Honneths brug af Kants intelligibilitets-begreb
Jeg anvender Axel Honneths anerkendelsesteori i en opgave om folkeskolelæreres håndtering af etnisk mangfoldighed i folkeskolen.
I Honneths artikel "Usynlighed - Om anerkendelsens erkendelsesteori" i "Behovet for anerkendelse" anvendes Kants intelligibilitets-begreb. Det tætteste jeg kommer på en definition af begrebet i Honneths artikel er "at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse".
Kan nogen hjælpe mig til en større forståelse for dette begreb?
Evt. sige mig hvor jeg kan læse mere om det i en nogenlunde let tilgængelig form.
På forhånd tak for hjælpen
Yahaira
I Honneths artikel "Usynlighed - Om anerkendelsens erkendelsesteori" i "Behovet for anerkendelse" anvendes Kants intelligibilitets-begreb. Det tætteste jeg kommer på en definition af begrebet i Honneths artikel er "at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse".
Kan nogen hjælpe mig til en større forståelse for dette begreb?
Evt. sige mig hvor jeg kan læse mere om det i en nogenlunde let tilgængelig form.
På forhånd tak for hjælpen
Yahaira
Hej med dig,
Jeg mener, at Honneth baserer det på Kants "What is Enlightenment?" hvor Kant betoner vigtigheden af individets frihed og autonomi; og så vidt jeg husker, så er autonomi for Kant noget i stil med "muligheden for at følge sin frie vilje uden andres indblanding" (nok ikke lige med de ord). Så autonomien, som oplysningen (Enlightenment) baner vejen for "fører mennesket ud af dets selvforskyldte umyndighed" mener jeg han siger. Der er altså et frigørende potentiale, som Kant deler med Honneth. Hvor det for Kant - lidt karikeret fremstillet - bliver et spørgsmål om, at hvis blot man i tilstrækkelig grad er et "fornuftsvæsen" så er alting godt, så kan man sige, at Honneth giver et mere substantielt bud på, hvad der skal til, nemlig at ethvert menneske for at kunne opretholde et positivt selvforhold må opleve anerkendelse i de tre sfærer. Han køber altså Kants præmis om at "mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af rationel selvbestemmelse/autonomi" men peger derudover på, hvad der skal gælde af anerkendelsesmæssige betingelsefor at det overhovedet kan lade sig gøre.
Giver det mening?
mvh Lars
Jeg mener, at Honneth baserer det på Kants "What is Enlightenment?" hvor Kant betoner vigtigheden af individets frihed og autonomi; og så vidt jeg husker, så er autonomi for Kant noget i stil med "muligheden for at følge sin frie vilje uden andres indblanding" (nok ikke lige med de ord). Så autonomien, som oplysningen (Enlightenment) baner vejen for "fører mennesket ud af dets selvforskyldte umyndighed" mener jeg han siger. Der er altså et frigørende potentiale, som Kant deler med Honneth. Hvor det for Kant - lidt karikeret fremstillet - bliver et spørgsmål om, at hvis blot man i tilstrækkelig grad er et "fornuftsvæsen" så er alting godt, så kan man sige, at Honneth giver et mere substantielt bud på, hvad der skal til, nemlig at ethvert menneske for at kunne opretholde et positivt selvforhold må opleve anerkendelse i de tre sfærer. Han køber altså Kants præmis om at "mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af rationel selvbestemmelse/autonomi" men peger derudover på, hvad der skal gælde af anerkendelsesmæssige betingelsefor at det overhovedet kan lade sig gøre.
Giver det mening?
mvh Lars
Hej Lars
Tak for dit svar.
Det jeg leder efter er egentlig en bedre definition af hvad Honneth mener med en anerkendende handling. Det definerer han ikke særligt præcist, men af ovennævnte tekst får jeg en fornemmelse for at intelligibilitets-begrebet er centralt her.
Sådan som jeg forstår Honneths brug af intelligibilitets-begrebet, så henviser enhver anerkendelseshandling indenfor alle de tre sfærer til den anerkendtes intelligibilitet i Kants forstand.
Honneth skriver følgende om anerkendelseshandlinger som ekspressive kropsudtryk:
"De fleste kropshandlinger udtrykker forskellige værdier, som interaktionspartneren altid formår at repræsentere for subjektet: Om adressaten bliver anset for værdig til kærlighed, agtelse eller solidaritet, er her kun et første fingerpeg om det fulde spektrum af muligheder, som viser sig i den fine forskel mellem anerkendelsens ekspressive kropshandlinger. Dog må det igen med Kant fastholdes, at alle disse værdier kun kan være vurderingmæssige facetter af en egenskab, som han har betegnet som personens "intelligibilitet": Uanset om vi betragter et andet menneske som elskværdig, agtværdig eller værdig til solidaritet, kommer der altid i den erfarede værdi et andet aspekt af det til sin ret, som er, at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse."
og senere:
"Det, der sker i anerkendelse, er snarere den ekspressive bekendtgørelse af en værdsættelse, der gælder personens intelligible egenskaber."
og
"Ved hjælp af en differentiering af erfaringer, hvormed det i sin identifiationspersons ansigtsudtryk oprindeligt ser et spejl af sit eget intelligible potentiale, lærer det opvoksende menneske af sine interaktionspartnere at slutte sig til forskellige værdier[elskværdighed, agtværdighed eller værdig til solidaritet - går jeg ud fra], der altid er facetter af dets intelligible natur."
Sådan bruger Honneth begrebet intelligibilitet flere gange uden at jeg helt kan få hold på hvad det betyder.
Betyder det at anerkendelseshandlingen henviser til den anerkendtes egenskab af rationel selvbestemmende person? Til hans egenskab af fornuftsvæsen? Altså at anerkendelseshandlingen altid grundlæggende signalerer at den anerkendte er et fornuftigt og rationelt menneske?
Definerer Kant selv begrebet intelligibilitet mere præcist?
Yahaira
Tak for dit svar.
Det jeg leder efter er egentlig en bedre definition af hvad Honneth mener med en anerkendende handling. Det definerer han ikke særligt præcist, men af ovennævnte tekst får jeg en fornemmelse for at intelligibilitets-begrebet er centralt her.
Sådan som jeg forstår Honneths brug af intelligibilitets-begrebet, så henviser enhver anerkendelseshandling indenfor alle de tre sfærer til den anerkendtes intelligibilitet i Kants forstand.
Honneth skriver følgende om anerkendelseshandlinger som ekspressive kropsudtryk:
"De fleste kropshandlinger udtrykker forskellige værdier, som interaktionspartneren altid formår at repræsentere for subjektet: Om adressaten bliver anset for værdig til kærlighed, agtelse eller solidaritet, er her kun et første fingerpeg om det fulde spektrum af muligheder, som viser sig i den fine forskel mellem anerkendelsens ekspressive kropshandlinger. Dog må det igen med Kant fastholdes, at alle disse værdier kun kan være vurderingmæssige facetter af en egenskab, som han har betegnet som personens "intelligibilitet": Uanset om vi betragter et andet menneske som elskværdig, agtværdig eller værdig til solidaritet, kommer der altid i den erfarede værdi et andet aspekt af det til sin ret, som er, at mennesket må fuldbyrde sit liv i kraft af en rationel selvbestemmelse."
og senere:
"Det, der sker i anerkendelse, er snarere den ekspressive bekendtgørelse af en værdsættelse, der gælder personens intelligible egenskaber."
og
"Ved hjælp af en differentiering af erfaringer, hvormed det i sin identifiationspersons ansigtsudtryk oprindeligt ser et spejl af sit eget intelligible potentiale, lærer det opvoksende menneske af sine interaktionspartnere at slutte sig til forskellige værdier[elskværdighed, agtværdighed eller værdig til solidaritet - går jeg ud fra], der altid er facetter af dets intelligible natur."
Sådan bruger Honneth begrebet intelligibilitet flere gange uden at jeg helt kan få hold på hvad det betyder.
Betyder det at anerkendelseshandlingen henviser til den anerkendtes egenskab af rationel selvbestemmende person? Til hans egenskab af fornuftsvæsen? Altså at anerkendelseshandlingen altid grundlæggende signalerer at den anerkendte er et fornuftigt og rationelt menneske?
Definerer Kant selv begrebet intelligibilitet mere præcist?
Yahaira
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension