Hej
Jeg vil da gerne forsøge at hjælpe dig når andre ikke vil. Der har tidligere været et indlæg omkring denne forskel; men jeg kan desværre ikke finde det :-(
Her kan du læse lidt mere om det
http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6nomenologi
http://da.wikipedia.org/wiki/Hermeneutik

Umiddelbart skelner jeg groft set ved fænomenologi som beskrivelse af fænomener (f.eks. beskrivelse af et billed) hvorimod hermeneutik er mere fortolkende af fænomenet (f.eks. hvorledes fortolker du billedet)
John

Men hvilken kontekst er det du vil beskrive fænomenologi og hermeneutik? Der er jo vidt forskellige bevægelser INDENFOR bevægelserne :)

Så bliver det nok svært at hjælpe dig. Begge retninger har influeret på utroligt mange fronter, fra filosofi til litteratur til videnskabsteori til pædagogik og til... ja sygepleje :)

Hej Luise, jeg blander mig lige med et par ord (ingen garanti for at de giver mening dog!)

Birkler skriver (Filosofi og sygepleje 2003), at udfra fænomenologien handler det om, hvad det er sygeplejersken "bør" forstå (patientens livsverden), mens han ved hermeneutikken skriver, "hvordan" sygeplejersken forstår patienten (patientens livshistorie).

I fænomenologien er nøgleordet vel "forskellig livsverdener". Fx har du som patient en helt anden livsverden end min som sygeplejerske. (er godt nok kun sygepleje. stud ;-) ...)

Men tænker lidt (og det har taget et par timer at nå frem til denne refleksion) om forskellen måske kunne være: At fænomenologien hjælper mig til at kunne forstå, hvor patienten er, lige nu. Lige i dette øjeblik Altså jeg erkender at patienten overfor mig har en anden livsverden (som jo netop består af beskrevede fænomener). Men det at han har en anden livsverden hjælper mig jo ikke til at "hvordan" han er havnet der.

Mens jeg via hermeneutikken bliver hjulpet til at forstå, "hvordan" mennesket er havnet der hvor han er.

Birkler nævner selv et eksempel med en alkoholiker (godt nok i forhold til forforståelse og delforståelse). Men hvis jeg kobler det sammen med fænomenologien, så ville det vel sige, at i patientens livsverden (som er radikalt anderledes end min), der er alkohol det primære, alt andet kommer bagefter. Det er hans livsverden, som den er ligenu, i dette øjeblik.

Men ift. hermeneutikken, der vil jeg jo danne mig et billede udfra at jeg hører, at den patient som jeg skal ind er alkoholiker. Dvs. jeg får et billede (fordom, forforståelse) om, at han er snavset i tøjet og han lugter langt væk af sprut osv. Når jeg så kommer ind til ham, så finder jeg ud af at jeg havde ret, han lugter virkelig og ser laset ud (jeg har opnået en delforståelse). Men når jeg så snakker med ham og hører hans historie, så finder jeg ud af at hans kone og børn et par år forinden er omkommet i en bilulykke, hvilket resulterer i en helt anden delforståelse og i at jeg nærmer mig en horisontsammensmeltning (hvor jeg oplever, at vores forventningsstruktur stemmer overens med virkeligheden og dermed også med andre menneskers.)

Jeg tænker, at hvis jeg nu igen skriver, at ved fænomenologien "bør" sygeplejersken forstå, mens ved hermeneutikken skal hun forstå "hvordan"...., så giver det måske mening det jeg har skrevet.. Men det er måske lige nøjagtig det du er inde på i din bachelor opg.?

Mørup