Honneth og anerkendelse i forbindelse med terrorlovgivning.
Hej.
Sidder med en opgave (på 30 sider) jeg ønsker skal kunne analysere den danske (eller amerikanske) terrorlovgivning (udlændingelovgivning). Min ide er at bruge Honneth til at forklare de forkerte træk i disse love. Altså at finde sammenhængene mellem et samfunds patologier og disse love.
Er det holdbart?
Bør jeg brede mig mere ud, så jeg muligvis dækker samtlige anerkendelsesfaser hos Honneth og dermed også går ud over lovgivning, dvs. breder mig ud til hele samfundet?
Er Honneth for ensidig og politiseret til en objektiv analyse?
Skal jeg overveje andre teoretikere, og i så fald hvem?
Takker
Sidder med en opgave (på 30 sider) jeg ønsker skal kunne analysere den danske (eller amerikanske) terrorlovgivning (udlændingelovgivning). Min ide er at bruge Honneth til at forklare de forkerte træk i disse love. Altså at finde sammenhængene mellem et samfunds patologier og disse love.
Er det holdbart?
Bør jeg brede mig mere ud, så jeg muligvis dækker samtlige anerkendelsesfaser hos Honneth og dermed også går ud over lovgivning, dvs. breder mig ud til hele samfundet?
Er Honneth for ensidig og politiseret til en objektiv analyse?
Skal jeg overveje andre teoretikere, og i så fald hvem?
Takker
Der er flere ting, jeg kommer til at tænke på.
1) [b]hvordan[/b] har du tænkt dig at bruge Honneth til det? Honneth analyser, for nu at karikere dem lidt, plejer at pege på manglende anerkendelse som nøglen til at forstå ethvert samfundsmæssigt problem. Men hvordan hænger det sammen med din problemstilling omkring terrorlovgivningen?
2) hvilke aspekter af terrorlovgivningen vil du se på?
Med venlig hilsen
Lars
1) [b]hvordan[/b] har du tænkt dig at bruge Honneth til det? Honneth analyser, for nu at karikere dem lidt, plejer at pege på manglende anerkendelse som nøglen til at forstå ethvert samfundsmæssigt problem. Men hvordan hænger det sammen med din problemstilling omkring terrorlovgivningen?
2) hvilke aspekter af terrorlovgivningen vil du se på?
Med venlig hilsen
Lars
Jeg havde tænkt mig, at bruge terrorlovgivningen som forklaring på, at f.eks. integrationen i Danmark er mislykket, at der findes nogle retslige/strukturelle forhindringer for indvandrers individuelle anerkendelse i det danske samfund.
Terrorlovgivningen er kun et af stederne, hele udlændingeområdet oplever i disse dage strukturelle forandringer der måske kan forklare den manglende integration.
Så det kan godt være, at mit primære fokus skal være integration og så kan jeg bruge lovgivning, debatretorik m.m. som data, til at forklare den dårlige integration?
Grunden til, at jeg specifikt nævner terrorlovgivningen, var fordi, jeg i første omgang havde tænkt mig at sammenligne kommunistforskrækkelsen i USA under den kolde krig, med terrorlovgivning. Der findes nemlig vedtagne love/bestemmelser på begge områder, som ville være nemme at gå til.
Venlig hilsen
Rasmus
Terrorlovgivningen er kun et af stederne, hele udlændingeområdet oplever i disse dage strukturelle forandringer der måske kan forklare den manglende integration.
Så det kan godt være, at mit primære fokus skal være integration og så kan jeg bruge lovgivning, debatretorik m.m. som data, til at forklare den dårlige integration?
Grunden til, at jeg specifikt nævner terrorlovgivningen, var fordi, jeg i første omgang havde tænkt mig at sammenligne kommunistforskrækkelsen i USA under den kolde krig, med terrorlovgivning. Der findes nemlig vedtagne love/bestemmelser på begge områder, som ville være nemme at gå til.
Venlig hilsen
Rasmus
Hej Rasmus,
For så vidt som du har ret i, at integrationen er decideret mislykket (det er vel et lidt bombastisk udsagn), så var den det vel allerede før terrorlovgivningen kom til verden og dermed bliver din forklaringsmodel svækket? Men de øvrige ting, du peger på kan bestemt forklares med Honneth (som fod i hose). Hvis jeg var dig ville jeg starte med at argumentere for en overbevisende præmis: nemlig den dårlige integration, for så vidt som du er stand til det. Den præmis er nemlig, som jeg ser det, ikke helt uproblematisk og kunne med fordel kvalificeres sociologisk. Hvad er god / dårlig integration? Hvem blandt indvandrerne er det, der eksluderes? Den slags spørgsmål tror jeg ville kunne kvalificere den problemstilling, din opgave tager udgangspunkt i.
Med venlig hilsen
Lars
For så vidt som du har ret i, at integrationen er decideret mislykket (det er vel et lidt bombastisk udsagn), så var den det vel allerede før terrorlovgivningen kom til verden og dermed bliver din forklaringsmodel svækket? Men de øvrige ting, du peger på kan bestemt forklares med Honneth (som fod i hose). Hvis jeg var dig ville jeg starte med at argumentere for en overbevisende præmis: nemlig den dårlige integration, for så vidt som du er stand til det. Den præmis er nemlig, som jeg ser det, ikke helt uproblematisk og kunne med fordel kvalificeres sociologisk. Hvad er god / dårlig integration? Hvem blandt indvandrerne er det, der eksluderes? Den slags spørgsmål tror jeg ville kunne kvalificere den problemstilling, din opgave tager udgangspunkt i.
Med venlig hilsen
Lars
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension