Giddens og Goffman i samme projekt?
Hej
Jeg bruger Goffman i mit projekt omkring stigmatisering, det ligger jo lige for.
Jeg har dog i min undersøgelse fundet ud af mennesker faktisk ofte formår at forsvare deres stigma på en så hensigtmæssig måde at de holder op med at være stigmatiserede i den samenhæng/relation de før var det.
Til at forklare dette forestiller jeg mig at kunne inddrage Giddens teorier om det senmoderne foranderlige dynamiske samfund, med det refklesive som omdrejningspunkt og selvidentiteten.
Nu er jeg bare i tvivl om det er uhensigtsmæssigt at bruge disse to teoretikere i mit projekt, jeg er nemlig ikke sikker på hvordan de taler sammen på et videnskabsteoretisk niveau? betyder det egentlig det helt store om de gør det overhovedet for den måde jeg ønsker at bruge mine teoretikere på?
Jeg bruger Goffman i mit projekt omkring stigmatisering, det ligger jo lige for.
Jeg har dog i min undersøgelse fundet ud af mennesker faktisk ofte formår at forsvare deres stigma på en så hensigtmæssig måde at de holder op med at være stigmatiserede i den samenhæng/relation de før var det.
Til at forklare dette forestiller jeg mig at kunne inddrage Giddens teorier om det senmoderne foranderlige dynamiske samfund, med det refklesive som omdrejningspunkt og selvidentiteten.
Nu er jeg bare i tvivl om det er uhensigtsmæssigt at bruge disse to teoretikere i mit projekt, jeg er nemlig ikke sikker på hvordan de taler sammen på et videnskabsteoretisk niveau? betyder det egentlig det helt store om de gør det overhovedet for den måde jeg ønsker at bruge mine teoretikere på?
Hej Anne,
jeg synes det lyder rigtig fornuftigt at bruge dem begge. Det vigtigste ang. deres videnskabsteoretiske baggrund, er ikke om de hænger sammen, men at du argumenterer for hvordan og hvorfor du bruger dem. Og at du ved hvor du selv stiller dig videnskabsteoretisk.
Det lyder rigtig interessant og væsentligt, at man kan overvinde stigmaet ved hjælp af refleksivitet.
mvh
Pernille
jeg synes det lyder rigtig fornuftigt at bruge dem begge. Det vigtigste ang. deres videnskabsteoretiske baggrund, er ikke om de hænger sammen, men at du argumenterer for hvordan og hvorfor du bruger dem. Og at du ved hvor du selv stiller dig videnskabsteoretisk.
Det lyder rigtig interessant og væsentligt, at man kan overvinde stigmaet ved hjælp af refleksivitet.
mvh
Pernille
Okay, det kan jeg godt se det fornuftige i, tusind tak Pernille :-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension