Henvisninger i opgaver
Efter at have læst papiret om, hvordan man laver korrekte henvisninger (standarter if. tidsskrift "dansk sociologi"), kan jeg stadig ikke finde ud af, hvordan man henviser til baggrundsviden.
Helt bogstaveligt, vil jeg gerne henvise til, at Kant er deontolog, ved at henvise til en af hans tekster, men da dette ikke ellers diskuteres i opgaven, og jeg ellers ikke skriver om kant synes jeg at denne, og lignende referencer hører hjemme i en sekundær litteraturlliste. En lignende reference går på, at jeg godt ved hvad empirisme er pga. af noget pensumlitteratur, men at jeg ikke ellers diskuterer dette.
Her er så mit spørgsmål: Kan man lave en sekundær litteraturliste, hvor der figurerer bøger der er baggrundsviden for ens diskussion.
MVH Anja
Helt bogstaveligt, vil jeg gerne henvise til, at Kant er deontolog, ved at henvise til en af hans tekster, men da dette ikke ellers diskuteres i opgaven, og jeg ellers ikke skriver om kant synes jeg at denne, og lignende referencer hører hjemme i en sekundær litteraturlliste. En lignende reference går på, at jeg godt ved hvad empirisme er pga. af noget pensumlitteratur, men at jeg ikke ellers diskuterer dette.
Her er så mit spørgsmål: Kan man lave en sekundær litteraturliste, hvor der figurerer bøger der er baggrundsviden for ens diskussion.
MVH Anja
En mulig løsning er at finde et leksikon (fx hos en ven, hvis man ikke selv har;-) ). Deri står sådanne ting ofte!
Nilse
Nilse
du ved det altså?
Anja -dør af nysgerrighed efter hvor brugbar "Den Store Danske Enchyklopædi" egentlig er! :)
Anja -dør af nysgerrighed efter hvor brugbar "Den Store Danske Enchyklopædi" egentlig er! :)
Hej Anja
Der er ikke tradition for, at man laver litteraturlister med "sekundærlitteratur". Det er selvfølgeligt et lidt tricky spørgsmål: nemlig hvad som er "almindelig" baggrundsviden, og hvor meget man må "låne" fra andre uden at angive en kildehenvisning (og en hyppig kilde til stridigheder om videnskabelig uredelighed!). Personligt er jeg tilhænger af, at en henvisning for meget er bedre end én for for lidt ;-) I dit konkrete tilfælde ville jeg nok - med mindre Kant eksplicit og selv skriver, at han er deontolog/tilhænger af deontologi - finde og referere en sekundær kilde (for i så fald ville det være en fortolkning gjort af andre, at Kant er deontolog). Så er du på den sikre side.
Mvh.
Mads
Der er ikke tradition for, at man laver litteraturlister med "sekundærlitteratur". Det er selvfølgeligt et lidt tricky spørgsmål: nemlig hvad som er "almindelig" baggrundsviden, og hvor meget man må "låne" fra andre uden at angive en kildehenvisning (og en hyppig kilde til stridigheder om videnskabelig uredelighed!). Personligt er jeg tilhænger af, at en henvisning for meget er bedre end én for for lidt ;-) I dit konkrete tilfælde ville jeg nok - med mindre Kant eksplicit og selv skriver, at han er deontolog/tilhænger af deontologi - finde og referere en sekundær kilde (for i så fald ville det være en fortolkning gjort af andre, at Kant er deontolog). Så er du på den sikre side.
Mvh.
Mads
Hej Anja
En god idé er at smide alle bøger du har brugt ind i litteraturlisten uanset om du har direkte referencer til den... så kan man i hvert fald al tid argumentere for at referencen er opgivet... Dette er en god måde at bruge litteraturlisten på, når der er tale om rene skriftlige opgaver, man skal imidlertid være lidt mere varsom hvis der er inkluderet et mundtligt forsvar...
Hvis du taler om baggrundsviden fra en forelæsning du har haft i samme fag som du skriver i, så vil jeg ikke have noget problem med at undlade en reference, da man må gå ud fra at forelæser/eksaminator er af samme holdning, og måske endda syntes det er lidt fedt at der rent faktisk var nogen der fik fat i hans/hendes pointe ;-) Så hvis det er sagen med deontologi - så behøves der ikke en reference... ellers - hvis dette ikke er tilfældet - vil jeg give Mads ret, så skal der meget gerne en reference på!!!
Mvh
Laust
PS: Jeg går ud fra at det er den samme, der er forelæser og eksaminator!
En god idé er at smide alle bøger du har brugt ind i litteraturlisten uanset om du har direkte referencer til den... så kan man i hvert fald al tid argumentere for at referencen er opgivet... Dette er en god måde at bruge litteraturlisten på, når der er tale om rene skriftlige opgaver, man skal imidlertid være lidt mere varsom hvis der er inkluderet et mundtligt forsvar...
Hvis du taler om baggrundsviden fra en forelæsning du har haft i samme fag som du skriver i, så vil jeg ikke have noget problem med at undlade en reference, da man må gå ud fra at forelæser/eksaminator er af samme holdning, og måske endda syntes det er lidt fedt at der rent faktisk var nogen der fik fat i hans/hendes pointe ;-) Så hvis det er sagen med deontologi - så behøves der ikke en reference... ellers - hvis dette ikke er tilfældet - vil jeg give Mads ret, så skal der meget gerne en reference på!!!
Mvh
Laust
PS: Jeg går ud fra at det er den samme, der er forelæser og eksaminator!
Hej Laust
Jeg er ret uenig i, at man sætter referencer i litteraturlisten, som ikke er citeret i opgaven. For det første kan du være ret sikker på, at den censor/eksaminator, som læser opgaven, IKKE læser din litteraturliste (især hvis vedkommende skal læse 80 andre opgaver!). For det andet vil det altid være uklart, hvilken status du tilskriver den litteratur, som ikke er refereret. Er det vigtige og substantielle litteraturhenvisninger eller bare sporadisk "baggrundsinformation" - det ved vi ikke ud fra din liste? For det tredje fremstår det - efter min mening - sjusket, fordi det insinuerer, at du ikke har været i stand til at prioritere din litteratur ordentligt. Det er din opgave som skribent at "overbeivse" læseren om, at du myndigt og med overblik har skåret pensum til, og udvalgt den litteratur, som er vigtig i din fremstilling. Ellers fremstår det som om du skyder med spredehagl.
Mvh.
Mads
Jeg er ret uenig i, at man sætter referencer i litteraturlisten, som ikke er citeret i opgaven. For det første kan du være ret sikker på, at den censor/eksaminator, som læser opgaven, IKKE læser din litteraturliste (især hvis vedkommende skal læse 80 andre opgaver!). For det andet vil det altid være uklart, hvilken status du tilskriver den litteratur, som ikke er refereret. Er det vigtige og substantielle litteraturhenvisninger eller bare sporadisk "baggrundsinformation" - det ved vi ikke ud fra din liste? For det tredje fremstår det - efter min mening - sjusket, fordi det insinuerer, at du ikke har været i stand til at prioritere din litteratur ordentligt. Det er din opgave som skribent at "overbeivse" læseren om, at du myndigt og med overblik har skåret pensum til, og udvalgt den litteratur, som er vigtig i din fremstilling. Ellers fremstår det som om du skyder med spredehagl.
Mvh.
Mads
Et lille spørgsmål til det overordnede emne (litteraturhenvisninger):
Bør man henvise til tekstens oprindelige udgivelsesår (for den verison man har - altså hvis der er tilføjelser, så naturligvis fra det år tilføjelserne er skrevet), årsættelsens udgivelsesår eller begge dele?
Fx:
C. Wright Mills den sociologiske fantasi, som er skrevet i 1959 og oversat til dansk i 2002.
Bør man henvise (Wright Mills 2002), Wright Mills (1959) eller Wright Mills (1959/2002)?
Bør man henvise til tekstens oprindelige udgivelsesår (for den verison man har - altså hvis der er tilføjelser, så naturligvis fra det år tilføjelserne er skrevet), årsættelsens udgivelsesår eller begge dele?
Fx:
C. Wright Mills den sociologiske fantasi, som er skrevet i 1959 og oversat til dansk i 2002.
Bør man henvise (Wright Mills 2002), Wright Mills (1959) eller Wright Mills (1959/2002)?
Du skal henvise til det år din udgave er trykt. Læseren af litteraturlisten (hvis en sådan da findes ;) ) skal jo kunne finde frem til lige præcis dér hvor du har hevet dine guldkorn frem. Derfor skal du skrive det årstal den sociologiske fantasi udkom på dansk (hvis det er den du har brugt) - og hvilket forlag.
Aller venligst
Lars (som glæder sig helt fantastisk til at få ferie i morgen)
Aller venligst
Lars (som glæder sig helt fantastisk til at få ferie i morgen)
læseren af litteraturlisten er så present i denne eksamen, da Heine efter sigende er flueknepper. -Det er noget med at han tager stikprøver...
Tilgengæld er der for en gangs skyld nogender gider læse ens noter :)
Til lars og christof:
Du skal skrive det år som det oplag du sidder med udkom. Altså det seneste årstal, der figurerer...
Aller hastigt
Anja
Tilgengæld er der for en gangs skyld nogender gider læse ens noter :)
Til lars og christof:
Du skal skrive det år som det oplag du sidder med udkom. Altså det seneste årstal, der figurerer...
Aller hastigt
Anja
Ang. den sekundære Rawls-tekst af Malnes&Midgaard fra bogen "Politisk tenkning fra antikken til vår tid", er der nogen der har fundet ud af, hvornår den er fra?
Takker fra Anja
Takker fra Anja
Mit indtryk er, at det mere eller mindre er en skønsag fra vejleder/underviser om brugen af sekundærlitteratur eller alt skal på en liste. Jeg plejer selv at dele mit op i primær litteraturliste (bøger jeg bruger direkte i opgaven f.eks. i noter) og sekundærlitteratur som alt muligt andet (f.eks. baggrundsviden). Dette har jeg hentet fra `Den gode opgave`. De arbejder også med begrebet tertiær litteratur; men det har jeg ikke benyttet endnu
Hilsen John
Hilsen John
Mht. til problematikken udgivelsesår vs. trykkeår for den udgave man sidder med, så kan man i litteraturlisten skrive
Mills, C. Wright 2002 [1959]
Inde i teksten bør man, så vidt jeg har forstået, altid skrive (Mills 2002).
Mills, C. Wright 2002 [1959]
Inde i teksten bør man, så vidt jeg har forstået, altid skrive (Mills 2002).
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension