Hej.
Jeg skriver bachelor omkring, hvordan man i mødet med en klient kan forebygge fysisk og psykisk vold mod socialrådgiveren.
Herunder havde jeg tænkt mig at undersøge hvorvidt socialrådgivere benytter sig af anerkendelse i mødet med klienten og om anerkendelse kan være med til at forebygge at der i mødet opstår fysisk eller psykisk vold.
Jeg har i sinde at analysere dette udfra Honneths anerkendelsesteori.
Er der nogen der evt har en kommentar til dette? Lyder det okay eller er der nogen bestemte ting jeg skal være opmærksom på?
Jeg forsøger at holde et hermeneutisk perspektiv, så hvordan kan jeg bedst analysere med Honneth med en hermeneutisk tilgang?

Jeg vil rigtig gerne have kommentarer til ovenstående.
Håber nogen vil hjælpe mig.
Mvh Fruens