Jeg har et spørgsmål vedrørende Honneths anerkendelseseori.

Når Honneth præsenterer sit begreb om uretsbevidthed, peger han på at denne kan tolkes som en italesættelse af nogle specifikke krænkelser af visse anerkendelsesforhold. Når han præsenterer sine tre krænkelsesformer, præsenterer han ydeligere nogle eksempler på hvorledes disse krænkelser af anerkendelse kunne tage sig ud i praksis - i form af voldtægt, tingsliggørelse osv. Men disse er vel blot eksempler som fremhæves for læserens skyld og udgør ikke samtlige handlinger der tager sig ud som krænkelser af anerkendelse.

Mit spørgsmål lægger sig op ad en omvendt læsning af Honneth om man vil. Altså hvorledes vi vurderer, hvilke følelser af uretfærdighed eller utilstrækkeligheder der ikke skyldes krænkelser på anerkendelse? Hvordan vurderer vi hvilke former for uretsbevidsthed eller følelser af uretfærdigheder der ikke har med manglende anerkendelse at gøre? Årsagen til at jeg spørger er, at det hurtigt kan blive meget let at reducere enhver form for følelse af uretfærdighed ned til en eller anden form for krænkelse inden for en af de tre sfærer, og det tror jeg ikke er fair over for Honneth.

Kan være svaret er åbenlyst - jeg er bare lidt forvirret..

Mvh Anders