Sidder her og har brug for et godt råd! Det drejer sig om dannelsen af grupper til eksamen- I må ligge inde med masser af gode råd til, hvilke faktorer det er bedst at lægge vægt på. Taler vi fælles ambitionsniveau, interesser, fagligt niveau eller hvad er vi ude I? Ved godt det er meget forskelligt og at det naturligvis helst skal være et mix af ovennævnte, men lidt erfaringer fra nogle garvede studerende, går jeg ud fra aldrig kan skade;-)

Hvad siger jeres erfaring? Gode fif vil blive taget imod med kyshånd...

mvh.

Hej,

Jeg er meget enig i Kias betragtninger. Jeg vil her supplere lidt omkring �ambitionsniveau�, da det netop kan være arnestedet for konflikter (især, som Kia nævner, er følelsen af, at man skal tage al ansvaret selv, en meget dårlig kop gruppe-te).

Fælles ambitionsniveau er en �crucial factor�. Det er der flere grunde til. For det første afspejler artikuleringen og diskussion af ambitionsniveau (for det meste), at det her er en �god gruppe�. For det andet er artikuleringen af dit eget ambitionsniveau i den givne sociale gruppe ofte en god ting at gøre, da man så at sige for �spejlet� sine ambitioner i det sociale. Det er ikke altid rart, men virker på lang sigt, hvorfor ærlighed (hvilket du jo kun selv i princippet kan være garant for) er en god ting. Derfor er det en god idé at reservere små møder eller dele af møder (især i starten af opgaveprocessen) til �formelle snakke�, hvor ambitioner vendes. Selvom en �formel snak� kan virke lidt malplaceret, når man nu for det meste har det sjovt sammen i en gruppe, så får man et indtryk af de andres (og ens egne) grundlæggende forventninger – ikke bare til opgaven, men til dem selv (og sig selv) i det hele taget.
Endvidere er det i forbindelse med �ambitionsniveau� vigtigt at gøre sig klart, hvad ambition overhovedet betyder. Er det, groft sagt, karakterer eller engagement (= �vidensbegær�), der driver værket? Det er en lidt rigid opdeling, men det er måske en god idé at tale de to �områder� igennem i den �formelle snak�, da det ligesom viser to forskellige pejlemærker for opgavemæssig orientering – ofte hænger de dog sammen, hvilket jo kun er en god ting.
Og så lige lidt om fagligt niveau: Dette finder jeg ikke så relevant. Langt de fleste har nogle idéer og brænder for noget, hvorfor de også kan tilegne sig meget viden. Endvidere er det ligeledes et spørgsmål om tid – nogle bruger lige en time mindre længere på nogle ting. Ang. faglighed mere generelt, så er det jo ofte sådan, at man interesserer sig for forskellige ting, hvorfor en arbejdsdeling (så vidt muligt) efter disse præferencer er en god idé.

Og så lige til sidst. Det jeg finder allervigtigst er faktisk ikke ovenstående ;) Det er mere �det, at man kan sammen� – især at have fælles interesser (eller vennekredse) ud over selve opgaven, således at man også kan lave andet end opgave, når man er sammen. Men det er mere min subjektive mening – ovenstående er mere baseret på erfaringer og er nogle �praktiske råd� til, hvordan man bl.a. kan gå til �gruppedannelse�.

Nå – bare lidt tanker.

Mvh. Kristian