Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Giddens - konstruktivistisk?

Skrevet d. 22.05.2007 af Cjensen
Hej!
Jeg er ny herinde, så stiller muligvis et spørgsmål, der allerede er stillet...
Men sidder med en opgave, hvor jeg ikke helt kan blive klog på om Giddens er konstruktivistisk eller en helt anden retning?
Kom gerne med henvisninger til bøger!
På fohånd tak!
Skrevet d. 22.05.2007 af Gizmo
Hej

Jeg vil mene, at man godt kan kalde Giddens for konstruktivistisk, idet han i Modernitet og Selvidentitet pointerer, at den enkelte skaber sig selv gennem sin egen selvfortælling. Han skriver bl.a., at den enkelte ikke længere bare er hvad han er, men derimod hvad han gør sig til. Dette hængr sammen med Giddens tanker om, at individet frisættes og selv må træffe en masse valg i senmoderniteten - herunder vælger den enkelte så hvem og hvordan han vil være. Håber det er en hjælp. Udover Modernitet og Selvidentitet kan du måske have glæde af Lars Bo Kaspersens bog, der hedder Anthony Giddens.

Bedste hilsner
Gitte
Skrevet d. 23.05.2007 af Cjensen
Hej!
Tusind tak for svaret! Sidder også med de bøger selv - bare svært at være helt sikker på han er konstruktivistisk, da jeg ikke kan finde en korrekt defination af begrebet.
Måske du har en bog at anbefale til dette?
Endnu en gang tusind tak for hjælpen!
Skrevet d. 23.06.2007 af Sørland
Det kommer helt an på, hvad du lægger i konstrutivisme. Det er ikke en bestemt skole. Der findes mere eller mindre radikale varianter. I en vis forstand er også kritisk realisme præget af konstruktivisme. Giddens videnskabsteoretiske grundlag finder du klarest i New Rules.... hvor pointen kort fortalt er, at vi metodologisk må gå til samfundet gennem en forståelse af agenternes opfattelse af samfundet. De sociale systemer bestemmes af regler og ressourcer, og medens reglerne er konstruktioner, er ressourcerne realiteter. Så jeg mener ikke, at han sættes i bås som konstruktivist, hvis du bruger begrebet radikal betydning.

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay