Jeg sidder og skriver opgave om Bourdieus begreb om socioanayse. Han begrunder det i et behov for at objektivere objektiveringssubjktet. Man bliver altså nødsaget til at foretage en socioanalyse, for at få øje på "det skjulte", når man forsker, for ellers kan man ikke nå frem til Sandheden, da strukturer i agenten kan forvrænge agentens syn på forskningen. Denne teori vil jeg belyse med en hermeneutisk vidensksteoretisk vinkel, der siger at du vil aldrig kunne objektivere objektiveringssubjektet, fordi din forforståelse, altid vil være en del af din fortolknings ramme. (Det var den ultra korte udgave)
Har jeg forstået det korrekt?? Har du et råd du vil give mig i denne sammenhæng.??
På forhånd tak