Hjælp! Definition på "socialitet"??
Hejsa!
I håb om at nogle kan komme med en hurtig hjælper - thi tiden løber.. Sidder lige og er ved at rette min opgave til, derunder at prøve at sikre at mængden af begrebsforvirring ikke er alt for stor!
Er der nogen der har en definition på ordet "socialitet"?? Jeg har brugt det om omfanget af en persons sociale aktivitet ( altså møder/kontakt med omgangskreds), men er i tvivl om det i virkeligheden dækker over "resultatet" af en persons socialisering? Hvis det gør det, må jeg hellere lade være med at omdefinere det - men hvis der ikke menes at være en klar betydning/definition, vil jeg med sindsro lave min egen!
God arbejdslyst til alle derude!
Sia
I håb om at nogle kan komme med en hurtig hjælper - thi tiden løber.. Sidder lige og er ved at rette min opgave til, derunder at prøve at sikre at mængden af begrebsforvirring ikke er alt for stor!
Er der nogen der har en definition på ordet "socialitet"?? Jeg har brugt det om omfanget af en persons sociale aktivitet ( altså møder/kontakt med omgangskreds), men er i tvivl om det i virkeligheden dækker over "resultatet" af en persons socialisering? Hvis det gør det, må jeg hellere lade være med at omdefinere det - men hvis der ikke menes at være en klar betydning/definition, vil jeg med sindsro lave min egen!
God arbejdslyst til alle derude!
Sia
Efter mine begreber betegner socialitet "det samfundsmæssige" og dermed et ret bredt begreb. Når du taler om socialitet lyder det som "socialt samvær med andre mennesker" og det er vel i og for sig også i orden - jeg går ud fra, at det, du taler om er en operationalisering af en kvantitativ variabel? I så fald tror jeg, at jeg ville kalde den "samvær med andre mennesker" / "socialt samvær" for ikke at bringe den der forståelse af "det samfundsmæssige" ind i det...
Det var mine tanker..
Lars
Det var mine tanker..
Lars
Hej,
Der er ingen fast definition på "socialitet". Man kan sige, at det er en måde, at omskrive begrebet "det sociale" på, hvorfor "det samfundsmæssige" også er en ækvivalent størrelse. Når jeg anvender socialitet tænker jeg det altid som en "proces" - noget som konstrueres og rekonstrueres igen og igen; det er en måde at leve på.
Dog ved jeg, at Michel Maffesoli arbejder med distinktionen: det sociale/socialitet. Pointen er, kort sagt, at det sociale skal ses i relation til det moderne (uddifferentierede og klart afgrænsede systemer, de moderne politiske institutioner), mens socialitet skal ses som alt den sociale omgang, som ikke indfanges af de moderne institutioner (og heri ligger hans pointe om neostammer). Hos Maffesoli bliver "socialitet" altså en mere flydende størrelse (måske lidt som Baumans liquid modernity), og det bliver en mere "følelig" størrelse (vi sanser hinanden i socialiteten - vi er æstetiske overflader osv. - mens vi i det sociale kigger på hinanden med systemernes koder). So much for Maffesoli, men det giver måske bare en idé om, hvordan man kan sondre mellem begreberne.
Bare lidt tanker,
Kristian
Der er ingen fast definition på "socialitet". Man kan sige, at det er en måde, at omskrive begrebet "det sociale" på, hvorfor "det samfundsmæssige" også er en ækvivalent størrelse. Når jeg anvender socialitet tænker jeg det altid som en "proces" - noget som konstrueres og rekonstrueres igen og igen; det er en måde at leve på.
Dog ved jeg, at Michel Maffesoli arbejder med distinktionen: det sociale/socialitet. Pointen er, kort sagt, at det sociale skal ses i relation til det moderne (uddifferentierede og klart afgrænsede systemer, de moderne politiske institutioner), mens socialitet skal ses som alt den sociale omgang, som ikke indfanges af de moderne institutioner (og heri ligger hans pointe om neostammer). Hos Maffesoli bliver "socialitet" altså en mere flydende størrelse (måske lidt som Baumans liquid modernity), og det bliver en mere "følelig" størrelse (vi sanser hinanden i socialiteten - vi er æstetiske overflader osv. - mens vi i det sociale kigger på hinanden med systemernes koder). So much for Maffesoli, men det giver måske bare en idé om, hvordan man kan sondre mellem begreberne.
Bare lidt tanker,
Kristian
Kristian:
Er der "ingen fast definition" er på "socialitet" ELLER er det en "omskrivning af begrebet `det sociale`" ELLER er det "en proces" " ELLER er det "en proces"? Du kan da ikke for alvor mene at disse ting er ækvivalente?
Iøvrigt: Hvis det er blot er et andet udtryk for "det samfundsmæssige," hvorfor så bruge udtrykket "socialitet" (OK, det lyder lidt finere).
Lidt begrebshygiejne ville være rart på dette forum.
Nicolai
Er der "ingen fast definition" er på "socialitet" ELLER er det en "omskrivning af begrebet `det sociale`" ELLER er det "en proces" " ELLER er det "en proces"? Du kan da ikke for alvor mene at disse ting er ækvivalente?
Iøvrigt: Hvis det er blot er et andet udtryk for "det samfundsmæssige," hvorfor så bruge udtrykket "socialitet" (OK, det lyder lidt finere).
Lidt begrebshygiejne ville være rart på dette forum.
Nicolai
Upppsss ... stavehygiejne mv. er også godt: Hvad jeg mente var dette:
"Er der "ingen fast definition" på "socialitet" ELLER er det en "omskrivning af begrebet `det sociale`" ELLER er det "en proces" " ELLER er det "en måde at leve på"? Du kan da ikke for alvor mene at disse ting er ækvivalente?"
"Er der "ingen fast definition" på "socialitet" ELLER er det en "omskrivning af begrebet `det sociale`" ELLER er det "en proces" " ELLER er det "en måde at leve på"? Du kan da ikke for alvor mene at disse ting er ækvivalente?"
Hej,
Tak for kritikken. Er enig i, at jeg ikke i mit fulde alvor skulle mene, at begreberne er fuldt ud ækvivalente. Jeg kunne i den sammenhæng godt tænke mig at høre, hvordan du forstår "socialitet" (for det var jo faktisk det, der bliver spurgt om...).
Angående begrebshygiejne, så mener absolut ikke, at der er brug for det her på stedet. (Hvis man er interesseret i begrebshygiejne, så kan man jo læse Niklas Luhmanns samlede værker - her er der kategori-appartheid, så det gør ondt). Begreber er jo kategorier, hvormed vi prøver at forstå virkeligheden. Da det primært er den sociale virkelighed, vi ser på i dette forum, så er det, at vi fat i en størrelse, som forandrer sig igen og igen. Derfor er der også brug for begrebsudvilkling, der kan ramme den sociale virkelighed så godt som muligt. Når fx Maffesoli skelner mellem det sociale og socialitet, så er det fordi, han har en genuin pointe med det. Men kigger du hos andre teoretikere, så er forholdet et andet. Dette gælder ikke kun socialitet, men også "det sociale" og tusindvis af andre begreber. Årsagen er, som nævnt, at begrebsudvikling er en måde at forstå den sociale virkelighed på, hvorfor udviklingen til stadighed sker. I forlængelse heraf, så mener jeg, at "ok, det lyder finere", er en underlig måde, at gå til tingene på. At anvende et specielt begreb betyder jo normalt, at man underbygger det, og lader det indgå i en større teoretisk og begrebsmæssig sammenhæng. Dermed ikke sagt, at "ok, det lyder finere"-attituden er uberettiget i nogle sammenhænge. I den sammenhæng mener jeg så igen, at netop sociologiskforum.dk ikke er et sted, hvor dette er udtalt. Her kan man få et førstegangsindtryk af nogle forskellige sammenhænge af både teorier og begreber. Og her er der jo netop mange, der byder konstruktivt ind, hvorfor man kan danne sig et indtryk af, hvad der er på spil. På den måde er sociologiskforum.dk og sociologi i det hele taget ikke garant for begrebshygiejne, og jeg mener bestemt heller ikke, at det nogensinde skal være sådan.
Mvh. Kristian
Tak for kritikken. Er enig i, at jeg ikke i mit fulde alvor skulle mene, at begreberne er fuldt ud ækvivalente. Jeg kunne i den sammenhæng godt tænke mig at høre, hvordan du forstår "socialitet" (for det var jo faktisk det, der bliver spurgt om...).
Angående begrebshygiejne, så mener absolut ikke, at der er brug for det her på stedet. (Hvis man er interesseret i begrebshygiejne, så kan man jo læse Niklas Luhmanns samlede værker - her er der kategori-appartheid, så det gør ondt). Begreber er jo kategorier, hvormed vi prøver at forstå virkeligheden. Da det primært er den sociale virkelighed, vi ser på i dette forum, så er det, at vi fat i en størrelse, som forandrer sig igen og igen. Derfor er der også brug for begrebsudvilkling, der kan ramme den sociale virkelighed så godt som muligt. Når fx Maffesoli skelner mellem det sociale og socialitet, så er det fordi, han har en genuin pointe med det. Men kigger du hos andre teoretikere, så er forholdet et andet. Dette gælder ikke kun socialitet, men også "det sociale" og tusindvis af andre begreber. Årsagen er, som nævnt, at begrebsudvikling er en måde at forstå den sociale virkelighed på, hvorfor udviklingen til stadighed sker. I forlængelse heraf, så mener jeg, at "ok, det lyder finere", er en underlig måde, at gå til tingene på. At anvende et specielt begreb betyder jo normalt, at man underbygger det, og lader det indgå i en større teoretisk og begrebsmæssig sammenhæng. Dermed ikke sagt, at "ok, det lyder finere"-attituden er uberettiget i nogle sammenhænge. I den sammenhæng mener jeg så igen, at netop sociologiskforum.dk ikke er et sted, hvor dette er udtalt. Her kan man få et førstegangsindtryk af nogle forskellige sammenhænge af både teorier og begreber. Og her er der jo netop mange, der byder konstruktivt ind, hvorfor man kan danne sig et indtryk af, hvad der er på spil. På den måde er sociologiskforum.dk og sociologi i det hele taget ikke garant for begrebshygiejne, og jeg mener bestemt heller ikke, at det nogensinde skal være sådan.
Mvh. Kristian
Ups: uberettiget = berettiget ;)
/Kristian
/Kristian
Kristian,
Når du nu spørger direkte kan jeg ikke rigtig se nogen fornuftig anvendelse af begrebet "socialitet." Hvad er det det dækker som ikke opfanges af andre begreber? Det er helt uklart for mig. Så bør man efter min mening droppe begrebet.
Selvfølgelig har du ret i at der er brug for konceptuel udvikling til at opfange en social realitet der ændrer sig. Men der er -- særligt i sociologi -- en uheldig tendens til at overdrive dette. Økonomi er et godt eksempel på at man kan komme ekstremt langt med veletablerede, veldefinerede begreber, hvor den begrebsudvikling vokser organisk ud af eksisterende begreber og under konstant afprøvning fra et bidsk og intelligent forskersamfund. Fordi sociologi er så fragmenteret, er der langt flere tendenser til at ryge ud i besynderlige begrebsmæssigt eskalerende retninger (eks. Castells). Jeg kan iøvrigt slet ikke se at Luhman er klar på sine begreber. Det er særdeles luftigt.
Når du nu spørger direkte kan jeg ikke rigtig se nogen fornuftig anvendelse af begrebet "socialitet." Hvad er det det dækker som ikke opfanges af andre begreber? Det er helt uklart for mig. Så bør man efter min mening droppe begrebet.
Selvfølgelig har du ret i at der er brug for konceptuel udvikling til at opfange en social realitet der ændrer sig. Men der er -- særligt i sociologi -- en uheldig tendens til at overdrive dette. Økonomi er et godt eksempel på at man kan komme ekstremt langt med veletablerede, veldefinerede begreber, hvor den begrebsudvikling vokser organisk ud af eksisterende begreber og under konstant afprøvning fra et bidsk og intelligent forskersamfund. Fordi sociologi er så fragmenteret, er der langt flere tendenser til at ryge ud i besynderlige begrebsmæssigt eskalerende retninger (eks. Castells). Jeg kan iøvrigt slet ikke se at Luhman er klar på sine begreber. Det er særdeles luftigt.
@ Nicolai
"Økonomi er et godt eksempel på, at man kan komme langt med veletablerede, veldefinerede begreber, hvor den begrebsudvikling vokser organisk ud af eksisterende begreber og under konstant afprøvning fra et bidsk og intelligent forskersamfund." hævder du.
Jeg kunne ikke være mere uenig og samtidig kunne jeg ikke være mere enig, men lad mig starte med det jeg er uenig i. Når økonomiens fortræffeligheder, som de fremhæves ovenfor, er så fantastiske (?) skyldes det efter min bedste overbevisning ikke, at det økonomiske forskersamfund er mere intelligent end det sociologiske ditto; det skyldes snarere, at økonomi og sociologi (desværre ofte) er usammenlignelige størrelser. Det meste økonomi (medmindre vi bevæger os ud i dens mere outrerede varianter, correct me if I`m wrong...) opererer med en præmis/aksiom om at mennesket er rationelt og egennyttemaksimerende og dette præmis eller aksiom bliver kun sjældent anfægtet (og når det gør, gives der nobelpriser og andet godt).
Dette aksiom har imidlertid et problem: den kunne være forkert! Men det ligger ligesom i aksiomets natur, at det danner et abstraherende afsæt, der gør, at vi kan komme videre med tingene - men med en iboende fare for, at de ting man siger med afsæt i økonomien ikke er rigtige, alene fordi præmissen er potentielt (og tendentielt) forkert.
Sociologien har, som du selv siger, en meget større begrebsplasticitet og dermed også til tider (læs: ganske ofte), desværre begrebsforvirring. Dette skyldes for det første, at sociologiens vokabular er udviklet på skuldrene af filosofiens og for det andet, at sociologien (den teoretiske del i hvertfald) bestræber sig på at diskutere præmisserne ud i det uendelige: tag bare den klassiske diskussion mellem kommunitarisme og liberalisme i alle dens afskygninger! For det tredje tror jeg også (og det er måske her, at kæden hopper af for os sociologer), at der i nogle tilfælde går sport i det; fx tror jeg da nogle gange, at Luhmann har haft en god griner over at udvikle sin egen, ekstremt minimale (i modsætning til rigtig mange andre teoretikere) teori...
Når det er sagt, så er jeg enig med dig i, at der kan være en tendens til at overdrive behovet for "konceptuel udvikling til at opfange en social realitet der ændrer sig." ; en erfaring man ofte gør sig når man læser nogle af de gamle filosoffer eller for den sags skyld, roman forfattere...
i øvrigt - velkommen til :-)
vh Lars
"Økonomi er et godt eksempel på, at man kan komme langt med veletablerede, veldefinerede begreber, hvor den begrebsudvikling vokser organisk ud af eksisterende begreber og under konstant afprøvning fra et bidsk og intelligent forskersamfund." hævder du.
Jeg kunne ikke være mere uenig og samtidig kunne jeg ikke være mere enig, men lad mig starte med det jeg er uenig i. Når økonomiens fortræffeligheder, som de fremhæves ovenfor, er så fantastiske (?) skyldes det efter min bedste overbevisning ikke, at det økonomiske forskersamfund er mere intelligent end det sociologiske ditto; det skyldes snarere, at økonomi og sociologi (desværre ofte) er usammenlignelige størrelser. Det meste økonomi (medmindre vi bevæger os ud i dens mere outrerede varianter, correct me if I`m wrong...) opererer med en præmis/aksiom om at mennesket er rationelt og egennyttemaksimerende og dette præmis eller aksiom bliver kun sjældent anfægtet (og når det gør, gives der nobelpriser og andet godt).
Dette aksiom har imidlertid et problem: den kunne være forkert! Men det ligger ligesom i aksiomets natur, at det danner et abstraherende afsæt, der gør, at vi kan komme videre med tingene - men med en iboende fare for, at de ting man siger med afsæt i økonomien ikke er rigtige, alene fordi præmissen er potentielt (og tendentielt) forkert.
Sociologien har, som du selv siger, en meget større begrebsplasticitet og dermed også til tider (læs: ganske ofte), desværre begrebsforvirring. Dette skyldes for det første, at sociologiens vokabular er udviklet på skuldrene af filosofiens og for det andet, at sociologien (den teoretiske del i hvertfald) bestræber sig på at diskutere præmisserne ud i det uendelige: tag bare den klassiske diskussion mellem kommunitarisme og liberalisme i alle dens afskygninger! For det tredje tror jeg også (og det er måske her, at kæden hopper af for os sociologer), at der i nogle tilfælde går sport i det; fx tror jeg da nogle gange, at Luhmann har haft en god griner over at udvikle sin egen, ekstremt minimale (i modsætning til rigtig mange andre teoretikere) teori...
Når det er sagt, så er jeg enig med dig i, at der kan være en tendens til at overdrive behovet for "konceptuel udvikling til at opfange en social realitet der ændrer sig." ; en erfaring man ofte gør sig når man læser nogle af de gamle filosoffer eller for den sags skyld, roman forfattere...
i øvrigt - velkommen til :-)
vh Lars
Lars,
Det "økonomiske forskersamfund" er kun "mere intelligent" i den forstand at tilstedeværelsen af et ret så entydigt vokabularium og enighed om de grundlæggende ideer promoverer en vidensvækst som ikke er mulig i et mere fragmeteret forskersamfund (jeg siger altså ikke at sociologer i almindelighed er dummere end økonomer).
Problemet er -- som du også antyder -- at man (økonomi) kan komme til at locke sig ind på nogle udviklingsspor, hvor man tager afsæt i notorisk forkerte antagelser. Jeg tror nok, at du overdriver når det handler om rationalitetsantagelsen, men der er klart noget om det. Og som du selv bemærker, så er det at anfægte kerneantagelserne altså noget der kan give nobelpriser. (Økonomi er altså ikke så lukket og monolitisk som sociologer nogle fremstiller det).
Men det kan det jo bl.a. fordi 1) alle (økonomer) ved hvad "anfægtelsen" går ud på og 2) anfægtelsen er klart og systematisk relateret til det der kritiseres (eks: Kahnemann får nobelprisen for en systematisk, experimentel kritik af ideen om forventet nytte-maksimering). Så selv når der "anfægtes" sker det på en måde der er klar, forståelig og tager afsæt i noget bestående. Det tror jeg godt at man kan savne i sociologisk diskussion.
Iøvrigt er der en stor interesse fra mange økonomers side i disse år til at tage "sociologiske" emner op, og ikke bare på en Gary Becker-agtig måde, men på en måde der er mere "loyal" overfor den klassiske sociologi. Jeg undrer mig over at jeg ikke på dette forum har set nogle diskussioner heraf.
Det "økonomiske forskersamfund" er kun "mere intelligent" i den forstand at tilstedeværelsen af et ret så entydigt vokabularium og enighed om de grundlæggende ideer promoverer en vidensvækst som ikke er mulig i et mere fragmeteret forskersamfund (jeg siger altså ikke at sociologer i almindelighed er dummere end økonomer).
Problemet er -- som du også antyder -- at man (økonomi) kan komme til at locke sig ind på nogle udviklingsspor, hvor man tager afsæt i notorisk forkerte antagelser. Jeg tror nok, at du overdriver når det handler om rationalitetsantagelsen, men der er klart noget om det. Og som du selv bemærker, så er det at anfægte kerneantagelserne altså noget der kan give nobelpriser. (Økonomi er altså ikke så lukket og monolitisk som sociologer nogle fremstiller det).
Men det kan det jo bl.a. fordi 1) alle (økonomer) ved hvad "anfægtelsen" går ud på og 2) anfægtelsen er klart og systematisk relateret til det der kritiseres (eks: Kahnemann får nobelprisen for en systematisk, experimentel kritik af ideen om forventet nytte-maksimering). Så selv når der "anfægtes" sker det på en måde der er klar, forståelig og tager afsæt i noget bestående. Det tror jeg godt at man kan savne i sociologisk diskussion.
Iøvrigt er der en stor interesse fra mange økonomers side i disse år til at tage "sociologiske" emner op, og ikke bare på en Gary Becker-agtig måde, men på en måde der er mere "loyal" overfor den klassiske sociologi. Jeg undrer mig over at jeg ikke på dette forum har set nogle diskussioner heraf.
Hej Alle
I relation til denne diskussion kommer vi nok ikke uden om, at sociologien har en tendens til at forsøge at kolonisere andre videnskaber (via fx vidensociologi eller økonomisk sociologi) - vi ved at disse videnskaber udvikles i et socialt forum og kan derfor både udtale os om betingelserne for deres vidensproduktion og deres syn på mennesker handling.
Netop synet på handling er efter min mening sociologiens kernekompetance: sætte menneskelig praksis ind i en teoretisk og historisk ramme. Nu er projekter ret ambitiøst (at forstå mennesket er jo ikke helt nemt), hvorfor vi bliver vrede når andre (fx nogle økonomer) reducerer praksis til rational choice eller lignende. I og med grundantagelsen hele tiden kan angribes (thi menneskets "natur"/"kultur" er stadig til debat) skaber det et fragmenteret vidensmiljø, hvor sociologer tit taler forbi hinanden (det er naturligvis ikke kun pga. af dette - læs Homo academicus afvor helt Bourdieu), hvor lette løsninger til at forklare adfærd bare ikke går - det er defor man skal være teoretisk skolet (og empirisk reflekteret) for at kunne lave statistik!
