Hej, foreslår du får fat i Birklers filosofi og sygepleje, idet han beskriver hermeneutikken på en rigtig god måde, læsevenligt osv. Men i korte træk handler hermeneutikken jo om at vi skal se det hele menneske i den person vi står overfor. Kierkegaard har bl.a. udtrykt, at "For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke".

Når vi møder et andet menneske, gør vi det med en fordom, en forforståelse (fx hudfarve, tøjstil, kropslugt osv). Disse førstegangs indtryk resulterer sig i forforståelsen, som skabes på trods af at vi endnu ikke kender til personen. Når vi så lærer personen bedre at kende, så flytter vores forforståelse sig. For hver gang den flyttes, dannes en hermeneutisk cirkel, hvilket resulterer i, jo bedre kendskab vi får til personen, jo flere hermeneutiske cirkler dannes og så tættere kommer vi på en horisonssammensmeltning. Vi ender med at få det korrekte billede af patienten, inde i vores hoved. Vi ved hvad han tænker, hvorfor han handler som han gør osv. Vi er endt med at forstå den fremmede person og har derfor opnået en horisontsammensmeltning.

Et andet eksempel er, at vi to er uenige. Du mener A, jeg mener B. I starten vil ingen af os give os, men jo mere vi diskutere om emnet, jo mere nærmer vi os hinanden, for tilsidst at blive enige om, at svaret enten er A eller B. En horisontsammensmeltning er nået. Vi er enige, har en fælles forståelse. Men kun hvis vi ender med at blive enige. Dog skal det siges med horisontsammensmeltning, i hvert fald ift. til et andet individ, at her vil en fuldkommen horisontsammensmeltning ikke kunne nåes, idet vi altid vil undre os over et eller andet den anden person gør, hvilket så kræver en ny hermeneutisk cirkel.
Præsi.

rigtig mange tak , Lars her har jeg noget mere at gå igang med,Så hvis du kommer i tanker om noget mere må du gerne skrive tilbage.