Honneth vs. Focault
I forlængelse af et indlæg om anerkendelse og motivation, forslås det, at man kan bruge Honneth og Focault overfor hinanden.
Vi er en gruppe som sidder med bacheloropgave, hvor vi skal bruge Honneth og blev lidt nysgerrige på, hvordan man kunne bruge Focault i den sammenhæng.
Vores projekt skal handle om anerkendelse i forhold til afvigelse - hvordan kan medarbejder (socialrådgiver) anerkende personer som "samfundet" har stemplet som afvigere.
Vi er også interesseret i andre teoretikkere det kunne være oplagte ifht vores projekt.
Venlig hilsen
Vibeke og Stine
Vi er en gruppe som sidder med bacheloropgave, hvor vi skal bruge Honneth og blev lidt nysgerrige på, hvordan man kunne bruge Focault i den sammenhæng.
Vores projekt skal handle om anerkendelse i forhold til afvigelse - hvordan kan medarbejder (socialrådgiver) anerkende personer som "samfundet" har stemplet som afvigere.
Vi er også interesseret i andre teoretikkere det kunne være oplagte ifht vores projekt.
Venlig hilsen
Vibeke og Stine
Hej Vibeke og Stine
Det lyder vældig interessant - jeg er selv del af en projekt-gruppe, hvor vi i øjeblikket skriver BA-projekt om anerkendelse og arbejdsløshed.
I burde måske kigge nærmere på noget af Peter Høilunds arbejde. Han har over flere udgivelser arbejdet med socialt arbejde ud fra anerkendelsesteori og han er super velskrivende og meget pædagogisk i sin fremstillingsform. Sammen med Søren Juul har han skrevet "Anerkendelses og dømmekraft i socialt arbejde", som er et empirisk studie af socialrådgiveres anerkendelse (eller mangel på samme) af borgeren. Den er altså et eksempel på, hvorledes man kan arbejde anerkendelsesteorietisk med et felt, der umiddelbart vurderet ligner jeres til forveksling.
Høilunds doktorafhandling "Social Retfærdighed" kredser om samme emne, men den er væsentlig mere interessant, da han her langt mere udførligt udfolder sine ideer. Den er hermed anbefalet!
Ift. Foucault bruger vi ligeledes en del af hans teori i vores projekt - navnlig hans idé om panoptismen fra "Overvågning og straf". Ideen er, at det moderne individ er disciplineret og konstant måler og bedømmer sig selv og sine handlinger ud fra samfundets moralske målestokke. Konkret bruger vi det i projektet som et redskab til at forklare vores arbejdsløse interviewpersoners (ofte ret voldsomme) skam og selvbebrejdelse.
Hvis I sku` være interesseret i et 50-siders arbejdspapir fra Høilund og Juul (ifm tilblivelsen af Anerkendelse og Dømmekraft...) kan jeg maile det til jer. Så kan I jo se om det er noget I kan bruge
Vh Mathis
Det lyder vældig interessant - jeg er selv del af en projekt-gruppe, hvor vi i øjeblikket skriver BA-projekt om anerkendelse og arbejdsløshed.
I burde måske kigge nærmere på noget af Peter Høilunds arbejde. Han har over flere udgivelser arbejdet med socialt arbejde ud fra anerkendelsesteori og han er super velskrivende og meget pædagogisk i sin fremstillingsform. Sammen med Søren Juul har han skrevet "Anerkendelses og dømmekraft i socialt arbejde", som er et empirisk studie af socialrådgiveres anerkendelse (eller mangel på samme) af borgeren. Den er altså et eksempel på, hvorledes man kan arbejde anerkendelsesteorietisk med et felt, der umiddelbart vurderet ligner jeres til forveksling.
Høilunds doktorafhandling "Social Retfærdighed" kredser om samme emne, men den er væsentlig mere interessant, da han her langt mere udførligt udfolder sine ideer. Den er hermed anbefalet!
Ift. Foucault bruger vi ligeledes en del af hans teori i vores projekt - navnlig hans idé om panoptismen fra "Overvågning og straf". Ideen er, at det moderne individ er disciplineret og konstant måler og bedømmer sig selv og sine handlinger ud fra samfundets moralske målestokke. Konkret bruger vi det i projektet som et redskab til at forklare vores arbejdsløse interviewpersoners (ofte ret voldsomme) skam og selvbebrejdelse.
Hvis I sku` være interesseret i et 50-siders arbejdspapir fra Høilund og Juul (ifm tilblivelsen af Anerkendelse og Dømmekraft...) kan jeg maile det til jer. Så kan I jo se om det er noget I kan bruge
Vh Mathis
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
