Inspiration til teoretisk problemstilling
Hej.
Jeg står foran at skulle skrive en teoriopgave på max 7500 ord ud fra en selvvalgt problemstilling. Mit problem er blot, at jeg grundet en mildere grad af udbrændthed efterhånden er temmelig presset, hvad angår både inspiration og tid i forhold til at skulle aflevere en 1-2 siders synopsis for min opgave den 3. januar.Opgaven skal omhandle en sammenligning/diskussion af Bourdieu og Schutz ud fra et eller andet teoretisk perspektiv. Er der nogen der kan hjælpe mig med nogle ideer til, hvad dette teoretiske perspektiv kunne være?
Abm51878
Jeg står foran at skulle skrive en teoriopgave på max 7500 ord ud fra en selvvalgt problemstilling. Mit problem er blot, at jeg grundet en mildere grad af udbrændthed efterhånden er temmelig presset, hvad angår både inspiration og tid i forhold til at skulle aflevere en 1-2 siders synopsis for min opgave den 3. januar.Opgaven skal omhandle en sammenligning/diskussion af Bourdieu og Schutz ud fra et eller andet teoretisk perspektiv. Er der nogen der kan hjælpe mig med nogle ideer til, hvad dette teoretiske perspektiv kunne være?
Abm51878
Hej,
Du kan måske se på "erfaringen af virkeligheden". Titlen kunne fx være: "Menneskets erfaring af virkeligheden - social rationalitet eller magt?"
Schutz ser på menneskers konkrete erfaring af virkeligheden - i livsverdenen. Livsverdenen er den intersubjektive verden, vi deler med andre mennesker; det er den hverdagslige virkelighed - "common sense" - som konstrueres ud fra forskellige typificeringer (det er netop denne tanke, som fx Berger og Luckmann tager videre). Men der er flere "livsverdener", der hver især har deres særegne rationalitetsform ("social rationalitet").
Bourdieu ser ligeledes på menneskers erfarede virkelighed. Han ser på menneskers "praktiske erfaring" (praktisk sans; habitus) - vores "klassificeringer" af verden. På den måde er han meget lig Schutz, men Bourdieu tager skridtet videre, da han kobler vores opfattelse af verden til de sociale/samfundsmæssige strukturer. Det meste af vores orientering i livet og hverdagen sker på "praktiske præmisser" - ting, vi ikke tænker over. Men det viser sig, at der er en systematik i disse orienteringer - der er forskellige sociale klasser (= grupperinger af habitusser med specifikke livsbaner), som hver især "kæmper" i det sociale rum om netop "retten til at klassificere" (det er som oftest overklassen). Bourdieu går altså videre end Schutz (for at gentage mig selv), når han ser på årsager til vores "opfattelseskategorier".
Endvidere arbejder Bourdieu også i forlængelse af Schutz` idé om flere rationaliteter. I denne sammenhæng anvender Bourdieu "feltbegrebet", som netop er kendetegnet ved en særegn "doxa" (se evt. ordbogsforklaring). Doxa er igen et sæt af "praktiske erfaringer" (dog på et lidt andet niveau - se ordbogsforklaring igen ;)). Feltbegrebet kobles endvidere også til de sociale strukturer, da forskellige kapitalformer gør sig gældende på forskellig vis i de forskellige felter.
Bourdieu lægger altså alt i alt "magt" til ligningen (jf. min ret idé til en overskrift). Lighederne er altså tydelige, men Bourdieu har blot lidt mere at byde på.
HÃ¥ber du kunne bruge inspirationen - skriv gerne, hvis noget er uklart.
Mvh. Kristian
Du kan måske se på "erfaringen af virkeligheden". Titlen kunne fx være: "Menneskets erfaring af virkeligheden - social rationalitet eller magt?"
Schutz ser på menneskers konkrete erfaring af virkeligheden - i livsverdenen. Livsverdenen er den intersubjektive verden, vi deler med andre mennesker; det er den hverdagslige virkelighed - "common sense" - som konstrueres ud fra forskellige typificeringer (det er netop denne tanke, som fx Berger og Luckmann tager videre). Men der er flere "livsverdener", der hver især har deres særegne rationalitetsform ("social rationalitet").
Bourdieu ser ligeledes på menneskers erfarede virkelighed. Han ser på menneskers "praktiske erfaring" (praktisk sans; habitus) - vores "klassificeringer" af verden. På den måde er han meget lig Schutz, men Bourdieu tager skridtet videre, da han kobler vores opfattelse af verden til de sociale/samfundsmæssige strukturer. Det meste af vores orientering i livet og hverdagen sker på "praktiske præmisser" - ting, vi ikke tænker over. Men det viser sig, at der er en systematik i disse orienteringer - der er forskellige sociale klasser (= grupperinger af habitusser med specifikke livsbaner), som hver især "kæmper" i det sociale rum om netop "retten til at klassificere" (det er som oftest overklassen). Bourdieu går altså videre end Schutz (for at gentage mig selv), når han ser på årsager til vores "opfattelseskategorier".
Endvidere arbejder Bourdieu også i forlængelse af Schutz` idé om flere rationaliteter. I denne sammenhæng anvender Bourdieu "feltbegrebet", som netop er kendetegnet ved en særegn "doxa" (se evt. ordbogsforklaring). Doxa er igen et sæt af "praktiske erfaringer" (dog på et lidt andet niveau - se ordbogsforklaring igen ;)). Feltbegrebet kobles endvidere også til de sociale strukturer, da forskellige kapitalformer gør sig gældende på forskellig vis i de forskellige felter.
Bourdieu lægger altså alt i alt "magt" til ligningen (jf. min ret idé til en overskrift). Lighederne er altså tydelige, men Bourdieu har blot lidt mere at byde på.
HÃ¥ber du kunne bruge inspirationen - skriv gerne, hvis noget er uklart.
Mvh. Kristian
Hej
Jeg ville bare følge lidt op på Kristians indlæg. I "Udkast til en Praksisteori" (1972/2005) skælder vor helt, Pierre Bourdieu, ud på fænomenologien som teori (herunder Schultz)(s.169ff). Han mener, kort fortalt, at fænomenologien kun formår at beskrive verden som den fremtræder. Således kan vi ikke forstå de dynamikker der styrer (eller rettere påvirker) praksis. På denne måde reduceres samfundsvidenskaben til en "regisdtering af det givne, således som det er givet, dvs af den gældende orden" (s. 182). Jeg har ikke læst så meget videre, så I måp vente i spænding på en udredning af praksisteorien...
Christoph
Jeg ville bare følge lidt op på Kristians indlæg. I "Udkast til en Praksisteori" (1972/2005) skælder vor helt, Pierre Bourdieu, ud på fænomenologien som teori (herunder Schultz)(s.169ff). Han mener, kort fortalt, at fænomenologien kun formår at beskrive verden som den fremtræder. Således kan vi ikke forstå de dynamikker der styrer (eller rettere påvirker) praksis. På denne måde reduceres samfundsvidenskaben til en "regisdtering af det givne, således som det er givet, dvs af den gældende orden" (s. 182). Jeg har ikke læst så meget videre, så I måp vente i spænding på en udredning af praksisteorien...
Christoph
Hej Christoph,
Ved du, om Bourdieu også kritiserer Merleau-Pontys fænomenologi i "Udkast til en praksisteori"? Fx i forbindelse med Schütz?
/Kristian
Ved du, om Bourdieu også kritiserer Merleau-Pontys fænomenologi i "Udkast til en praksisteori"? Fx i forbindelse med Schütz?
/Kristian
Hej Kristian
Ikke specifikt. Han går først i klinch med Schültz og etnometodologien (rettelse: 179 ff). Derudover går han senere i flæsket på den del af Sartres forfatterskab, der har en meget subjektivistisk drejning, som han blandt andet hævder ignorer "de økonomiske og sociale betingelser for bevidstgørelsen af de økonomiske og sociale betingelser" - herefter debatteres subjektivistiske Sartre med Durkheim (205 ff) - jeg får ikke kigget så meget på det i øjeblikket, men skal nok vende tilbage til det, muligvis i et forum med flere øl involveret...
Christoph
Ikke specifikt. Han går først i klinch med Schültz og etnometodologien (rettelse: 179 ff). Derudover går han senere i flæsket på den del af Sartres forfatterskab, der har en meget subjektivistisk drejning, som han blandt andet hævder ignorer "de økonomiske og sociale betingelser for bevidstgørelsen af de økonomiske og sociale betingelser" - herefter debatteres subjektivistiske Sartre med Durkheim (205 ff) - jeg får ikke kigget så meget på det i øjeblikket, men skal nok vende tilbage til det, muligvis i et forum med flere øl involveret...
Christoph
Hej
Interessant diskussion i har gang i. Nu når det går på Bourdieu - er der nogen der har erfaring med Bourdieus teorier i ledelses-sammenhæng?
Interessant diskussion i har gang i. Nu når det går på Bourdieu - er der nogen der har erfaring med Bourdieus teorier i ledelses-sammenhæng?
Hej
Ville bare gøre opmærksom på at brugen af Bourdieu i ledelsessammenhænge er blasfemisk, men sikkert meget anvendeligt...
Christoph
Ville bare gøre opmærksom på at brugen af Bourdieu i ledelsessammenhænge er blasfemisk, men sikkert meget anvendeligt...
Christoph
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
