hvordan skal man tolke stigende effekter som både er signifikante, samt andre der ikke er signifikante men alle med effekter på ca ,05 samt ,06, hvis den bivariate sammenhæng er signifikant???
hvornår er noget spuriøst og hvornår er noget indirekte, når man har kunne etablere en direkte sammenhæng. og som ikke forsvinder helt kun en smule ved kontrol??? hjælp

hej kristiann
jeg skal prøve at præcisere dette...

jeg har aktiveringsdeltagese (x) som påvirker socialmarginalisering (y).. denne sammenhængen kan bekræftes som signifikant ved en chi2-test hvor jeg måler på indikatorer som stigmatisering, trivsel, selvtillid samt autonomi.
så kontrollerer jeg f.eks på om økonomisk usikkerhed har en effekt på min sammenhæng mellem x og y. udfaldet ved den partielle gamma falder og ikke længere signifikant. kan man så ikke sige at økonomisk usikkkerhed har en spuriøs effekt på sammenhængen mellem x og y?

endvidere har jeg eksempelvis testet for fysisk helbred her stiger effekten og er ikke længere signifikant, hvordan stigende effekter tolkes?

derudover et scenarie hvor behovet for et arbejde kontroleres har falder effekten men denne er stadig signifikant. kan man så ikke har tale om en direkte effet hvor arbejdbehov har en indirekte/ eller spuriøs effekt... har svært ved at skelne mellem spuriøs og indirekte effekt, men mener ikke det kan være indirekte, da aktiveringsdeltagelse (x) ikke kan antages at give et lavere arbejdsbehov (z) og derfor påvirke trivslen, må istedet være spuriøs fordi arbejdsbehov delvis forklarer forskellen mellem aktiveringsdeltagelse og social marginalisering hvilket også ser sådan ud fra krydstabelerne..

det er således effekten fra zero order gamma til partielle gamma jeg har problemer med at tolke, anvender spss...

mvh tina

Er der nogen der kan følge logikken mellem aktiveringsdeltagelse (x) og social marginalisering (y).
ved inddragelse af Z, som blandet består af økonomisk usikkerhed, helbred, behovet for arbejde..
disse påvirker sammenhæng mellem X og Y, men kan ikke regne logikken om det både kan være indirekte eller spuriøs, syntes ikke helt indirekte giver mening.

Hej,

Du skal gøre dig et klart, som Mads også er inde på: Hvis en sammenhæng er insignifikant, så kan den lige så godt være nul, hvorfor den ikke bidrager signifikant til at forklare noget i modellen (dvs.: du kan lige så godt smide den ud). Dvs. om en effekt er faldende eller stigende er kun interessant for så vidt som, at den er signifikant. Så: Tolk kun på signifikante sammenhænge. (Eller rettere: Tolk også på, at sammenhængene netop er insignifikante; det er jo typisk her, at man finder overraskende resultater, da man kan få falsificeret sine hypoteser).

I forhold til spørgsmålet om økonomisk usikkerhed:
Udgangspunkt: X --> Y.
Kontrol: Z (økonomisk usikkerhed).
Udfald: X hænger ikke længere sammen med Y (dvs kan ikke længere forklare noget i Y).
--> Her er der tale om, at Z så at sige "forklarer" alt den variation i Y (og mere til), som X forklarer i Y, hvorfor X kan udelades. Her kan man i princippet godt tale om "spuriøs sammenhæng" (jf. både Mads` og mit indlæg ovenfor).

Din kausalopfattelse lyder ganske fornuftig: Det giver god mening, at helbred kommer før aktiveringsdeltagelse. Dog kan der argumenteres for, at der ikke nødvendigvis er en monokausal sammenhæng mellem de to. Det vil jo nok forholde sig sådan, at de to ting hænger sammen på en særlig måde. Men så igen: Husk på, at der i princippet ikke er tale om kausalmodeller i regressionen - kausaliteten er noget, som du antager (og det er helt legitimt). Der er, som Mads også siger, store diskussioner om kausalitet overhovedet er muligt at måle med en regressionsmodel - nogle anvender instrumentvariable til det formål, men i sidste ende, så vidt jeg kan se, er kausalitet stadig en a priori (eller "teoretisk") antagelse, man gør sig.

Held og lykke.

/Kristian

Hej,

Det er ikke så kompliceret igen. Den vigtigste pointe, du skal holde fast i, er, at spuriøsitet forekommer, når en af dine kontrolvariable får en af dine "faste" variable til at blive insignifikant (dvs. at den lige så godt kunne være lig nul), hvorfor den må udelades af modellen. En indirekte sammenhæng kan du derimod se, når du indfører din kontrolvariabel, og en af dine "faste" variable ændrer sig (typisk får mindre forklaringskraft). Det, der sker i den sammenhæng, er, at en del af den variation i din afhængige variabel (Y), der blev forklaret af din uafhængige variabel (X), efter kontrollen bliver delt med kontrolvariablen (Z). Sagt i lidt andre ord: En indirekte sammenhæng er, når man efter indførelsen af en kontrolvariabel ser markante ændringer i sit estimat for den "faste" variabel.

Det er vist den bedste måde, jeg kan forklare det på.

Ang. dit spørgsmål: "de kontrol variable som går giver insignifikante effekter er (arbejdsbehov og økonomisk usikkerhed) har er vel tale om en indirekte eller spuriøs effekt på den biviariate sammenhæng, men fordi effekten ikke forsvinder kan man ikke antage at kontrol variablene forklarer hele variationen?"
Her er pointen igen, at hvis effekten bliver insignifikant, så er det lige gyldigt, hvilken effekt der står, den har. Denne effekt kunne lige så godt være nul. Dvs. ingen effekt. Det er således ligegyldigt om effekten forsvinder eller ej - der må ikke tolkes på den effekt, da den ikke findes (den er nul). Derfor er der en spuriøs sammenhæng.

Mvh. Kristian