Hvorfor arbejder vi så hårdt?
Hej alle,
Jeg er i øjeblikket tilknyttet University of Southern California hvor jeg blandt andet studerer sociologi. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at besvare følgende spørgsmål til en større opgave:
"Hvorfor arbejder amerikanerne så hårdt?"
Min undren udspringer af min observation af amerikanerne herovre. De knokler som okser i skolen og fortsætter stilen når de kommer ud på arbejdsmarkedet. For mig ser det ud til at de aldrig tager sig tid til at værdsætte de ting de har opnået, men hele tiden stræber efter det næste mål.
Jeg har følgende teoretikere til at forklare min undren:
-Tocqueville
-Marx
-Weber
-Du Bois
-Durkheim
-Mead
Jeg kunne godt bruge noget inspiration til hvordan disse teoretikere mon vil svare på mit spørgsmål. Jeg håber at kunne få en lille diskusion op og køre.
mvh
Daniel
Jeg er i øjeblikket tilknyttet University of Southern California hvor jeg blandt andet studerer sociologi. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at besvare følgende spørgsmål til en større opgave:
"Hvorfor arbejder amerikanerne så hårdt?"
Min undren udspringer af min observation af amerikanerne herovre. De knokler som okser i skolen og fortsætter stilen når de kommer ud på arbejdsmarkedet. For mig ser det ud til at de aldrig tager sig tid til at værdsætte de ting de har opnået, men hele tiden stræber efter det næste mål.
Jeg har følgende teoretikere til at forklare min undren:
-Tocqueville
-Marx
-Weber
-Du Bois
-Durkheim
-Mead
Jeg kunne godt bruge noget inspiration til hvordan disse teoretikere mon vil svare på mit spørgsmål. Jeg håber at kunne få en lille diskusion op og køre.
mvh
Daniel
Jeg tænker, at Mead ville henvise til den generaliserende anden - samfundet forventer af dig, at du skal arbejde hårdt, fordi det gør "man" bare!
Det er et godt bud ja. Jeg må indrømme at Mead er mit svage punkt, så ham skal jeg lige have lidt bedre styr men det lyder oplagt.
Weber synes jeg selv er mest oplagt. Han ville vel give protestantismen skylden, og sige at det er religionen der har skabt en den arbejderkultur der senere førte til kapitalismen.
Toqueville tænker jeg ville skyde skylden på modernitys (ved ikke hvad det hedder på dansk?) løfte om at alle skulle være lige. Jeg vil gætte på at han vil sige, at løftet blev opfyldt i for høj grad. At folk stadig har brug for at skille sig ud, og derfor bliver over konkurrencemindede for at hæve sig over de andre?
Jeg ved ikke rigtig med Marx. Noget med at folk finder deres identitet gennem arbejdet?
Jeg har svært ved at samle alle tankerne så det giver mening. Synes I at jeg helt på vildspor?
Weber synes jeg selv er mest oplagt. Han ville vel give protestantismen skylden, og sige at det er religionen der har skabt en den arbejderkultur der senere førte til kapitalismen.
Toqueville tænker jeg ville skyde skylden på modernitys (ved ikke hvad det hedder på dansk?) løfte om at alle skulle være lige. Jeg vil gætte på at han vil sige, at løftet blev opfyldt i for høj grad. At folk stadig har brug for at skille sig ud, og derfor bliver over konkurrencemindede for at hæve sig over de andre?
Jeg ved ikke rigtig med Marx. Noget med at folk finder deres identitet gennem arbejdet?
Jeg har svært ved at samle alle tankerne så det giver mening. Synes I at jeg helt på vildspor?
To punkter:
1. Kultur: Amerikanerne har altid arbejdet meget og mangler et offentligt socialt sikkerhedsnet. Læg hertil dårlig statslig lønmodtagerbeskyttelse og ingen fagforeninger af betydning og du får en arbejdsivrig coctail.
2. Lav skat: Marginalskatten er lav de fleste steder i USA så det kan rent faktisk - modsat i Danmark - betale sig at arbejde meget.
Mads
1. Kultur: Amerikanerne har altid arbejdet meget og mangler et offentligt socialt sikkerhedsnet. Læg hertil dårlig statslig lønmodtagerbeskyttelse og ingen fagforeninger af betydning og du får en arbejdsivrig coctail.
2. Lav skat: Marginalskatten er lav de fleste steder i USA så det kan rent faktisk - modsat i Danmark - betale sig at arbejde meget.
Mads
Mads: Jeg er helt enig! Gode pointer som jeg helt sikkert vil bringe ind i opgaven! Men hvordan vil de pointer kunne bindes op på mine teoretikere? Vil Marx sige at det er en undertrykt arbejderklasse der bliver undertrykket af den rige overklasse? At arbejderne skal betales efter fortjeneste (gennem lønmodtagerbeskyttelse, sundhedsforsikringer etc.)?
Hej Daniel,
Du kunne også bruge Durkheims anomibegreb i den betydning, som Pedersen og Willig (2001) udlægger den i tiddskriftet Distinktion.
De konceptualiserer Durkheims ide om anomi i forhold til et sociologisk perspektiv på depression og trækker på hans forståelse af, at mennesker udvikler en "uendelig behovsspiral i økonomiske opsving" (og dermed kører sig selv i sænk). Nu kan man jo ikke ligefrem sige, at der er økonomisk opsving for tiden, så spørgsmålet er måske, holdbar den forklaringsmodel er, men du kan prøve at læse den og se, om der alligevel er noget i perspektivet, du kan bruge. Måske kunne du så netop, som du selv er inde på, nuancere den med Marx, hvor man kunne sige, at den rige overklasse knokler løs på grund af en "uendelig behovsspiral" (både materielt og anerkendelsesmæssigt) mens den fattige underklasse knokler løs for at overleve (og for - i en eller anden grad - at levere grundlaget for den rige overklasses velstand).
Må du inddrage andre teoretikere, end dem du har nævnt?
vh Lars
Du kunne også bruge Durkheims anomibegreb i den betydning, som Pedersen og Willig (2001) udlægger den i tiddskriftet Distinktion.
De konceptualiserer Durkheims ide om anomi i forhold til et sociologisk perspektiv på depression og trækker på hans forståelse af, at mennesker udvikler en "uendelig behovsspiral i økonomiske opsving" (og dermed kører sig selv i sænk). Nu kan man jo ikke ligefrem sige, at der er økonomisk opsving for tiden, så spørgsmålet er måske, holdbar den forklaringsmodel er, men du kan prøve at læse den og se, om der alligevel er noget i perspektivet, du kan bruge. Måske kunne du så netop, som du selv er inde på, nuancere den med Marx, hvor man kunne sige, at den rige overklasse knokler løs på grund af en "uendelig behovsspiral" (både materielt og anerkendelsesmæssigt) mens den fattige underklasse knokler løs for at overleve (og for - i en eller anden grad - at levere grundlaget for den rige overklasses velstand).
Må du inddrage andre teoretikere, end dem du har nævnt?
vh Lars
Hej Lars,
Det lyder rigtig spændende med Durkheim og hans uendelige behovsspiral. Jeg vil undersøge det nærmere. Og koblingen med Marx er også interessant!
Jeg skal primært bruge de teoretikere jeg har nævnt herover, men hvis der er andre meget oplagte teoretikere jeg kan bringe i spil vil det helt sikkert ikke være et minus.
Har du en teoretiker du mener er meget oplagt at bringe på banen?
Det lyder rigtig spændende med Durkheim og hans uendelige behovsspiral. Jeg vil undersøge det nærmere. Og koblingen med Marx er også interessant!
Jeg skal primært bruge de teoretikere jeg har nævnt herover, men hvis der er andre meget oplagte teoretikere jeg kan bringe i spil vil det helt sikkert ikke være et minus.
Har du en teoretiker du mener er meget oplagt at bringe på banen?
Axel Honneth ville være mit bud. Han leverer gennem sin anerkendelsesteori et (i virkeligheden ret simpelt) argument om sammenhængen mellem det enkelte menneskes adfærd og selvforhold på den ene side og de sociale eller samfundsmæssige normative forventninger til det gode liv på den anden side. Og dette ville så igen kunne kobles til Durkheims pointe om behovsspiralen..
Se http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/Arkiv/2005/04/16/000018.htm
Arbejdets betydning:
Hvorfor betyder arbejdet så meget for os, at vi lader arbejdslivet flyde ind over en stor del af vores tilværelse - både tidsmæssigt og mentalt?
Engang var mennesket nødt til at knokle for overhovedet at overleve - men sådan er det jo langt fra længere. Alligevel oplever vi fænomener som stress og udbrændthed - og nogle taler ligefrem om arbejdsafhængighed.
Kan ét af svarene være, at vi nærmest opfatter arbejdet som en hellig pligt - ja, måske ligefrem et kald?
Sådan tænkte i hvert fald den tyske sociolog Max Weber, der for godt 100 år siden udsendte bogen: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. I bogen viser Weber, hvordan den særlige protestantiske kaldsetik og asketiske indstilling havde afgørende betydning for fremvæksten af den moderne kapitalisme.
Arbejdets betydning:
Hvorfor betyder arbejdet så meget for os, at vi lader arbejdslivet flyde ind over en stor del af vores tilværelse - både tidsmæssigt og mentalt?
Engang var mennesket nødt til at knokle for overhovedet at overleve - men sådan er det jo langt fra længere. Alligevel oplever vi fænomener som stress og udbrændthed - og nogle taler ligefrem om arbejdsafhængighed.
Kan ét af svarene være, at vi nærmest opfatter arbejdet som en hellig pligt - ja, måske ligefrem et kald?
Sådan tænkte i hvert fald den tyske sociolog Max Weber, der for godt 100 år siden udsendte bogen: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. I bogen viser Weber, hvordan den særlige protestantiske kaldsetik og asketiske indstilling havde afgørende betydning for fremvæksten af den moderne kapitalisme.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension