Hej Pia,

I Politikens Nudansk Ordborg betyder selvopfattelse og identitet det samme, når man taler i psykologi-jargon. Denne forståelse af begreberne vil jeg i høj grad tilslutte mig, da identitet blot er det "moderne" ord for selvopfattelse. Dog kan der være små betydningsforskelle, som du skal udrede. Men så længe du i din opgave ekspliciterer, at der er en stor lighed på de to begreber, og derudfra træffer dit valg, så må det jo være tilstrækkeligt (og viser jo også, at du har tænkt over det).

Mvh. Kristian

Hej Pia

Jeg gætter på, at du skal til mundtlig eksamen. Og jeg gætter på, at når du siger, at du har svært ved at forklare, hvorfor du "siger identitetsdannelse og ikke dannelse af selvopfattelsen" - altså at du et sted netop "siger" dette - må have skrevet en opgave, som denne eksamen tager udgangspunkt i. Er det korrekt?

Jeg tror ikke, at eksaminator og censor kommer ind på spørgsmålet om forskellen mellem selv/selvopfattelse/identitet, hvis ikke du selv tager det op. Men selvfølgelig kan man aldrig vide det. Det er jo også det skræmmende ved (mundtlige) eksamener; at de er forholdsvis uforudsigelige!

Om der er en forskel mellem begreberne `selv` og `identitet` afhænger af, hvilken teori du tager udgangspunkt i. Nogle teorier ser en forskel, andre gør ikke. Og sammenligner man forskellige psykologiske teorier, vil man også finde ud af, at der er forskellige opfattelser af, hvad `selv` eller `identitet` er. Mead og Bruner vil nok være enige om, at selvet (eller identiteten om du vil) på mange måder er dannet i samspil med andre, altså er socialt konstrueret (begge kan også betegnes som social konstruktivister). Bruner inddrager så endvidere et narrativt perspektiv på selvet. Selvet hos Mead er et samspil mellem `jeget`, `miget`, en `generaliseret anden` og konkrete andre.I visse psykoanalytiske modeller derimod, er selvet ikke på samme måde konstrueret, men rettere noget naturgivent som udvikles med tiden. Men dette ved du nok allerede altsammen...!

At der er uenighed om, hvad begreberne `selvopfattelse` og `identitet` egentlig dækker over, er forskellen mellem Kristian og Nils` udlægninger heraf, også et godt eksempel på. Kristian mener, at der ikke er nogen forskel, altså at der er tale om synonymer. Nils mener, at `identitet` skal forstås i en bredere betydning en begrebet `selvopfattelse`. Jeg vil komme med en tredje mulighed: `Selvet` skal forstås i en bredere betydning end `identitet`. `Selvet` kan beskrives som en slags totalitet, dvs. som dækkende over alt det, vi kan siges at `være`. Det ville Mead nok også mene. `Selvopfattelse` er således også udtryk for en helt fundamental idé, vi har om os selv. Den narrative psykolog Dan McAdams (1996) ville i denne forbindelse nok tale om `personlige myter`, som er udtryk for en persons særegne selvopfattelse. `Identitet` vil jeg derimod nærmere betragte som en slags `bindestregsbegreb` (lige som fx begrebet `kompetence`). Du kan identificere dig med forskellige ting. Der kan således være tale om din `kønsidentitet`, `gruppeidentitet`, `national identitet` etc. `Selvet` er så måske at forstå, som samlingen af dine forskellige `identiteter`.

Litt.
Dan P. McAdams (1996): The stories we live by. Guilford Press.


Mvh.

Hej Pia,

Giddens opererer jo med begrebet selvidentitet, som man jo med lidt god vilje kan koble på det, du benævner sevlopfattelse - opfattelsen af selvet! Identiteten er hos Giddens netop fortællingen om selvet - jf. hans selvidentitets-begreb. Albrechtsen har nok ret i forhold til eksamenssituationen, men jeg vil nu alligevel mene, at det er centralt at have styr på. Hos Giddens - og vel egentlig også hos Bruner - er det nemlig også centralt, at man ikke bare selv har en "opfattelse" af selvet (identitet), men også at man refleksivt kan italesætte denne over for andre.

Giddens definerer selvidentitet som selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi (Giddens 1996: 68).

Held og lykke til eksamen.

vh
Martin