Hej,

Jeg fik inspiration til lidt strøtanker fra en diskussion om brugbarheden af Luhmann her på forummet. Nu har strøtankerne taget lidt mere form, og derfor kommer jeg lige med et teori-nørdet spørgsmål:

Hvem er mest genstands-sensitiv - Luhmann eller Foucault?

Mine tanker er, at Foucault netop kan tillade sig at sige, hvad han gør, fordi han er helt nede i de mindste mikro-aspekter. Foucault har altså ifølge min mening meget "touch" med genstanden (som så er en diskursiv genstand, men skidt med det). Luhmann virker til at starte med som en, der mangler et hvert "touch" med virkeligheden. Dog mener jeg, at netop hans modernitets-analyse viser, at hans teori formår at indfange mange komplekse aspekter, og hvorfor der er problemer; der er nogle systemer, som ikke kan snakke sammen (lidt plat sagt).

Nu kan jeg formulere nogle underspørgsmål

- Kan man sige, at Luhmann er genstands-sensitiv (altså har "the touch" for, hvad der sker, og bruger det i teori-bygningen)
- Kan Foucault være andet end genstands-sensitiv, når han med sit genealogi-begreb fordrer genstands-sensitivitet (det er så ikke et spørgsmål som sådan, men mere en af mine tanker).

NÃ¥, det var vist bare det. HÃ¥ber der kommer lidt respons, gerne med nogle uddybende kommentarer.


MVh. Kristian