Habitus og dominansforhold
Hej.
Jeg er i gang med at skrive bachelor om skabelsen af køn i børnehaven. På den baggrund anvender jeg Bourdieus habitus begreb, som en forklaring på hvorfor pædagoger har en tendens til at reproducere en bestemt forståelse af drenge og piger og videre føre denne køns-habitus. Derudover beskriver jeg det eksisterende dominansforhold pædagog og barn imellem, som årsag til at denne kønspåvirkning kan finde sted. Giver dette mening? Bourdieu taler om at habitus er førbevidst og den adfærd og de handlinger den medfører, som helt naturlig. Mit spørgsmål er, kan man ændre på sin habitus og i såfald hvordan?
Jeg er i gang med at skrive bachelor om skabelsen af køn i børnehaven. På den baggrund anvender jeg Bourdieus habitus begreb, som en forklaring på hvorfor pædagoger har en tendens til at reproducere en bestemt forståelse af drenge og piger og videre føre denne køns-habitus. Derudover beskriver jeg det eksisterende dominansforhold pædagog og barn imellem, som årsag til at denne kønspåvirkning kan finde sted. Giver dette mening? Bourdieu taler om at habitus er førbevidst og den adfærd og de handlinger den medfører, som helt naturlig. Mit spørgsmål er, kan man ændre på sin habitus og i såfald hvordan?
som jeg forstår Bourdieu er en habitus en samling af dispositioner og altså ikke en samling af en fast bestemt måde at handle på. Forstået på den måde at når en agent møder en situation der tricker en del af habitus, så kommer den i spil. Habitus er ikke determinerende for alle ens persons valg og handlinger. Det er mønsterbrydere, som Bourdieu, jo gode eksempler på. Men det kan være svært at ændre, fordi habitus både er et psykisk og et kropsligt begreb, og derfor påvirker det det der foregår i agenten. Handlinger føles bare rigtigte... Vi gør som vi altid har gjort... Der skal meget til at ændre en hel habitus (gad vide om det overhovedet er muligt...) og selvom den ændres eller modereres så dannes der en ny. Habitus er vores måde at være i verden på.
Kære Louise.
Habitus omfatter kropsligt indlejrede erfaringer. Et eksempel er bønderne i Bearn, hvor du kan aflæse deres liv i deres kropsholdninger. Bestemte reaktionsmønstre sætter sig i muskulaturen, og prædisponerer handlemulighederne. Disse bønder er for eksempel ikke så gode til at danse, og bryder sig derfor ikke om det, men der er andre ting, som de `helt naturligt` er gode til.
Begrebet habitus blev allerede lanceret af Max Weber, og bagved Bourdieus anvendelse Merleau-Pontys integraition af krop og bevidsthed.
I forhold til børnehaver kan der være tale om, at kroppen efterhånden oparbejder nogle faste reaktionsmønstre. Det er svært at se forbindelsen mellem habitus og opfattelse af kønsroller; men mindre der indarbejdes forskellige rutiner i arbejdet med drenge og piger. Der er andre sociologiske teorier, som bedre påpeger socialisation til stereotype kønsroller.
Habitusbegrebet i sig selv påpeger inerti, reproduktion. Det er interessant at undersøge, hvordan habitus kan ændrews eller brydes - men det kræver teoretiske overvejelser, der ligger udover selve habitusbegrebet.
Habitus omfatter kropsligt indlejrede erfaringer. Et eksempel er bønderne i Bearn, hvor du kan aflæse deres liv i deres kropsholdninger. Bestemte reaktionsmønstre sætter sig i muskulaturen, og prædisponerer handlemulighederne. Disse bønder er for eksempel ikke så gode til at danse, og bryder sig derfor ikke om det, men der er andre ting, som de `helt naturligt` er gode til.
Begrebet habitus blev allerede lanceret af Max Weber, og bagved Bourdieus anvendelse Merleau-Pontys integraition af krop og bevidsthed.
I forhold til børnehaver kan der være tale om, at kroppen efterhånden oparbejder nogle faste reaktionsmønstre. Det er svært at se forbindelsen mellem habitus og opfattelse af kønsroller; men mindre der indarbejdes forskellige rutiner i arbejdet med drenge og piger. Der er andre sociologiske teorier, som bedre påpeger socialisation til stereotype kønsroller.
Habitusbegrebet i sig selv påpeger inerti, reproduktion. Det er interessant at undersøge, hvordan habitus kan ændrews eller brydes - men det kræver teoretiske overvejelser, der ligger udover selve habitusbegrebet.
Hej igen
Prøv at læse "Den maskuline dominans" af Bourdieu, deri forklarer præcis hvorfor pædagogerne reproducerer kønsrollerne :)
Prøv at læse "Den maskuline dominans" af Bourdieu, deri forklarer præcis hvorfor pædagogerne reproducerer kønsrollerne :)
Ja, det har I helt ret i! OK. Bourdieu er inde på kønsrollernes reproduktion i flere studier lige fra feltarbejdet i Nordafrika - men Den maskuline dominans afrunder studiet af det patriarkalske samfunds reproduktion. Men kommer han ind på pædagogernes habitus indenfor børnehaven?
MIn reaktion skyldes nok, Bourdieu er fin til at belyse inertien i kønsrollerne, men ikke leverer svaret på dynamikken i kønsrollerne og forandringspotentialet i børnehavernes pædagogik. Der findes andre spændende patriarkatsteorier: Sylvia Walby er virkelig klog, og Judith Butler kan måske bruges til at overveje kønsrollernes plasticitet og dynamik. Bourdieu er god, men han er ikke svaret på alt.
hej
Ja bourdieu er god - men ikke til alt, helt enig.
Han beskriver i Den maskuline dominans, hvordan kvinder og mænd er med til at reproducere kønsroller/habitus, og han taler en del om hvordan børn overtager det de bliver præsenteret for. Han skriver ikke specifikt om børnehaver, men om skolebørn og helt små tror jeg. Hans pointe, som jeg forstår det, er at den maskuline dominans virker strukturerende i alle forhold kønnene imellem. (Og det vel vel i praksis sige i alle forhold?)
Jo mener han taler om hvordan man allerede ved et barns fødsel taler om det, og hvilke forvantninger der er til barnet ud fra dets køn.
Han refererer til en masse andre undersøgelser, så tror du være godt på vej ved at starte med at lånd den :)
Ja bourdieu er god - men ikke til alt, helt enig.
Han beskriver i Den maskuline dominans, hvordan kvinder og mænd er med til at reproducere kønsroller/habitus, og han taler en del om hvordan børn overtager det de bliver præsenteret for. Han skriver ikke specifikt om børnehaver, men om skolebørn og helt små tror jeg. Hans pointe, som jeg forstår det, er at den maskuline dominans virker strukturerende i alle forhold kønnene imellem. (Og det vel vel i praksis sige i alle forhold?)
Jo mener han taler om hvordan man allerede ved et barns fødsel taler om det, og hvilke forvantninger der er til barnet ud fra dets køn.
Han refererer til en masse andre undersøgelser, så tror du være godt på vej ved at starte med at lånd den :)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension