Hej

Jeg har et spørgsmål ang. hverdagslivsteori. Jeg vil anvende Berger og Luckmanns hverdagslivsteori til at analysere hvorledes en patient oplever ændringer i sit hverdagsliv i et sygdomsforløb. Mit spørgsmål til dette er, hvor stor en ændring der skal til, for at det er et brud med hverdagslivet? Det er klart, at det at få sygdommen i sig selv kan medføre et brud på hverdagen. Men er det sygdommen i sig selv, der medfører dette - eller er bruddet karakteriseret ved at patienten f.eks. pludseligt skal færdes i behandlingssystemet? Og hvad hvis patienten selv foretager ændringer, f.eks. opsøger alternative behandlere. Er dette så et yderligere brud på hverdagslivet - eller er det netop et forsøg på at tage kontrollen over det brud, som sygdommen forårsagede?

Håber der er nogen der kan hjælpe, idet jeg skal aflevere min opgave i næste uge...

Mvh