Mads Jæger nævner i en anden tråd:

"Det næste spørgsmål er så ... hvad skal vi BRUGE det til i den virkelige verden ... Der forekommer Habermas` projekt mig stadig temmelig uklart, for ikke at sige ... uvirkeligt."

- det ville være fedt, hvis du (Mads) gider at udfolde din argumentation for at Habermas ikke kan bruges i den virkelige verden (hvad det så en måtte være i disse postmoderne tider)..

Jeg er nemlig ikke enig, men jeg vil gerne høre, hvad du i grunden mener (mere udførligt end ovenfor) før jeg udfolder min argumentation...



vh
Lars

PS: Andre med en on-topic mening er selvfølgelig velkomne :)

Hej Mads,

Nå. Hmm. Lad mig se. Det er et argument, der ofte bliver fremført og jeg tror også det var det jeg selv tænkte da jeg første gang hørte om kommunikativt demokrati (især som sociolog, hvor man jo godt ved, at magten - hvadenten denne er undertrykkende eller både undertrykkende og produktiv - indfinder sig overalt )..

Men Habermas beskriver jo en kontrafaktisk situation. Så når du siger, at du har svært ved at se, hvordan det kan omsættes til at sige noget om den virkelige verden så må jeg give dig ret. Imidlertid er det heller ikke ærindet for den kommunikative teori (her er der andre af Habermas` analyser, der er mere deskriptive - såsom analyser af fx den borgerlige offentlighed (selvom denne da ingenlunde er fritaget for normativitet).

Når således det teoretisk meningsfulde ikke består i at sige noget meningsfuldt om den virkelige verden så består det moralfilosofisk meningsfulde i at sige noget meningsfuldt om, hvordan den virkelige verden burde indrettes.

Her kan du så indvende, som du gør, at ideen om at lade den diskursetikken danne grundlag for en sådan normativ samfundsteori er far-fetched, naiv eller idealistisk motiveret (det sidste kan der ikke sås tvivl om!).

Jeg vil give dig ret for så vidt at det ER et ekstremt ambitiøst projekt, men i virkeligheden synes jeg det virker som om, at din anke går mere på normativitet (jf. at den ikke siger noget meningsfuldt om den virkelige verden) end på diskursetikken?

Jeg synes Habermas` ide om den herredømmefri dialog giver ret god mening - også i hverdagen.

Nok er det utopi at vi nogensinde opnår en dialog fri for magt og diverse strategier, men Habermas giver os en idé om, hvad præcis det er som går galt i kommunikationen. Og hvis vi ikke ved hvor det går galt i dialogen, så kan vi heller ikke dæmme op for at det bliver værre.

Dvs. vi får nok aldrig en herredømmefri dialog i virkeligheden, men vi får da et mål for, hvordan en dialog bedst muligt skal tage sig ud.

Britta Nørgaard har skrevet en bog om Habermas med særlig fokus på hans kommunikations-teori, og skriver: �At utopien ikke bliver til virkelighed betyder ikke, at man ikke skal arbejde med den - processen hen imod utopien kan også vise sig at give betydningsfulde resultater.�
Skøn tanke efter min mening - i forlængelse af dit indlæg, Anders...

Knus AK