Sagt kort: Rigtige handlinsteoretiker ser på praksis!
En tømmermandsramt Christoph forsøgende at indfange sociologiens kerne...
I relation til denne diskussion kommer vi nok ikke uden om, at sociologien har en tendens til at forsøge at kolonisere andre videnskaber (via fx vidensociologi eller økonomisk sociologi) - vi ved at disse videnskaber udvikles i et socialt forum og kan derfor både udtale os om betingelserne for deres vidensproduktion og deres syn på mennesker handling.
Netop synet på handling er efter min mening sociologiens kernekompetance: sætte menneskelig praksis ind i en teoretisk og historisk ramme. Nu er projekter ret ambitiøst (at forstå mennesket er jo ikke helt nemt), hvorfor vi bliver vrede når andre (fx nogle økonomer) reducerer praksis til rational choice eller lignende. I og med grundantagelsen hele tiden kan angribes (thi menneskets "natur"/"kultur" er stadig til debat) skaber det et fragmenteret vidensmiljø, hvor sociologer tit taler forbi hinanden (det er naturligvis ikke kun pga. af dette - læs Homo academicus afvor helt Bourdieu), hvor lette løsninger til at forklare adfærd bare ikke går - det er defor man skal være teoretisk skolet (og empirisk reflekteret) for at kunne lave statistik!
Sagt kort: Rigtige handlinsteoretiker ser på praksis!
En tømmermandsramt Christoph forsøgende at indfange sociologiens kerne...
CHellersgaard,
Her gik jeg og troede at det var _økonomien_ der på "imperialistisk" vis "koloniserede" andre discipliner.
Det er _meget_ interessant at du mener at "synet på handling er ... sociologiens kernekompetence."
Hvad er da -- efter din mening -- den sociologiske model for menneskelig handling? Vi kan nok blive enige om at det ikke er forventet nytte modellen fra økonomi (med mindre man da er James Coleman, Siegwardt Lindenberg, Michael Hechter eller Peter Abell). Men hvad er det da?
Min egen holdning er at sociologi _ingen_ teori har om menneskelig handling. Sociologi er primært en teori om hvordan menneskelig _adfærd_ formes af kontext. Der er -- så vidt jeg kan se -- ingen systematisk analyse af risikopræferencer (og please lad være med at nævne Beck her), de informationsforhold folk står overfor i valgsituationer, og intet klart rationalitetsprincip. Så kan man efter min mening heller ikke have en teori om menneskelig handling.
Her gik jeg og troede at det var _økonomien_ der på "imperialistisk" vis "koloniserede" andre discipliner.
Det er _meget_ interessant at du mener at "synet på handling er ... sociologiens kernekompetence."
Hvad er da -- efter din mening -- den sociologiske model for menneskelig handling? Vi kan nok blive enige om at det ikke er forventet nytte modellen fra økonomi (med mindre man da er James Coleman, Siegwardt Lindenberg, Michael Hechter eller Peter Abell). Men hvad er det da?
Min egen holdning er at sociologi _ingen_ teori har om menneskelig handling. Sociologi er primært en teori om hvordan menneskelig _adfærd_ formes af kontext. Der er -- så vidt jeg kan se -- ingen systematisk analyse af risikopræferencer (og please lad være med at nævne Beck her), de informationsforhold folk står overfor i valgsituationer, og intet klart rationalitetsprincip. Så kan man efter min mening heller ikke have en teori om menneskelig handling.
@Nicolai
Et bud,fra min foretrukne helt: Bourdieu, på menneskelig praksis kan findes i hans "Udkast til en praksisteori" hvor han, efter min mening, viser, hvordan individer udvikler præferencer/dispositioner og handler efter dem i en given kontekst. Kort fortalt mener han, at den måde vi tilskriver vores handling mere (eller rettere: den rationalitet vi handler efter) er et produkt af vores tidligere erfaringer, der formes af vores sociale position (nogen hævder at Bourdieu mener totalt - det er efter min mening en fejllæsning) - det Bourdieu kalder habitus. I den konkrete praksis bestemmes handlingen så af situationen og habitus.
Dette var som nævnt bare et bud og jeg skal da opfatte andre til at vise sociologernes mange forskellige måder at forstå og forklare handlen - de sociologiske klassiskere Marx, Weber & Durkheim(som vi har ligeså svært ved at komme udenom som økonomer har med fx Adam Smith (correct me if i`m wrong) er jo ligeledes glimrende bud...
Christoph
PS: Din pointe om begrebshygiejne kan dog godt have berettigelse, men jeg synes snarere det drejer sig om den semantiske tåge, vi socialiseres ind i gennem academia. Dog bør man huske, som Bourdieu nævner: den sociale verden er kompleks - derfor bliver beskrivelserne det også - og hermed udelukkes også de nemme forklaringer på, rationaliteten bag menneskelig praksis
Et bud,fra min foretrukne helt: Bourdieu, på menneskelig praksis kan findes i hans "Udkast til en praksisteori" hvor han, efter min mening, viser, hvordan individer udvikler præferencer/dispositioner og handler efter dem i en given kontekst. Kort fortalt mener han, at den måde vi tilskriver vores handling mere (eller rettere: den rationalitet vi handler efter) er et produkt af vores tidligere erfaringer, der formes af vores sociale position (nogen hævder at Bourdieu mener totalt - det er efter min mening en fejllæsning) - det Bourdieu kalder habitus. I den konkrete praksis bestemmes handlingen så af situationen og habitus.
Dette var som nævnt bare et bud og jeg skal da opfatte andre til at vise sociologernes mange forskellige måder at forstå og forklare handlen - de sociologiske klassiskere Marx, Weber & Durkheim(som vi har ligeså svært ved at komme udenom som økonomer har med fx Adam Smith (correct me if i`m wrong) er jo ligeledes glimrende bud...
Christoph
PS: Din pointe om begrebshygiejne kan dog godt have berettigelse, men jeg synes snarere det drejer sig om den semantiske tåge, vi socialiseres ind i gennem academia. Dog bør man huske, som Bourdieu nævner: den sociale verden er kompleks - derfor bliver beskrivelserne det også - og hermed udelukkes også de nemme forklaringer på, rationaliteten bag menneskelig praksis
Christoph,
Dine overvejelser illustrerer egl. min pointe meget godt: Sociologi er -- forsåvidt som den berører mikro-niveauet -- en teori om hvordan adfærd formes af kontekst. At sige at vores "handlinger" er "et produkt af vores tidligere erfaringer, der formes af vores sociale position" er vel _netop_ et kontekstargument.
Alfred Schütz havde en distinktion mellem "because of" og "in order to" motiver til handlinger. Den første er bagudrettet og handler bl.a. om kontekstens påvirkning. Den anden er fremadrettet og handler om rationelt valg. Hans argument var at sociologi handler om "because of" motives og økonomi om "in order to" motiver. Bourdieu taler klart om "because of" motiver. Marx -- og om muligt endnu mere: Durkheim -- var helt ude i hampen med extrem metode-kollektivisme, så dem kan du ikke bruge. Weber er mere problematisk. Hans protestantisme-historie neglicerer jo helt mikro, men han hyldede metodeindividualisme (og dermed "in order to" motiver som det relevante på mikro-niveauet).
Boudon har en beslægtet argumentation. (Er der nogen her der læser Boudon? Uendelig meget klarere i mælet end Bourdieu).
Dine overvejelser illustrerer egl. min pointe meget godt: Sociologi er -- forsåvidt som den berører mikro-niveauet -- en teori om hvordan adfærd formes af kontekst. At sige at vores "handlinger" er "et produkt af vores tidligere erfaringer, der formes af vores sociale position" er vel _netop_ et kontekstargument.
Alfred Schütz havde en distinktion mellem "because of" og "in order to" motiver til handlinger. Den første er bagudrettet og handler bl.a. om kontekstens påvirkning. Den anden er fremadrettet og handler om rationelt valg. Hans argument var at sociologi handler om "because of" motives og økonomi om "in order to" motiver. Bourdieu taler klart om "because of" motiver. Marx -- og om muligt endnu mere: Durkheim -- var helt ude i hampen med extrem metode-kollektivisme, så dem kan du ikke bruge. Weber er mere problematisk. Hans protestantisme-historie neglicerer jo helt mikro, men han hyldede metodeindividualisme (og dermed "in order to" motiver som det relevante på mikro-niveauet).
Boudon har en beslægtet argumentation. (Er der nogen her der læser Boudon? Uendelig meget klarere i mælet end Bourdieu).
@Nicolai
Jeg er både enig og uening. I første omgang mener jeg at et af sociologiens kerneområder er at forstå årsagerne til folks handling ("because of"). Men dette hænger vel også sammen med deres handlingsrationalle ("in order to"). Hvis vi holder fast i Bourdieu kan man se en helt række rationelle valg, der dog knytter sig til logikken i konteksten (hvilket der vel ikke er specielt meget overraskende i) - feltets rammer. Muligheden for at have viden om disse rammer samt kapital eller magtressourcer til at udnytte disse stammer i høj grad fra de tidligere erfaringer man har gjort sig - altså ens levede liv - ud fra en social position. Herfra stammer også muligheden for at foretrække noget frem for noget andet. Bourdieus sociologi arbejder altså ikke med en fast sæt intensioner (nogle nævner dog, at han grundlæggende mener vi stræber efter social anerkendelse/ære) men intentioner dannes på baggrund af de erfaringer vi gør. Derfor kan økonomi have ganske meget ret i at en stor del af vores økonomiske handlen er nyttemaksimerende - sociologens pointe er bare, at den er tillært (eller at anden adfærd erfaringsmæssigt sanktioneres).
For igen at sætte spørgsmålstegn ved "because of"/"in order to" diskussionen vil jeg bare gentage mig selv: praksis afhænger af habitus og situation: årsager til handlen og mulighederne i den konkrete situation.Her siger Bourdieu så, at mange handlinger kan blive automatiserede - hvis vi kender situationen kan vi blot trække på habitus. Men i nye situationer må vi tage aktivt stilling, men en stillingtagen der kun kan gennemføres når vi trækker på vores sociale erfaringer (og hvis man fx er kantianer, vores fornuft). Nu er Bourdieu tit blevet skudt i skoende, at han er meget deterministisk (jeg hælder dog mere til at han er vred over den måde magtforholdende skjules på - eller rettere: prøver at lave min egen ikke deterministiske fortolkning) så andre bud fra mere flydende sociologiske teoretikere skal være velkomne...
Christoph
Jeg er både enig og uening. I første omgang mener jeg at et af sociologiens kerneområder er at forstå årsagerne til folks handling ("because of"). Men dette hænger vel også sammen med deres handlingsrationalle ("in order to"). Hvis vi holder fast i Bourdieu kan man se en helt række rationelle valg, der dog knytter sig til logikken i konteksten (hvilket der vel ikke er specielt meget overraskende i) - feltets rammer. Muligheden for at have viden om disse rammer samt kapital eller magtressourcer til at udnytte disse stammer i høj grad fra de tidligere erfaringer man har gjort sig - altså ens levede liv - ud fra en social position. Herfra stammer også muligheden for at foretrække noget frem for noget andet. Bourdieus sociologi arbejder altså ikke med en fast sæt intensioner (nogle nævner dog, at han grundlæggende mener vi stræber efter social anerkendelse/ære) men intentioner dannes på baggrund af de erfaringer vi gør. Derfor kan økonomi have ganske meget ret i at en stor del af vores økonomiske handlen er nyttemaksimerende - sociologens pointe er bare, at den er tillært (eller at anden adfærd erfaringsmæssigt sanktioneres).
For igen at sætte spørgsmålstegn ved "because of"/"in order to" diskussionen vil jeg bare gentage mig selv: praksis afhænger af habitus og situation: årsager til handlen og mulighederne i den konkrete situation.Her siger Bourdieu så, at mange handlinger kan blive automatiserede - hvis vi kender situationen kan vi blot trække på habitus. Men i nye situationer må vi tage aktivt stilling, men en stillingtagen der kun kan gennemføres når vi trækker på vores sociale erfaringer (og hvis man fx er kantianer, vores fornuft). Nu er Bourdieu tit blevet skudt i skoende, at han er meget deterministisk (jeg hælder dog mere til at han er vred over den måde magtforholdende skjules på - eller rettere: prøver at lave min egen ikke deterministiske fortolkning) så andre bud fra mere flydende sociologiske teoretikere skal være velkomne...
Christoph
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension