Hej

Jeg skal gøre et forsøg, for vi har vi vores BA-projekt (der endnu er på tegnebrættet) tænkt lidt over samme problematik.
I forhold til Bourdieus teori vil jeg rent metodisk for det første anbefale, at du tager udgangspunkt i hans feltbegreb. Altså at sociale fællesskaber/grupperinger mm tilsammen udgør et felt, hvor der gennem forskellige kapitalformer kæmpes om de dominerende sociale positioner. Det interessante bliver så, hvilke strategier aktørerne benytter; altså hvilke kapitalformer de sætter i spil. Her er Borudieu selv glimrende til at vise hvordan dette både sker i stammesamfund, hvor fx ære og giftemålsrelationer benyttes og i det modrne universitetsliv, hvor ordforråd og evne til at omgås viden og information let og elegant sporgligt benyttes. Man kan herefter forsøge at analysere feltet i sammenhæng med andre felters påvirkning (symbolsk såvel som konkret i forbindelse med fx tildeling af ressourcer) og hermed med samfundet i et større perspektiv. Altså en blik på både mikro og makroniveauer og disses påvirkning af hinanden ud fra spillet om dominans.
Hermed adskiller Bourdieu sig fra Grounded Theory (GT), der i princippet mener, at man bør lade feltet tale og ikke som udgangspunkt se efter bestemte mekanismer (som fx domininerende kapitalformer/strategier). Jeg mener dog alligevel, at et samspil er frugtbart. For det første fordi Bourdieu er åben for forskellige kapitalformer (og ikke bare økonomisk og kulturel kapital) på feltet og fordi man gennem GT opnår forståelse af, at det er produktionen af data, fremfor ens teoretiske forforståelse, der er central. Man kan altså (omend hardcore GT-folk sikkert vil mene det er kætterisk) bruge Bourdieu til at styre og strukturere sit blik - forhåbentligt uden at udelukke mulighederne for nye teorier om kapitalformer og strategier på feltet. Det jeg her forsøger at advokere for er altså en brug af Bourdieu og GT, hvor man ikke skal ud og efterprøve teorier, men bruger teorien til at kvalificere sit blik på empirien.

Christoph