Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Habitus

Skrevet d. 19.05.2009 af Tempen
Er jeg helt forkert på den hvis jeg sammenligner Habitus begrebet med dannelse, holdninger, overbevisninger og antagelser?

Skrevet d. 20.05.2009 af Lars
[q=Tempen]Er jeg helt forkert på den hvis jeg sammenligner Habitus begrebet med dannelse, holdninger, overbevisninger og antagelser?
[/q]

Nej, ikke helt forkert på den, men på den anden side betyder det noget helt specifikt hos Bourdieu. Min anbefaling vil derfor være, at du som et minimum læser ordbogen her på sitet om habitus, men også gerne kapitlet om Bourdieu i "Klassisk og moderne samfundsteori" (Marmorbogen)..
Skrevet d. 20.05.2009 af Tempen
Tak for hurtig respons :-)

Ok, Bourdieu ville gerne have brugt begrebet dannelse, hvis ikke det havde været fordi det har flere betydninger og dermed kan misforstås. holdninger, overbevisninger og antagelser er del elementer i Habitus? Altså: jeg kunne godt sætte lighedstegn mellem dannelse og habitus (hvis jeg opfattter dannelse på samme måde som Bourdieu... mens holdninger, overbevisninger og antagelser indgår i begrebet Habitus?
Skrevet d. 21.05.2009 af Lars
Det tror jeg ikke du kan læse ind i det på den måde (din kobling mellem dannelse og habitus lyder ærlig talt lidt som noget rod i mine ører). Jeg tror til gengæld, som jeg nævnte før, at du relativt nemt ville kunne blive klogere på habitus ved at læse ordbogsopslaget her på sitet samt kapitlet om Bourdieu i "Klassisk og moderne samfundsteori" (Marmorbogen).. Har du prøvet det?
Skrevet d. 22.05.2009 af Tempen
Jeg har læst ordbogsopslaget her og andre steder. Men Marmorbogen har jeg ikke tid til lige nu - sidder midt i eksamens projekt.
I Jerlang & Jerlang´s "Socialisering og habitus" s.433 står der "Bourdieu påpeger selv, at han istedet for habitus-begrebet gerne ville have brugt >dannelse
Skrevet d. 22.05.2009 af Tempen
...og så kom kun halvdelen af det jeg har skrevet med :-( prøver lige igen.
Dannelse (på fransk = culture) er i dansk tradition normativt, mens det i fransk tradition er analyserende - uden indbyggede idealer.

Når jeg læser opslaget forstår jeg: Når hjernen skal "gemme" en oplevelse, placerer den oplevelserne forskellige steder i hjernen (erfaring). Dét danner strukturer og hvis disse forstærkes dannes efterhånden et mønster. Strukturerne er "[i] et åbent system af holdninger[/i] " , der har indflydelse på hvordan vi opfatter, vurderer, prioritere og handler i en given situation. Habitus er altså selve strukturerne? Eller det der ligger mellem strukturer og handlinger?

Og ja - der er rod på toppen pt. Der er mange nye begreber og informationer, der skal på plads, når man starter i et nyt fag :-)
Sååå Lars, tak fordi du tager dig tid til at svare, trods min "Fat-svaghed" :-D
Skrevet d. 22.05.2009 af Sørland
Habitus som ubevidst kropslig prædisposition kan dårligt oversættes med `dannelse`, som på dansk giver associationer til en bevidst kultivering af personligheden som åbner for at tilegne sig finkulturen. Adgangen til økonomisk og kulturel kapital ligger til grund for habitusen og de systematiske valg, som habitus fører til. Dette kan eksemplificeres med at nogle er kulturelt prædisponerede for øl, fiskeri og fodbold - medens de `dannede` vælger Bach og Kandinsky og ballet.
Skrevet d. 03.06.2009 af Julieogmolly
Mon ikke man kan sige at habitus inkorporer strukturerne i individet og virker strukturerende for handlinger
Skrevet d. 03.06.2009 af Julieogmolly
eller rettere at habitus er de inkorporerede strukturer, der i sig selv virker strukturerende for handlinger, holdninger o.lign. uden dog at fratage individet mulighed for valg og ændrede holdninger osv.
Skrevet d. 03.06.2009 af Sørland
Det lyder rigtig fornuftigt. Men jeg tror ikke Bourdieu selv bruger strukturbegrebet på samme måde. Så vidt jeg mindes, taler han mest om struktur i kritikken af Levy-Strauss og Althusser - altså den franske strukturalisme. Dette gør ikke tankegangen i habitur/struktur-forholdet forkert, men jeg tror at det modificerer Bourdieu. Det er helt OK; der er i Belgien lavet spændende oplæg til modificering af Bourdieu af bl.a. Remy og Voye, som søger at supplere reproduktionen af habitus med produktion og dynamisk forandring af feltet.

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay