HEJ ALLE SAMMEN!

Hvordan adskiller postmodernitet sig grundlæggende fra senmodernitetet?

jeg håber på lidt hjælp :) gerne kort og præcist!

TAK! :D

postmodernitet er iøvrigt, imho, gået hen og er blevet et næsten ligeså problematisk begreb som `kunst` eller `kvinde`, da det (og de andre) efterhånden er blevet brugt i så mange forskellige sammenhænge og med så mange forskellige betydninger, at begrebet, når det står for sig selv, kun har en meget overfladisk og ret ubrugelig betydning. Det er således vigtigt, når man bruger begrebet, at man gør det klart hvilken forståelse af begrebet postmodernintet, man har med at gøre (ligesom det også er tilfældet med et begreb om `modernitet`).

mvh.

Som jeg forstår det, er senmoderniteten og postmoderniteten to forskellige beskrivelser af den samme epoke, som vi måske stadig lever i.

Dem du nævner, er også dem jeg umiddelbart ville have nænvt. Kan dog ikke helt huske om Beck direkte taler om senmodernitet, eller han kun snakker om risikosamfund. Giddens snakker i øvrigt også om den refleksive modernitet, som, så vidt jeg er orienteret, kan siges, både at knytte an til nogle af de temaer Becks begreb om risikosamfund og Lyortards om postmodernitet indeholder.

Hvis man skulle trække nogle flere navne frem, spiller Scott Lash lidt op ad Giddens, især omkring det refleksive, og har også nogle kritikker i den henseende. En anden teoretiker, som jeg ikke rigtigt kender, men som også tematiserer det postmoderne, er Fredric Jameson, som vist nok er litterat og besværlig, og som måske i virkeligheden snakker mest om postmodern[i]isme[/i], som er et mere specifikt æstetisk begreb. Hardt og Negri har også en tiddiagnose, og taler om postmoderniseringen af produktionen (og trækker vist iøvrigt lidt på Jameson, selvom jeg ikke lige kan huske hvor).
Der er utvivlsomt også et utal af andre, men så tror jeg det må være nogle andre fra forummet der skal træde til, hvis de skal præsenteres.

Bauman er jeg ikke så stærk i (det er der sikkert også nogle andre der er). Det eneste jeg ved, er at det er noget med, at alt er flydende, og at der er alle mulige det er synd for.

mvh.

Bauman startede faktisk med at benytte begrebet postmoderne, dog med en hvis skepsis, for at indikere et brud med modernismen. Bauman er kritisk overfor modernisme, da denne er præget af en farlig konformisme i form af dens etik, der skaber en samfundsmæssig umyndiggørelse af mennesket, som blandt andet muliggjorde nazismen. I stedet søger Bauman en moral, hvor individet selv skal tage ansvar og aktiv stillingstagen frem for blot at kunne skyde skylden på samfundet (og dens etik). Bauman trak dog hurtigt følehornene til sig, da begrebet postmodernitet blev en samlebetegnelse for en radikal (fransk) poststrukturalisme, og benytter nu i stedet begrebet �flydende�. Jeg tror at dette begreb, skal forstås i relation til, hvad Marx så kækt skriver i Det Kommunistiske Partis Manifest om overgangen til den ny samfundsformation: �Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen (…)�. Det handler for Marx som for Bauman om få det moderne menneske til at erkende sin egen situation og tage aktivt ansvar for historien og sine medmennesker i en tid, hvor alt er under konstant (dialektisk) forandring.