Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Hvilke teoretikere omkring negativ social arv....?

Skrevet d. 23.01.2006 af Holmschou
Jeg har netop fået stillet en opgave, hvori der ønskes en analyse af negativ social arv som begreb og socialpolitiske strategier...

Jeg ønsker derfor at spørge jeg, inden jeg hopper ned i pensum, hvilke teoretikere og tænkere og hvilke guldkorn jeg især skal rette min opmærksomhed mod ved besvarelsen af denne opgave....?

Jeg sidder nu og læser de udleverede bilag igennem, skrevet af bla. Morten Ejrnæs, Niels Plough, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung...



Hilsen

MS
Skrevet d. 24.01.2006 af Lars
Et bud, der ligger ligefor - og som vel snart sagt al kortlæggelse af social arv må konfrontere, er Bourdieus studier. Hvis du ikke kender noget til ham, så prøv at søge her på forummet og orienter dig i "marmorbogen" (Klasisk og moderne samfundsteori ; red. af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen) hvor der er et udmærket afsnit af Margareta Järvinen.
Skrevet d. 24.01.2006 af KristianKarlson
Hej,

Erik Jørgen Hansen er også værd at konsultere - det er trods alt ham, som har stået for forskningen omkring den social arv de sidste tre årtier.

Det kunne være interessant at se på, hvorfor "negativ" pludselig blev koblet på "social arv" - der er med garanti noget socialpolitisk strategi at finde der.

/Kristian
Skrevet d. 24.01.2006 af Lars
Sandt...

Måske kunne MS også uddybe, hvad opgaven nærmere går ud på? Er det en diskursanalyse af begrebet "negativ social arv" ?
Skrevet d. 24.01.2006 af Jørgen Bjerring
Når I nævner Erik Jørgen Hansen, bør I være opmærksomme på den lille nuance: chanceulighed.
Morten Ejrnæs` pointe er, at negativ social arv er svær at dokumentere - eller rettere: den er ikke så udbredt, som mange (herunder socialarbejdere) går rundt og tror.

Derimod kan chanceuligheden på uddannelsesområdet (Erik Jørgen Hansen) dokumenteres ganske godt, altså at chancen for at få en a´kademisk uddannelse er noget større for socialgruppe 1`ere fremfor for socialgruppe 5`ere.

- Men ellers er det Gustav Jonsson: "Den social arvs onde cirkel - kan den brydes?", Fremad 1974), som er klassikeren...

Jørgen Bjerring
Skrevet d. 24.01.2006 af Fede1
Kender til opgaven

en analyse af negativ social arv som begreb og socialpolitiske strategier...

Det er sådan set opgave formuleringen, Der er tre bilag det første handler meget om hvor "stor" betydning social arv har for individet udfoldelsesmuligheder. Niels Ploug/SFI Vidensopsamling om social arv.

Det andet bilag er noget fra social ministeriet: En god start til alle børn.
Også her beskriver man meget om hvor stor risiko der er for fokuseret på den vedvarende kontinuitet. Åh ellers fokuseres der meget på økonomi og hvad det koster og ikke koster osv.

Det sidste er så Morten Ejnærs et al: Social opdrift – social arv
Ja, han argumentere jo imod hvordan tallene bliver fremført og at begrebet i sig selv måske bliver en selvforstærkende profeti.

Bourdieu ville være oplagt også fordi at den negative sociale arv stadig er den del af samfundet.
Skrevet d. 24.01.2006 af HHL
Bourdieu synes jeg også er oplagt, men hvem kunne ellers være relevant at inddrage?
Skrevet d. 24.01.2006 af Laust
Lige kort: Til socialpolitiske strategier og for så vidt som et alternativ til B. kunne Putnam nok bruges... han er jo altid så dejlig ligetil :-)

Mvh
Laust
Skrevet d. 29.01.2006 af MonGa
Ohøj... der kunne i mine øjne bruges følgende:

1) Bourdieu: Kapitalformer, habitus og Felt
2) Giddens: individualisering og refleksivitet
3) Goffman: Stigma og Stigmatisering
4) Luhman: Inklusion og ekslusion (de stigmatiserede eksluderes)
5) Zizeck + Althusser: Ideologier og ideologikritik - med udgangspunkt i en mikrosociologisk forståelse (dvs. udgangspunkt i individet)
6) Foucault: I forbindelse med den magt der bruges ved indgreb i form af social-politik

det var dem jeg p.t kan nævne... der skulle være nok at gå igang med. Good Luck.
Skrevet d. 30.01.2006 af TSR
Angående anvendelsen af Bourdieu som optik til en analyse af socialpolitiske strategier, så afhænger valget af begreber i høj grad af på hvilke(t) niveau(er) analysen foretages. Det er jo ikke så lige til at "plukke" enkelte begreber ud af Bourdieus analytik. Jeg vil i den forbindelse foreslå dig at kigge i følgende litteratur:

1) Anders Mathiesen "Sociologiske Feltanalyser"
Arbejdspapir nr. 8, 2002
(Kan findes på http://diggy.ruc.dk:8080/handle/1800/1210)

2) Anders Mathiesen & Henriette Højbjerg "Sociologiske feltanalyser - om at anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser
s. 289-336 i Fulgsang & Olsen"Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne", Roskilde Universitetsforlag (2003)

Desuden: Bourdieu har jo ikke specifikke analytiske redskaber til at analysere empiri - hans begreber kræver en del arbejde. Jeg har med succes suppleret med diskursanalytiske redskaber.

Mvh Teddy

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay