Hvad mener Bourdieu med objektive strukturer?
Hej,
vi er en gruppe på Ruc, der er i gang med et projekt om reproduktion i folkeskolen og læser i den forbindelse Bourdieu. Vil være meget glad for, hvis der er en, der vil hjælpe os med at afklare et par spørgsmål..
Vi er i tvivl om, hvordan Bourdieu ser de objektive strukturer, som han konstant refererer til? Vi har forstået det således, at han mener at objektive strukturer er foranderlige, men at de fremstår objektive og uforanderlige for individet, fordi de forandres over en så lang tidsperiode, at indvidet ikke når at opfatte det. Er det korrekt? Eller mener han virkelig, at der eksisterer uforanderlige objektive strukturer? Og mener han, at der eksisterer en objektiv virkelighed, men at forskeren blot ikke kan analysere på andet end en konstruktion af virkeligheden?
Vi har tænkt mig at inddrage socialkonstruktionistisk køn- og etnicitetsforskning samt Stuart Halls repræsentationsbegreb, og vil i den forbindelse selvfølgelig gerne argumentere for, at Bourdieus prakseologi kan kombineres hermed. Er der markante steder Bourdieus prakseologi og socialkonstruktionistisk teori henholdvis vil kunne passe sammen og adskille sig fra hinanden?
På forhånd mange tak for hjælpen!
på vegne af hele gruppen,
Annemarie.
vi er en gruppe på Ruc, der er i gang med et projekt om reproduktion i folkeskolen og læser i den forbindelse Bourdieu. Vil være meget glad for, hvis der er en, der vil hjælpe os med at afklare et par spørgsmål..
Vi er i tvivl om, hvordan Bourdieu ser de objektive strukturer, som han konstant refererer til? Vi har forstået det således, at han mener at objektive strukturer er foranderlige, men at de fremstår objektive og uforanderlige for individet, fordi de forandres over en så lang tidsperiode, at indvidet ikke når at opfatte det. Er det korrekt? Eller mener han virkelig, at der eksisterer uforanderlige objektive strukturer? Og mener han, at der eksisterer en objektiv virkelighed, men at forskeren blot ikke kan analysere på andet end en konstruktion af virkeligheden?
Vi har tænkt mig at inddrage socialkonstruktionistisk køn- og etnicitetsforskning samt Stuart Halls repræsentationsbegreb, og vil i den forbindelse selvfølgelig gerne argumentere for, at Bourdieus prakseologi kan kombineres hermed. Er der markante steder Bourdieus prakseologi og socialkonstruktionistisk teori henholdvis vil kunne passe sammen og adskille sig fra hinanden?
På forhånd mange tak for hjælpen!
på vegne af hele gruppen,
Annemarie.
Hej Annemarie
Jeg tror I skal skelne tydeligere imellem om I refererer til Bourdieus videnskabsteori eller hans sociologiske teori om "verdens beskaffenhed". Ordet "objektiv" figurerer i begge sammenhaenge.
Som jeg forstaar jeres problemstilling (social reproduktion i folkeskolen) er I mest interesseret i Bourdieus sociologiske teori om "verdens beskaffenhed". Her handler "objektive strukturer" om den maade hvorpaa mekanismer, der fremmer social reproduktion er "objektiveret" eller tingsliggjort i fysisk forstand. For eksempel kunne man mene, at pensum i folkeskolen ( = en objektiv ting) er tilrettelagt saadan at det indholdsmaessigt favoriserer middelklasseboern over arbejderboern og dermed bidrager til social reproduktion af ulighed. Andre "objektive" strukturer kunne vaere den maade undervisningen foregaar paa, klassesammensaetningen eller andre ting man mener har en social funktion.
I modsaetning til "objektive strukturer" taler Bourdieu om "subjektive strukturer"; dvs. individers forestillinger og vaerdier "inden i hovedet" der styrer deres sociale adfaerd og dermed maaske ogsaa bidrager til social reproduktion. Bourdieu bruger som bekendt samlebetegnelsen "Habitus" for dette faenomen.
Mvh.
Mads
Jeg tror I skal skelne tydeligere imellem om I refererer til Bourdieus videnskabsteori eller hans sociologiske teori om "verdens beskaffenhed". Ordet "objektiv" figurerer i begge sammenhaenge.
Som jeg forstaar jeres problemstilling (social reproduktion i folkeskolen) er I mest interesseret i Bourdieus sociologiske teori om "verdens beskaffenhed". Her handler "objektive strukturer" om den maade hvorpaa mekanismer, der fremmer social reproduktion er "objektiveret" eller tingsliggjort i fysisk forstand. For eksempel kunne man mene, at pensum i folkeskolen ( = en objektiv ting) er tilrettelagt saadan at det indholdsmaessigt favoriserer middelklasseboern over arbejderboern og dermed bidrager til social reproduktion af ulighed. Andre "objektive" strukturer kunne vaere den maade undervisningen foregaar paa, klassesammensaetningen eller andre ting man mener har en social funktion.
I modsaetning til "objektive strukturer" taler Bourdieu om "subjektive strukturer"; dvs. individers forestillinger og vaerdier "inden i hovedet" der styrer deres sociale adfaerd og dermed maaske ogsaa bidrager til social reproduktion. Bourdieu bruger som bekendt samlebetegnelsen "Habitus" for dette faenomen.
Mvh.
Mads
Hej Mads,
tak for dit svar!
Ja, vi tager i høj grad højde for objektivering - af vores egen rolle så vel som klassesammensætning osv. Det er nok mest det videnskabsteoretiske, vi er i tvivl om..
Det vi egentlig er i tvivl om er, hvorvidt Bourdieu mener, at der eksisterer en objektiv virkelighed? Vi er opmærksomme på, at han netop forsøger at gøre op med modsætningen objektiv/subjektiv, men mener han at der bag ved menneskernes konstruktioner af `virkeligheden` eksisterer en objektiv virkelighed, som konstituerer habitus? Eller mener han netop at `virkeligheden` ikke er andet end de konstruktioner (socialkonstruktionistisk tænkning), som vi mennesker producerer?
Hilsen Annemarie.
tak for dit svar!
Ja, vi tager i høj grad højde for objektivering - af vores egen rolle så vel som klassesammensætning osv. Det er nok mest det videnskabsteoretiske, vi er i tvivl om..
Det vi egentlig er i tvivl om er, hvorvidt Bourdieu mener, at der eksisterer en objektiv virkelighed? Vi er opmærksomme på, at han netop forsøger at gøre op med modsætningen objektiv/subjektiv, men mener han at der bag ved menneskernes konstruktioner af `virkeligheden` eksisterer en objektiv virkelighed, som konstituerer habitus? Eller mener han netop at `virkeligheden` ikke er andet end de konstruktioner (socialkonstruktionistisk tænkning), som vi mennesker producerer?
Hilsen Annemarie.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
