Benedict Anderson siger at nationer er forestillede fællesskaber, der bygger på modermål og samtidsideer der deriverer fra pressen. Michael Harbsmeier udvider denne teori, ved at påstå at nationalitet er det identitetsbillede der er sandsynlig at få andre til at tro på (f.eks. at DK er/var tolerant, moderne, frigjort o.lign.).
Mit spørgsmål er følgende og bygger på ovenstående idé om det construerede fællesskab: Hvorfor mødes danskere i udlandet, når det eneste de har tilfælles er et pas? Og hvorfor vil man dø for sit land?
Min teori er at danskhed ikke er noget man `har`, men noget man gør. Altså, at det danske kun eksisterer når en eller flere danskere bekender sig til en fælles kode, et fælles referencesystem osv. Kort sagt en fælles ontologisk og epistemologisk livsverden.
Forudsat at denne kommunikative handlen skaber en sikkerhed, en tryghed, et hjem, er det nemmere at forstå at folk vil kæmpe for det.

Jeg efterlyser kommentarer og forslag til teorier og teoretikere der kan hjælpe mig til en dybere og bedre at forståelse af ovenstående.

Venlig hilsen
Laurence

Hej,

Jeg må sige, at din indfaldsvinkel lyder spændende. Hvis du slet ikke er inde i emnet, så er der (som altid) en glimrende oversigt i Marmorbogen (= Klassisk og moderne samfundsteori redigeret af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen) - kapitel 28, der handler om stat, nation og national identitet (ca. 20 sider). Her er der også en liste, bag i bogen, over relevant litteratur. Det er måske en god idé at kigge der. Ellers skal du, som Nils skriver, se på Berger og Luckmanns fremragende bog om samfundets konstruktion - især del II (ca. 90 sider). Her er især kapitlet "Begrebsapparater til universvedligeholdelse" særligt relevant, da den netop snakker om de typificeringer, vi som mennesker "gør" os i. Dette ligger i forlængelse af den tanke, at den "viden", som samfundsmæssige institutioner i bred forstand består af, og som mennesker konstruerer sin verden ud fra", har karakter af "at være virkelig" og opleves derfor som lige så virkelig som "naturen".

Og så lige et par sidebemærkninger. Måske skal du overveje at tænke spørgsmålet om "nationalstaten" ind i din problemstilling. Historisk set er det nemlig den vigtigste aktør i forbindelse med "national identitet" og falder også sammen med "etniske tilhørsforhold" (i hvert fald i en vestlig sammenhæng). Dette er ikke noget tilfælde, men en kamp over flere hundrede år (og hvor der er spildt meget blod). Endvidere, og stadig historisk set, er nationalstaten (og de identitetsmæssige forhold i tilknytning hertil) en relativ ny konstruktion, som "pludselig" opstår med moderniteten. Stat og modernitet er altså to ting, der har meget at gøre med hinanden. Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men synes at nationalstat er et vigtigt begreb at få i spil, når man taler "konstruerede nationale fællesskaber".

Mvh. Kristian

Kære Laurence
Der er en ret stor mængde litteratur om emnet nationalfølelse - Benedikte Brinker, som er adjunkt på Sociologisk Institut er ret meget inde i emnet, og har skrevet en glimrende oversigtsartikel om forskellige skoler inden for feltet. Jeg tror måske artiklen er trykt i Dansk Sociologi - alternativt kunne du kontakte hende for at høre om hun kan sende dig den?
Signe

Hej Laurence
Tror du vil finde et afgørende missing link du mangler hos den forhadte tyske retsfilosof Carl Schmitt... De fleste forklarer oprindelsen af nationen som et resultat af nogle geografiske politiske sammensmeltninger kombineret med udveklingen af massemediet og hos den marxistiske gren også noget med økonomi og så videre og videre... Altsammen fokuserer på hvad der er sket indenfor statens grænser... Carl Schmitt intereserere sig for fællesskabet men finder fundamentet for fællesskabet et andet sted nemlig i Fjenden!!! Det vil sige i nations perspektiv, de der ikke hører til nationen er grundlaget for at der kan eksistere en nation. Hmmm håber du kan bruge det til noget :-)
mvh