Hej Lotte.

Det lyder som nogle interessante overvejelser du har gjort dig i forbindelse med Habermas’ teori om system og livsverden. Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår, hvad det præcis er du ønsker at bruge teorien til i din eksamensopgave, men da jeg selv tidligere har forsøgt at arbejde ud fra Habermas’ model, vil jeg vove pelsen og gi’ et svar.

Det første jeg umiddelbart falder over i dit spørgsmål er din fremstilling af systemet som noget det enkelte individ ’rummer’. Som jeg læser Habermas er ideen nok nærmere, at individet indgår i systemiske sammenhænge (eks. en arbejdsplads), der præger individet og får det til at handle efter en særlig systemisk logik – nemlig pengenes eller magtens logik. Videreføres eksemplet med en arbejdsplads er pointen her, at individet bliver til en ansat, der indgår i en klar og sammentømret hierarkisk struktur, hvor det altid vil handle i overensstemmelse med de ordrer, der kommer ’fra oven.’ Efterhånden som individet vænnes til at indgå i systemiske sammenhænge, udvandes dets personlige etik og moral til fordel for en mere mekanisk handleform. I det eksempel du nævner med pædagogen, vil den ekstreme udgave af en sådan systemisk logik (måske), medføre en pædagogtype, der systematisk nedprioriterer tid til det enkelte barn, egen moralsk dømmekraft, nærvær og indlevelsesevne til fordel for evnen til at kunne passe helt vildt mange børn på én gang.

Det er denne handleform Habermas benævner instrumentel eller formålsrationel handlen og som mange sociologiske klassikere – herunder Max Weber og Zygmunt Bauman – har udviklet og benyttet i deres studier. Habermas adskiller sig imidlertid markant fra disse ved at medtænke begrebet livsverden (og den hertil knyttede kommunikative rationalitet). Pointen for Habermas er har, at der findes en modmagt til den systemiske handleform i den menneskelige kommunikation. Ved at handle kommunikativt rationelt, handler individet i overensstemmelse med det bedre argument og ikke (nødvendigvis) i overensstemmelse med styringsmedierne penge og magt.

Som jeg skrev indledningsvis er jeg ikke helt på det rene med, hvad det er du søger at besvare, men en spændende indgang til en opgave om pædagoger, kunne være at bruge begreberne system og livsverden som et redskab til at vurdere, hvad der typisk påvirker pædagoger i deres arbejde – (eksempelvis) personlig omsorgsfølelse, nærhed, kærlighed og indlevelsesevne (livsverdenen) overfor (eksempelvis) økonomiske hensyn og signaler fra politikerne om mere effektivitet og mindre tidsspilde (systemet).

Venligst Mathis

Hej Lotte,

Jeg tror dine vanskeligheder med forståelsen af systemer opstår, fordi du adskiller systemerne fra livsverdenen i individet.
Pointen med livsverdenen er, at det er en horisont udfra hvilken et individ forstår alt. Det er en implicit baggrundsviden, som er forudsætningen for dine handlinger, hvorfor systemer ikke er en del af individet, men noget som kan påvirke individets livsverden.
Som jeg ser det ser du systemer som tvingende på individet og livsverdenen som noget frelsende, men man kan ikke adskille de to på denne måde for livsverdenen kan netop blive påvirket af systemet, hvilket som påpeget af Mathis skaber disintegration pga. af manglende moral og etik. Det er rigtigt at systemer kan virke tvingende, men det er den sociale kontekst man vokser op i også idet det netop er den som i stort omfang skaber livsverdenen, hvorfor tvang ikke nødvendigvis er skidt i det hele taget (selvom der her også er grundlag for reproduktion af fordomme osv.).
Systemerne skal heller ikke forstås udelukkende som noget negativt, da de har en vigtig funktion i at gøre hverdagen lettere for os alle, som styringsmekanismer for handlinger, hvor disse bør have en formålsrationel karakter. Problemet opstår når systemerne styrer de handlinger, der bør være forståelsesorienteret og altså har en indflydelse på de sociale relationer og den fælles identitet.

Systemer er defineret som staten og markedet styret af magt og penge og er kendetegnet ved deres funktion, som er at sikre den materielle reproduktion. Derfor er det, som også tidligere nævnt af Mathis, et problem når pædagoger ikke styres af forståelsesorienterede handlinger (eller i hvert fald påvirkes af formålsrationelle), da de f.eks. i høj grad har et ansvar for udviklingen af børns livsverden, hvor moralske og etiske principper indlejres.
Dog synes jeg der er tale om en balance for man kan ikke forvente, at der ingen systemiske begrænsninger er på nogen arbejdsplads, da der altid må være effektivitetsbetragtninger indlejret i arbejde. Også selv om det er arbejde, som er vigtigt for den sociale integration.

Ved egentlig ikke om der er noget nyt i dette, men nu har jeg skrevet det.

Morten