brag lig Tordnens Drøn.
Og -- bort han fra mit Aasyn svandt!
Al Samling var mig nu berøvet,
Jeg faldt til Jorden som bedøvet,
Men Kuglen i min Haand jeg fandt.
Ole.
Din Tale vækker rædsom Grue!
Du sikkert skjød med denne Kugle?
Da Skuddet faldt, jeg saae en Ugle,
Der skreg: Uhu! Uhu! Uhu!
Hans.
Ja, mine Venner Ja!
(Man hører i alle Rætninger en levende Latter af Usynlige).
Ha! Ha! Ha! Ha! Ha!
d.III,b.1,s.126
Lars.
Victoria! Victoria! Victoria!
(Latteren gjentages).
Victoria! Victoria! Victoria!
(Tager Ræven fat og viser den frem).
See Djævelens Yngel!
Her har vi den Slyngel!
Alle tre.
Victoria! Victoria! Victoria!
(Latteren gjentages).
Ha! Ha! Ha! Ha! Ha!
Lars
(til Hans).
Du sagde før: Den mangler Krop;
Men i hvis Sted den bær en Pose,
Og Trolden, som den fostred` op,
Af Posens Indhold sig kan rose.
Den Pose maa her frem for Dagen,
Da først vi Vished har om Sagen.
(Tager Ræven og hænger den ved Bagbenene op i et Træe.)
Kom da, Du Afkom af en Skjøge!
Hæng her i dette raadne Træe!
Din Pose vil vi først besee,
Og saa dens Indhold undersøge.
(Han skjærer den op i Bugen, og trækker frem en Pose saa stor som
hele Rævens Bælg, viser den frem, og siger til Ole i en ironisk Tone).
Man kjærlig være bør mod Næsten;
Kom Ole! Du kan aabne Resten.
Ole.
Det gjør jeg med en sand Plaseer;
Jeg skal den skjære smaa som Finker
(Griber efter Posen, og sprætter den op; men griner frygtelig paa
Næsen).
Huf! Fy for Satan hvor den stinker!
Jeg vil s`gu ikke aabne meer.
d.III,b.1,s.127
Hans.
Aa Snak! det var den første Gufs,
Nu er jo Stanken ganske over.
Du loved` godt; men det er tufs,
At ikke holde hvad man lover.
Ræk hid:
(Han drager frem af Posen en anden, der fylder den første, og læser):
Indeholder Nederdrægtige Løgne, blandet med skjændig Ond-
skab, og ført for Lyset ved Ubesindighed og Hang til Smiger.
(Bliver en bitte liden Pose vaer, der er sammenføiet til den store).
Her har jo Posen en Gevæxt,
Der har en ganske anden Text.
Læser:
Indeholder Sandhed.
(Han skjær den af, og tager ud en Lap Papir, hvoraf han læser):
Jeg er Forfatter til Rævbælgerne, en ny politisk Faction i
Norge, indrykket i Morgenbladets No. 210. Selv en Rævbælg,
udskjældte jeg ligefrem en stor Deel af den norske Nation for
det samme, med andre Ord: for Landsforrædere.
Mit Øiemed: at sætte Splid mellem Kongen og den norske
Nation, blev vel ikke opnaaet; men den Fryd oplevede jeg at
skue, at man paa det groveste tør fornærme, paa det skamme-
ligste belyve den norske Nation, uden herfor at drages til Ansvar.
(Alle tre hjælpes ad, og kaste væk med synlig Foragt Rævbælgen og
dens forskjellige Bestanddele).
Hans
(træder atter frem og tiltaler Tilskuerne saaledes:)
Vi her vor Landsmands Ord maae sande:
At braadne Kar i alle Lande,
Vi stedse faae for Lyset bragt.
Ad Rævebælgen bør vi smile,
Lad ham paa sine Laurbær hvile!
Vi ofre ham -- en kold Foragt!
Jeg spekulerer på, om den i skilderiet optrædende Lars er den samme som Lars, der laver indlæg her på siden? Har vi en interessekonflikt?
[OM RÆVBÆLGERNE]
Nyeste Skilderie 15. nov. 1829
Uagtet Justitsdepartementets høist forunderlige Indstilling til
Hs. Majestæt Kongen i den forhadte Rævbælgersag er Forfat-
teren til dette fameuse Product opdaget, som vil sees af neden-
skrevne
d.III,b.1,s.122
EPILOG
Hvo er Rævbælgernes Forfatter?
Personerne:
HANS
LARS
OLE
I Jagtdragt med Børser & c.
Hans.
(Skyder og raaber Dot, springer over Skuepladsen og kommer tilbage med en Ræv).
Det var en Ræv og ingen Hare!
Dot! Dot! Herover! Herover!
(Pause).
Den Taushed nu mig lidet hover.
Dot! For Satan vil I ikke svare!
(Ole og Jens raabe paa hver sin Side af Skuepladsen Dot, og komme ind).
Lars.
Saa fik vi ham dog fat tilsidst;
Det var en ægte listig Knævel.
Ole.
Jeg tænkte strax Bro`er Lars for vist,
Det var en gammel Tusind-Djævel.
Lars.
(betragtende Ræven).
See Bælgen hvor den skabbed er.
Mon Hans at det er værd at flaae den?
Hans.
(I dyb Betænkning).
Et mystisk Sagn der gaaer og her,
Maaskee vi her kan løse Gaaden.
Ole.
Et mystisk Sagn fortæl, fortæl!
Sligt gider jeg saa gjerne høre.
Lars.
(ligesaa i Betænkning).
Et Sagn om skabbet Rævefeld
Er ogsaa kommet mig for Øre.
Men Folk vil sige det er Snak;
Paa Sagn man troer ei nuomstunder,
Skjøndt om man end af Mimer drak,
Man fatter ei Naturens Under.
d.III,b.1,s.123
Ole.
Men kjære Hans! begynd! begynd!
Du veed, Du sagde mig forleden,
At det er Damers Skjødesynd
At plages af Nysgjerrigheden;
Men sligt den Bedste hende kan.
Vel Eva tog den første Biden
Af Æblet, men hun gav sin Mand,
Der tog en Bid, som ei var liden.
Hans.
(Med Declamation, der udtrykker høitidelig Rædsel).
Til Sagen da. Hør til! og gys!
Der rinder op for mig et Lys.
Til festlig Fryd I Jer berede;
Hør Sagnet først og saa hvad skede.
I denne øde, barske Egn
Hvert Træ; hver Busk den Onde kjender,
Og hist det dunkle, tætte Hegn
Har Satan bygt med egne Hænder.
Her gik han før paa Frieri
Til Ulra, Ullers sledske Qvinde,
Og Frugten af sligt Maskepi
Det blev en Ræv og en Rævinde.
Rævinden dræbte Ulra selv;
Ved Fødslen blev den Døden viet,
Men hist i Fjeldets Klippehvelv
Af Ondskabs Bryst blev Ræven diet.
Af Aander født den mangler Krop;
Men i dens Bælg den bær en Pose,
Og Trolden, som den fostred` op,
Af Posens Indhold sig kan rose.
Men Satan gav den Liv. Med Flid
Den lærte Ræven lumsk og nedrig Smiger,
Blandt Drot og Folk at sætte Splid,
Og udstrøe Tvedragts Sæd i Nordens Riger.
d.III,b.1,s.124 Lig en Cameleon den skifter Hud;
Skjøndt Ræv, den let en Mandsling bliver,
Og da sin sorte Ædder sprudler ud
Igjennem Løgnens Pen, hvormed den skriver.
Ole.
Nei Hans! Det ei kan være saa;
Thi boer han her blandt vore norske Fjelde,
Da har vi Lov -- og denne maa
Den Frække for slig nedrig Ondskab fælde.
Lars.
Mig synes, du gjør bedst udi,
Til Hans faaer udtalt, at Du tier.
Desuden gaaer Du reent forbi,
At Fanden veed nok hvem han frier.
Hans.
(vedbliver som før).
En Dag jeg træt af Jagten sad
Og hvilte mig paa disse Stene,
Og da jeg netop var alene
Jeg læste i et Morgenblad.
Til Enden kom jeg, men i Harm
Jeg Bladet rev i tusind` Stykker.
"Han Løgn paa Løgn med Smiger smykker!"
Saa raabte jeg. Da med en Larm,
Som naar I høre Tordnen buldre,
Jeg saae den haarde Steen at muldre,
Og frem at stige en Gestalt.
Det Uller var. Med venlig Mine
Han bød mig nærmere at trine;
Men jeg af Angst til Jorden faldt.
Som Æspens Løv saa skalv min Krop;
Men Haanden venlig han mig byder,
Hans blotte Blik mig Mod indgyder.
"Min Ven", saa lød hans Røst, "stat op."
"Med salig Fryd jeg gjennemskuer
"Den Harm, der i Dit Indre luer,
d.III,b.1,s.125 "Hver Normand føler den med Dig;
"For mig Du Intet har at frygte,
"Og kjender Du ei Alt mit Rygte,
"Saa viid: Jeg er ulykkelig,
"Men jeg skal finde snart en Hevner,
"Om hede Helvede end revner,
"Skal Satan bøde for sin Svig.
"Den Nidding, som ved Løgn og Rænker
"Gad styrte Nor i Slavelænker,
"Og sætte Splid blandt Folk og Drot,
"Han er et Slegfredbarn af Fanden,
"Skjøndt Niddingsdaaden stempler Manden,
"Og skjøndt han har sig selv forraadt,
"Vil Lovens Arm ham ikke række;
"Men denne Kugle skal ham knække,
"Naar han i Rævebælgen gaaer.
"Ei længer Tid mig her er levnet:
"Vi skilles maae; men jeg er hevnet,
"Saa vist som Kuglen Maalet naaer."
Da hørte jeg et rædsomt Støn,
Som naar man Liv med Døden skifter.
Sig aabned` Fjeldets mindste Rifter
Med hule Brag lig Tordnens Drøn.
Og -- bort han fra mit Aasyn svandt!
Al Samling var mig nu berøvet,
Jeg faldt til Jorden som bedøvet,
Men Kuglen i min Haand jeg fandt.
Ole.
Din Tale vækker rædsom Grue!
Du sikkert skjød med denne Kugle?
Da Skuddet faldt, jeg saae en Ugle,
Der skreg: Uhu! Uhu! Uhu!
Hans.
Ja, mine Venner Ja!
(Man hører i alle Rætninger en levende Latter af Usynlige).
Ha! Ha! Ha! Ha! Ha!
d.III,b.1,s.126
Lars.
Victoria! Victoria! Victoria!
(Latteren gjentages).
Victoria! Victoria! Victoria!
(Tager Ræven fat og viser den frem).
See Djævelens Yngel!
Her har vi den Slyngel!
Alle tre.
Victoria! Victoria! Victoria!
(Latteren gjentages).
Ha! Ha! Ha! Ha! Ha!
Lars
(til Hans).
Du sagde før: Den mangler Krop;
Men i hvis Sted den bær en Pose,
Og Trolden, som den fostred` op,
Af Posens Indhold sig kan rose.
Den Pose maa her frem for Dagen,
Da først vi Vished har om Sagen.
(Tager Ræven og hænger den ved Bagbenene op i et Træe.)
Kom da, Du Afkom af en Skjøge!
Hæng her i dette raadne Træe!
Din Pose vil vi først besee,
Og saa dens Indhold undersøge.
(Han skjærer den op i Bugen, og trækker frem en Pose saa stor som
hele Rævens Bælg, viser den frem, og siger til Ole i en ironisk Tone).
Man kjærlig være bør mod Næsten;
Kom Ole! Du kan aabne Resten.
Ole.
Det gjør jeg med en sand Plaseer;
Jeg skal den skjære smaa som Finker
(Griber efter Posen, og sprætter den op; men griner frygtelig paa
Næsen).
Huf! Fy for Satan hvor den stinker!
Jeg vil s`gu ikke aabne meer.
d.III,b.1,s.127
Hans.
Aa Snak! det var den første Gufs,
Nu er jo Stanken ganske over.
Du loved` godt; men det er tufs,
At ikke holde hvad man lover.
Ræk hid:
(Han drager frem af Posen en anden, der fylder den første, og læser):
Indeholder Nederdrægtige Løgne, blandet med skjændig Ond-
skab, og ført for Lyset ved Ubesindighed og Hang til Smiger.
(Bliver en bitte liden Pose vaer, der er sammenføiet til den store).
Her har jo Posen en Gevæxt,
Der har en ganske anden Text.
Læser:
Indeholder Sandhed.
(Han skjær den af, og tager ud en Lap Papir, hvoraf han læser):
Jeg er Forfatter til Rævbælgerne, en ny politisk Faction i
Norge, indrykket i Morgenbladets No. 210. Selv en Rævbælg,
udskjældte jeg ligefrem en stor Deel af den norske Nation for
det samme, med andre Ord: for Landsforrædere.
Mit Øiemed: at sætte Splid mellem Kongen og den norske
Nation, blev vel ikke opnaaet; men den Fryd oplevede jeg at
skue, at man paa det groveste tør fornærme, paa det skamme-
ligste belyve den norske Nation, uden herfor at drages til Ansvar.
(Alle tre hjælpes ad, og kaste væk med synlig Foragt Rævbælgen og
dens forskjellige Bestanddele).
Hans
(træder atter frem og tiltaler Tilskuerne saaledes:)
Vi her vor Landsmands Ord maae sande:
At braadne Kar i alle Lande,
Vi stedse faae for Lyset bragt.
Ad Rævebælgen bør vi smile,
Lad ham paa sine Laurbær hvile!
Vi ofre ham -- en kold Foragt!
Hvis bare det var (mig altså...) men desværre - det er længe før min tid...
Vil forresten opmuntre alle jer fellow-ræve-entusiaster til at læse bogen "Skygge-Baldur" af den islandske forfatter Sjón - den har en god del om desangående hundearter...
Vil forresten opmuntre alle jer fellow-ræve-entusiaster til at læse bogen "Skygge-Baldur" af den islandske forfatter Sjón - den har en god del om desangående hundearter...
Ja, den givne bog er jo fantastisk: "Ræven var den fuldmagt som overlod ham en opgave
at udføre i virkelighedens verden".
En mulig definition af ræven: En fuldmagt?
at udføre i virkelighedens verden".
En mulig definition af ræven: En fuldmagt?
Det startede så godt, men endte bl.a. i en papirsklemme. Jeg bakker op om Mortens "et lille stykke ternet papir, der er krøllet lidt sammen i den ene ende" som det idéelle svar på, hvad ræven virkelig er. Tak.
HR. Nils - dit forslag om en idealtype er helt forfejlet - da metoden er fuldstændig urealistisk - man kan ikke teste noget op imod virkeligheden - da en sådans tilstedeværelse er højst utroværdig. Der vil jeg sige at den systemteoretiske tilgang er langt at foretrække, da vi ved kollektiv indsats må kunne indfange rævens ikke-væren. Indtil nu har vi fået afgjort at ræven ikke er:
en lille los
Et lille stykke ternet papir, der er krøllet lidt sammen i den ene ende
En papirklemme
En rød-brun mursten, man nogle gange finder på stranden
En blandt mange Post-it notes på min væg til venstre for mig.
En virkelig, virkelig stor bygning af jern på New Zealand
Derudover er der tvivl om hvorvidt ræv kan afgrænses fra
Hotel Fox
Automobiler
Personligt vil jeg mene at ræven aldrig har været en pilates bold
Mvh. Anton
en lille los
Et lille stykke ternet papir, der er krøllet lidt sammen i den ene ende
En papirklemme
En rød-brun mursten, man nogle gange finder på stranden
En blandt mange Post-it notes på min væg til venstre for mig.
En virkelig, virkelig stor bygning af jern på New Zealand
Derudover er der tvivl om hvorvidt ræv kan afgrænses fra
Hotel Fox
Automobiler
Personligt vil jeg mene at ræven aldrig har været en pilates bold
Mvh. Anton
Er vi egentlig ikke kommet lidt væk fra emnet? Thi hvis ræven udelukkende består af kommunikation, og kommunikation er relationel, dualt - kan man så ikke afgøre om ræven er social, ved at undersøge, ikke ræven, men rævens kommunikationspartnere? Hvis de er sociale kan vi muligvis få et preg om rævens karakter - måske ved at spørge dem????
mvh. Anton - Der tydeligvis tilhører en flerhed af skoler og tilgange
mvh. Anton - Der tydeligvis tilhører en flerhed af skoler og tilgange
en pilates bold?
Tjah, vidste du måske hvad det var, hva?
Men så kig her: http://www.soulcandy.dk/Files/Billeder/Tanja_m._bold.jpg !!!!!!!!!
Tjah, vidste du måske hvad det var, hva?
Men så kig her: http://www.soulcandy.dk/Files/Billeder/Tanja_m._bold.jpg !!!!!!!!!
tydeligvis en ræv med en bold... Vi er endt i en metodisk krise.
en bold med en bold? Nej nu bliver du pleonastisk...
En tandbørste i et glas vand.
Tak.
Tak.
Ræven er ikke en entitet i det givne eller en eller anden socialt-kommunikativ tilstand; ræven er en forstandskategori (tak, Kant). Ræven er kort sagt en måde, hvorpå tanken ordner de indtryk, der kommer til syne for den. Og som det fremgår tydeligt af ovenstående, er ræven som forstandskategori produktiv. C. Wright Mills er således den sociolog, der har defineret ræven bedst - dog uden at vide det, men sådan er det jo tit, at først i eftertiden viser store tænkeres virkelige storhed sig:
Ræven er den sociologiske fantasi!
Ræven er den sociologiske fantasi!
?
@ Albrechsten: Det er såmænd bare blevet tid til den kollektive, online hjerneblødning der gerne opstår her på siden i eksamenstider :)
@ Lars: Som det ses giver det rævende blik mulighed for at åbne op for en metarationel diskurs, der giver såvel indsigt i verden som selvindsigt.
Der er da en vældig interesse for dette emne...det er godt, at debatten endelig kommer på skrift, og at alle endelig får lidt afklaring på sagen.
(Emnet er dog så komplekst, at det tilsyneladende kun er folk fra vores årgang, der helt magter at begribe det...)
Jeg tror, jeg vil holde mig væk fra direkte at blande mig i diskussionen, men derimod blot komme med et indlæg, der kan nuancere debatten om den sociale rævs eksistens:
>>I Danmark er der både byræve og landræve (centrum - periferi), og det er faktisk blevet sådan, at byræve ikke længere kan parre sig med landræve. De ænser simpelthen ikke, at de er af samme race. Det er evolutionen i vildeste tempo.
(Emnet er dog så komplekst, at det tilsyneladende kun er folk fra vores årgang, der helt magter at begribe det...)
Jeg tror, jeg vil holde mig væk fra direkte at blande mig i diskussionen, men derimod blot komme med et indlæg, der kan nuancere debatten om den sociale rævs eksistens:
>>I Danmark er der både byræve og landræve (centrum - periferi), og det er faktisk blevet sådan, at byræve ikke længere kan parre sig med landræve. De ænser simpelthen ikke, at de er af samme race. Det er evolutionen i vildeste tempo.
@ Julie: Det er et tydeligt eksempel på den paradigmatiske kløft, der går midt igennem sociologien, og som både er dens styrke og dens svaghed!
Øv, resten af indlægget forsvandt pga et par tegn, der åbenbart viste sig at være en kommando:
Jeg ville desuden ind på, at Man i højere grad må ind på, om byræven er social, eller om det var på vej til at blive det.
Der er mange (by)ræve i NV (og Brønshøj), og NV er et socialt (belastet) område. Det kan jo være, at der er en sammenhæng...(der ikke er spuriøs)
Desuden tror jeg også, at hvis man ser diskussionen i et center-periferi-perspektiv, kan man nemmere forstå Karlssons interesse for feltet (Jfr. Dannie Kjeldgaard (kult.soc.).
Jeg håber, I finder frem til noget godt/rigtigt/spændende og laver et lille oplæg på torsdag - efter kl. 12.
- bonne chance, Julie.
!- Hvis der er tid til et lille sidespørgsmål, vil jeg gerne have opklaret kausaliteten ml en lille ræv og en lyserød top...(?)
Jeg ville desuden ind på, at Man i højere grad må ind på, om byræven er social, eller om det var på vej til at blive det.
Der er mange (by)ræve i NV (og Brønshøj), og NV er et socialt (belastet) område. Det kan jo være, at der er en sammenhæng...(der ikke er spuriøs)
Desuden tror jeg også, at hvis man ser diskussionen i et center-periferi-perspektiv, kan man nemmere forstå Karlssons interesse for feltet (Jfr. Dannie Kjeldgaard (kult.soc.).
Jeg håber, I finder frem til noget godt/rigtigt/spændende og laver et lille oplæg på torsdag - efter kl. 12.
- bonne chance, Julie.
!- Hvis der er tid til et lille sidespørgsmål, vil jeg gerne have opklaret kausaliteten ml en lille ræv og en lyserød top...(?)
@ Nils:
Så faktisk har jeg lige gjort mit forsøg på et paradigmeskift, som hele sociologien nu må forholde sig til og foretage revurderinger??? ?
Eller som Anton siger: start ud med at betvivle grundbegreberne, hvis man er i bekneb...
Så faktisk har jeg lige gjort mit forsøg på et paradigmeskift, som hele sociologien nu må forholde sig til og foretage revurderinger??? ?
Eller som Anton siger: start ud med at betvivle grundbegreberne, hvis man er i bekneb...
@ Julie: Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad det er, du prøver at sige:
Det gives, at:
Ræv => social belastning
og at:
Ræv = det genuint sociologiske blik
hvilket medfører, at:
sociologi => anomi
???????
Det gives, at:
Ræv => social belastning
og at:
Ræv = det genuint sociologiske blik
hvilket medfører, at:
sociologi => anomi
???????
@ Julie: Interessant sammenhæng ml. center / perifiri teorien og Karlsons forhold til ræve.... Hmm...
Vi må aldrig glemme at se på hele det relatioenelle rævefelt:
Hvor er den lille los?
Hvor er den lille los?
Hvis det her skal være seriøs debat, vil jeg gerne bede alle om at holde en saglig tone. Det gælder f.eks. m.h.t. at man i det mindste kalder tingene ved deres rette navn! Så Christoph: Den hedder: `lille los, lille los`. Præcis som med `mirror of truth, mirror of truth`
til Nils : Jeg tror, jeg ville ind på, at ræven selv har svaret. Eller, det har måske ikke altid været social, men er under alle omstændigheder ved at blive det, ihvertfald byræven. Biologien har svaret - svaret findes i dyrs reproduktionsevner. Eller også ville jeg understrege (jfr Lars` definition af ræv), hvor svært det kan være overhovedet at definere en ræv, når den ikke engang selv kan holde rede på det.
Jeg går vist ind for, at ræven er social, men at byræven måske er anomisk(?)
Jeg går vist ind for, at ræven er social, men at byræven måske er anomisk(?)
Til de, der ikke kender mirror of truth, mirror of truth er der et billede her:
http://www.sociologiskforum.dk/graf/mirroroftruthmirroroftruth.jpg
og det er godt at I bliver ved med at påpege vigtigheden af, at det her forbliver en seriøs debat.. Bevares - det skulle jo nødig blive den rene Mickey Mouse det her...
http://www.sociologiskforum.dk/graf/mirroroftruthmirroroftruth.jpg
og det er godt at I bliver ved med at påpege vigtigheden af, at det her forbliver en seriøs debat.. Bevares - det skulle jo nødig blive den rene Mickey Mouse det her...
ja bortset fra at mirror of truth, mirror of truth jo naturligvis ret beset ikke har noget (spejl)glas i rammen...
CAN ONE REALLY CUT DOWN THE LARGEST TREE IN THE FOREST WITH A HERRING?
Ja, det er tilgengæld spændende, men vi har nogle kritiske kommentarer til nogle uklarheder i spørgsmålet.
Hvad er THE LARGEST TREE IN THE FOREST? Er skoven stor? Er der tale om en nyplantet skov, med bittesmå træer? Eller er det største træ i skoven pilråddent? Hvordan defineres størrelse, er det det højeste og tyndeste træ - eller det tykkeste? Hvordan afgrænses skoven - er der tale om en global skov eller en meget lokal skov - hvor mange træer indgår i en skov, før det er en skov. Vælger individet selv skoven eller vælger skoven individet?
Hvad er A HERRING? Er den stivfrossen? Er det den største sild i havet? Er den marrineret? I så fald med eller uden emballage? Hvilken emballage, dåse eller glas? Hvilken marinade må den være i, syre? Benzin? Må man efter at man har maltrakteret silden gå over til at bruger sine hænder? Skal silden være helt alene? Og er det i givet fald synd for den? Er herring et vilkårligt ord for en fisk, der kan påklistres enhver samling af molekyler - kan en aflang metalgenstand med takker være en herring?
CAN ONE? Er der tale om en dåse? Er det i givet fald dåse nummer et?
Thi hvis skoven er lille og THE LARGEST TREE IN THE FOREST er nyplantet, men råddent, og THE HERRING er den største og mest frosne sild vest for hebriderne, så er det ærligt talt et ret dumt og useriøst spørgsmål, Karlson!
Mvh. Christoph, Anton og Morten.
Ja, det er tilgengæld spændende, men vi har nogle kritiske kommentarer til nogle uklarheder i spørgsmålet.
Hvad er THE LARGEST TREE IN THE FOREST? Er skoven stor? Er der tale om en nyplantet skov, med bittesmå træer? Eller er det største træ i skoven pilråddent? Hvordan defineres størrelse, er det det højeste og tyndeste træ - eller det tykkeste? Hvordan afgrænses skoven - er der tale om en global skov eller en meget lokal skov - hvor mange træer indgår i en skov, før det er en skov. Vælger individet selv skoven eller vælger skoven individet?
Hvad er A HERRING? Er den stivfrossen? Er det den største sild i havet? Er den marrineret? I så fald med eller uden emballage? Hvilken emballage, dåse eller glas? Hvilken marinade må den være i, syre? Benzin? Må man efter at man har maltrakteret silden gå over til at bruger sine hænder? Skal silden være helt alene? Og er det i givet fald synd for den? Er herring et vilkårligt ord for en fisk, der kan påklistres enhver samling af molekyler - kan en aflang metalgenstand med takker være en herring?
CAN ONE? Er der tale om en dåse? Er det i givet fald dåse nummer et?
Thi hvis skoven er lille og THE LARGEST TREE IN THE FOREST er nyplantet, men råddent, og THE HERRING er den største og mest frosne sild vest for hebriderne, så er det ærligt talt et ret dumt og useriøst spørgsmål, Karlson!
Mvh. Christoph, Anton og Morten.
Hejsa allesammen
Jeg har støvet følgende snedige FOX op på nettet. Om han også er social ved jeg ikke.
http://www.dagbladet.no/nyheter/2001/06/24/265427.html
Hvordan indsætter man egentlig en adresse som hyperlink???
moberg65
Jeg har støvet følgende snedige FOX op på nettet. Om han også er social ved jeg ikke.
http://www.dagbladet.no/nyheter/2001/06/24/265427.html
Hvordan indsætter man egentlig en adresse som hyperlink???
moberg65
Ok det gjorde den automatisk. Smadder smart.
moberg65
moberg65
@ moberg65:
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvilken status dit indlæg om politikkeren Fox har: Prøver du at vise, at der er en politisk dimension af ræve-begrebet? Eller søger du at gå videre (tak, hegelianisme) end de dekonskruktivistiske episte-ontologiske retninger, diskussionen har taget hidtil, ved at henvise til prakses?
Eller foreslår du helt banalt, at man skal lave sengetæpper af ræveskind?
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvilken status dit indlæg om politikkeren Fox har: Prøver du at vise, at der er en politisk dimension af ræve-begrebet? Eller søger du at gå videre (tak, hegelianisme) end de dekonskruktivistiske episte-ontologiske retninger, diskussionen har taget hidtil, ved at henvise til prakses?
Eller foreslår du helt banalt, at man skal lave sengetæpper af ræveskind?
@ ncw:
Jeg er en 1. semester studerende, og som Julie skrev tidligere, er det måske kun 5. semester studerende, der helt forstår (hvis I gør det?) denne diskussion, som jeg visse steder har meget stor fornøjelse og morskab af. Jeg tænkte bare (her mens jeg fortvivlet skriver opgave) at jeg ville deltage med et lille indlæg og dermed bidrage til morskaben. Jeg er i gang med at lære dette sites regler, normer og omgangsformer at kende, hvad enten de så er uskrevne (usagte) eller ej. Jeg kan jo se, at I er en del, der har brugt dette forum i knap 2 år, og hvis I så også kender hinanden fra studiet (hvad nogle af indlæggene tydeligt viser at I gør), så er jeg jo en ren novice på dette område. :-)
moberg65
Jeg er en 1. semester studerende, og som Julie skrev tidligere, er det måske kun 5. semester studerende, der helt forstår (hvis I gør det?) denne diskussion, som jeg visse steder har meget stor fornøjelse og morskab af. Jeg tænkte bare (her mens jeg fortvivlet skriver opgave) at jeg ville deltage med et lille indlæg og dermed bidrage til morskaben. Jeg er i gang med at lære dette sites regler, normer og omgangsformer at kende, hvad enten de så er uskrevne (usagte) eller ej. Jeg kan jo se, at I er en del, der har brugt dette forum i knap 2 år, og hvis I så også kender hinanden fra studiet (hvad nogle af indlæggene tydeligt viser at I gør), så er jeg jo en ren novice på dette område. :-)
moberg65
Nåå! Nu forstår jeg - du prøver at undersøge mulighederne for at implementere den lære, ræven har givet os, i dette it-baserede forum: ved at stille sokratiske spørgsmål tvinger du os alle til at indse, at ræv er det, som vi kalder ræv!!!
Tak, moberg65, tak....
Tak, moberg65, tak....
Hejsa alle
Efter at have gennemset gamle debat indlæg (tak, ncw, tak), ved jeg ikke, hvad en ræv er mere, men har dog fundet ud af, at de (tilsyneladende) ikke findes på Bornholm. Håber I bærer over med en "grøn" soc. studerende. :-)
moberg65
Efter at have gennemset gamle debat indlæg (tak, ncw, tak), ved jeg ikke, hvad en ræv er mere, men har dog fundet ud af, at de (tilsyneladende) ikke findes på Bornholm. Håber I bærer over med en "grøn" soc. studerende. :-)
moberg65
Vil bare lige gøre opmærksom på denne lille ræv af et palindrom:
Gid ræven var stedets ravne værdig.
Thumbs up (eller, hvis det er en jeg ser på torsdag, en bajer) til den, der finder det næste ræve palindrom.
Gid ræven var stedets ravne værdig.
Thumbs up (eller, hvis det er en jeg ser på torsdag, en bajer) til den, der finder det næste ræve palindrom.
mor i skoven var ræven: ne vær rav! voks i rom
Dette palindrom fortæller historien om ræve moderen der i skov kommanderede det i anledning af julen ophængte ne, at det skulle ændre sin væren og blive rav... men ak det blev kun til voks i rom...
Dette palindrom fortæller historien om ræve moderen der i skov kommanderede det i anledning af julen ophængte ne, at det skulle ændre sin væren og blive rav... men ak det blev kun til voks i rom...
formentlig det dårligste palindrom verden endnu har set, men ok da - du får en bajer...
@ Lars: Jeg tror ikke på ravne, så dit palindrom er meningsløst... (tak, lille anton, tak).
Måske er det tid til en lille ræv om.. hov, en lille tråd om ravnes ontologi...?
@ anton: ved nærmere overvejelse vil jeg trække bajeren tilbage - palindromet er jo defekt eller, om du vil, patologisk...
CAN ONE REALLY CUT DOWN THE LARGEST TREE IN THE FOREST WITH A HERRING?
Jeg vil gerne have lov at foreslå en omformulering:
CAN ONE REALLY CUT DOWN THE LARGEST TREE IN THE FOREST WITHOUT A HERRING?
Jeg vil gerne have lov at foreslå en omformulering:
CAN ONE REALLY CUT DOWN THE LARGEST TREE IN THE FOREST WITHOUT A HERRING?
Hej,
Tilbage til det nok bedst debaterede emne her på forummet (lige pånær Bourdieu - faktisk en uhyggelig fact). Jeg vil gerne komme ind på rævens kritiske funktion, som må siges at være overset i denne tråd. Lars skriver ovenfor: "Hvis ræven vil noget med sin kritik må den jo begrunde sin kritik normativt; den må give sin forestilling om det gode samfund og det gode liv til kende. Et bud på hvad det gode ville være for ræven? Og/eller det rette for den sags skyld?"
Heri er jeg stærkt uenig :D Ræven er nemlig kendetegnet ved fravær, og skal derfor ikke begrunde sig selv eller sine forudsætninger - thi disse er også ubegrundelige. Og heri besidder ræven det ultimative kritiske potentiale - og envidere heri ligger det nok mest uhyggelige til dato inden for al samfundsvidenskabelig teori - nemlig det faktum, at THE FOX IS NOT SOCIAL! Den er netop fraværet af det sociale (det sociale forstået som det lacanianske symbolske), og derfor er den også netop det, der muliggør det sociale.
Ræven er mystisk. Den er som etik - den kan ikke begrundes eller forklares - ikke desto mindre er den der. Den kom tilbage som en følge af postmoderniteten "with a vengeance" og klarlagde moderniteten som et umuligt projekt. På den måde er Bauman også galt på den, når han snakker om ambivalens - selv når han snakker om Derridas undecidables - det er og var (altid allerede) ræven, som var det mystiske, uforklarlige, men ikke desto mindre altid allerede tilstede i enhver beslutning som det kierkegaardske "moment of madness". Ræven er subjektets moment!
Tak sort sociologi (navnet på en kommende forening).
Mvh. Kristian
Tilbage til det nok bedst debaterede emne her på forummet (lige pånær Bourdieu - faktisk en uhyggelig fact). Jeg vil gerne komme ind på rævens kritiske funktion, som må siges at være overset i denne tråd. Lars skriver ovenfor: "Hvis ræven vil noget med sin kritik må den jo begrunde sin kritik normativt; den må give sin forestilling om det gode samfund og det gode liv til kende. Et bud på hvad det gode ville være for ræven? Og/eller det rette for den sags skyld?"
Heri er jeg stærkt uenig :D Ræven er nemlig kendetegnet ved fravær, og skal derfor ikke begrunde sig selv eller sine forudsætninger - thi disse er også ubegrundelige. Og heri besidder ræven det ultimative kritiske potentiale - og envidere heri ligger det nok mest uhyggelige til dato inden for al samfundsvidenskabelig teori - nemlig det faktum, at THE FOX IS NOT SOCIAL! Den er netop fraværet af det sociale (det sociale forstået som det lacanianske symbolske), og derfor er den også netop det, der muliggør det sociale.
Ræven er mystisk. Den er som etik - den kan ikke begrundes eller forklares - ikke desto mindre er den der. Den kom tilbage som en følge af postmoderniteten "with a vengeance" og klarlagde moderniteten som et umuligt projekt. På den måde er Bauman også galt på den, når han snakker om ambivalens - selv når han snakker om Derridas undecidables - det er og var (altid allerede) ræven, som var det mystiske, uforklarlige, men ikke desto mindre altid allerede tilstede i enhver beslutning som det kierkegaardske "moment of madness". Ræven er subjektets moment!
Tak sort sociologi (navnet på en kommende forening).
Mvh. Kristian
Og tilbage til det der startede hele denne tråd!
Debatten om ræven som social kategori og dennes lighed med klassen... først elaboreret af den bette Anton i følgende tråd:
http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=63&svar=6
De, der troede den bette Anton bare talte sort, må man skuffe, se blot politiken fra idag:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=472055
Lille ræv (tsk., tsk.)
Christoph
Debatten om ræven som social kategori og dennes lighed med klassen... først elaboreret af den bette Anton i følgende tråd:
http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=63&svar=6
De, der troede den bette Anton bare talte sort, må man skuffe, se blot politiken fra idag:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=472055
Lille ræv (tsk., tsk.)
Christoph
Fantastisk. Tak lille ræv, tak.
(Jeg sætter en 10er på, at det var en los, der blev set på bornholm).
/Kristian
(Jeg sætter en 10er på, at det var en los, der blev set på bornholm).
/Kristian
Og nu til det afgørende empiriske arbejde omkring rævens ontologiske status som social kategori:
http://politiken.dk/indland/article184303.ece
Christoph
PS: Krølle skylder alle en 10er
http://politiken.dk/indland/article184303.ece
Christoph
PS: Krølle skylder alle en 10er
En lille reklame! Ræven vil måske/måske-ikke deltage i dyrebaren torsdag i næste uge til dyrebaren på sociologisk institut! Kom kl. 15 og se om den findes. (Jeg sætter en hel del cash på at den nok kun findes som repræsentation og massebedrag)
Mvh. Anton.
Mvh. Anton.
Jojojojo
Det viste sig på dyrebaren, at ræven i højeste grad var social.
Desværre kan jeg ikke finde mine feltnoter...
Christoph
Desværre kan jeg ikke finde mine feltnoter...
Christoph
Lars!
Er palindrom-bajeren (som Anton jo [i]ikke[/i] fik) stadig på højkant? Hvis den er, så vil jeg gerne inkassere den med følgende ræve-etiske fordring:
Vær dog god ræv!
/Nils
Er palindrom-bajeren (som Anton jo [i]ikke[/i] fik) stadig på højkant? Hvis den er, så vil jeg gerne inkassere den med følgende ræve-etiske fordring:
Vær dog god ræv!
/Nils
Hehe ja - det må vel stadig gælde. Og da især når palindromet er så smukt og dybt som dette :)
Lars
Lars
Red den jeg el-rav gav, vær ræv: Vag var leg, ej ned dér!
Det er snart 2 år siden, at tråden om rævens sociale væsen startede. Palindromer, Henrik Sass Larsen og Bornholm har udviklet sig og taget form i dette i sig selv tværvidenskabelige felt om ræven! Interessant nok, så har ingen turdet at stille følgende spørgsmål:
[i]Was the fox ever social?[/i]
What to do?! Jeg har intet svar.
/Kristian
[i]Was the fox ever social?[/i]
What to do?! Jeg har intet svar.
/Kristian
JA, ræven er social. Men om genren er røde pelsdyr, en metafor eller noget ubeskriveligt, har jeg ikke helt kunne gennemskue. Var det ikke en idé at spørge ræven? Måske man kunne blive overrasket..
Frihed er en mangelvare!
Claus of the steppes of south jutland
Frihed er en mangelvare!
Claus of the steppes of south jutland
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension