Hej!
Jeg er ved at skrive en bachelor om undervisning og islam i folkeskolen. i hvilken litteratur kan jeg finde noget litteratur om det psykologiske fænomen at mennesker i et samfund, bruger modbilleder f. eks som nu indvandrere (men også tidligere jøder, svenskere russere, ja fremmede og anderledes i det hele taget) til at bekræfte egen identitet og fællesskabsfølelse?
Er der nogen der har nogle gode teoretikere eller skarpt formulerede teorier/citater?

Med takJemo

jeg vil sige at du skal læse den nye bog Jørngen bæk simonsen har skrevet.

Det nye begreb om islam har ikke fundet fodfaste i det moderne tid i Europa. men jeg synes at du skal lave dine egne teorier ved at værer undersøgende og spørge.

jeg kommer til at tænke på? om det at være Europærer er lige med at værer moderne hvem skal definer det ?

Hej Jemo,

Det er et rimelig bredt perspektiv, du er ude i - men ikke desto mindre lyder det piv-interessant. Jeg prøver her at give dig et svar - med referencer til forskellige teoretikere. Jeg svarer primært på det første spørgsmål, da det er det, jeg kender bedst til.

A) Altså, hvorfor er vi bange for det ukendte og nye?
Dette er en af de grundlæggende spørgsmål i sociologien - og der er mange svar på spørgsmålet. Det er spørgsmålet om den "fremmede", der hverken er ven eller fjende. Den fremmede skal ikke forstås som "de fremmede" (indvandrere for eksempel), men som en kategori af mennesker, som ikke passer ind i vores ven/fjende-forståelse af verden. Dette snakker Georg Simmel (som vel en af de første) om, som er en af de klassiske sociologer (og det med grund - han er fremragende). Hvis du vil have dansk litteratur om ham, så få fat i "Klassisk og moderne samfundsteori" af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen - her er gennemgange af de vigtigste komponenter i den almene sociologi (ellers tjek en let tilgængelig tekst på engelsk, der netop hedder "The Stranger": http://condor.depaul.edu/~dweinste/intro/stranger.htm). Zygmunt Bauman arbejder videre med denne kategori om "den fremmede" i hans "Postmodernity and Ambivalence" (jeg ved ikke om den findes på dansk - se ellers kapitel "The Social Construction of Ambivalence"). Bauman trækker bl.a. her på Derridas "ubestemmelige" (= "undecidables"), som netop er som den fremmede: man ved ikke, hvor han hører til. Bauman peger endvidere på, at folk som oftest vil prøve at få passet �den fremmede� ind i ven/fjende-verdensbilledet. Ven/fjende-verdensbilledet er nemlig, ifølge Bauman, kendetegnet ved ENTYDIGHED – her er der ikke nogle uforudsigeligheder og dårlige overraskelser. Faktisk mener Bauman, at hele det moderne samfund som projekt, er blevet bygget op omkring en tro på denne entydighed. Det moderne – for Bauman – handler om ORDEN. Men netop den fremmede skaber UORDEN og FLERTYDIGHED, da han/hun ikke passer ind de klassiske dualismer. Derfor er den fremmede et tegn på det �ukendte� eller det nye. Årsagen til at folk så er bange for det kan måske netop være, at det er ukendt. Hele den moderne samfundsform, som folk i høj grad lever deres liv ud fra (i vesten i hvert fald), er nemlig bygget op omkring ORDEN, hvorfor uorden er noget, vi bliver bange for. Det er måske en lidt langhåret forklaring, men det er bl.a. noget man ser inden for sygdomsområdet, hvor der er forskellige �tidstypiske� sygdomme (hvor kvinder tidligere var hysteriske, så er de i dag anorektikere) – disse sygdomme kalder sociologerne for �sociale patologier�, da nogle individer reagerer negativt på nye samfundsmæssige tendenser.
Man kan også formulere det anderledes – i mere �eksistentialistiske� termer. Du kender måske sondringen mellem frygt og angst. Frygt er rettet mod noget konkret, mens angst er �genstandsløs�. Angsten for det ukendte er netop en �angst�, da det ukendte ikke er en konkret �ting�, som man kan rette sin �frygt� (og ikke angst) imod.
Faktisk kender man til denne angst (den kendes også som �dødsangsten�) helt tilbage fra den arkaiske periode (kan ikke huske præcis hvornår), da de antikke grækere malede vaser. Her var folk bange for �det tomme romme� – det de kaldte �horror vacui�, dvs. �angsten for det tomme rum� (for intetheden osv.). Grækerne imødekom dette eksistentielle dilemma ved at fylde alle rum ud på vasen – de skabte altså �orden� i intetheden (i hvert fald på et metaforisk plan).
Og så lige en sidste reference: Berger og Luckmanns nyklassiske bog �Den samfundsskabte virkelighed� (tjek andre tråde på dette forum) arbejder også med menneskets �universvedligeholdelse� gennem forskellige typificeringer – fx ven/fjende. Her er vi ovre i samme boldgade som Bauman igen, men Berger og Luckmann er noget tidligere på den. Se fx deres kapitel �Begrebsapparater til universvedligeholdelse�.
Nå – håber du fik lidt svar på, hvorfor det er, at folk generelt er �bange for det ukendte�.

B) Definerer vi os selv som det vi ikke er, hvis vi ikke ved hvem vi er?
Jeg er ikke helt med på, hvad du mener. Synes at spørgsmålet er lidt kringlet – kan du prøve at formulere det med andre ord?

C) Danner vi fjendebilleder for at legitimere noget?
Ja da! Hehe. Det er jo en yderst effektiv måde, at legitimere os selv som �os� (dvs. venner) på. Endvidere har det jo historisk set legitimeret masser af krige (og gør det måske stadigvæk?). Fx har nationalstaten (fælles sprog, historie og et afgrænset territorium) som politisk organisation (og historisk konstruktion) været med til at danne følelse af et tilhørsforhold til et fællesskab. Denne følelse har været stærk, faktisk så stærk at man har slået ihjel for den. Dette ser man også i dag flere steder, hvor forskellige etniske grupper vil løsrive sig fra deres stat, så de kan være �en nation� med alt, der dertil hører.
I en knap så fysisk voldelig grad ser man også dannelsen af fjendebilleder i den danske offentlige meningsdiskurs. Her står bl.a. Dansk Folkeparti for en stereotypisering af �muslimen�, som vestens fjendebillede (number 1), og som du sikket ved har de bred folkelig opbakning. Dette kan godt lyde som en �værdidom� over Dansk Folkeparti, men helt reelt (mener jeg i hvert fald) så fremstiller de muslimen (eller den muslimske verden) som et meget entydigt fænomen. Om det rent faktisk er et entydigt fænomen, vil jeg ikke tage stilling til. Men den sociologiske pointe er imidlertid ikke til at tage fejl af: Dannelsen af entydige og stereotype fjendebilleder gør det nemmere at opleve og erkende et �os� (vennerne). Dette er også en pointe, som Berger og Luckmann har. Endvidere reducerer det også den usikkerhed (og uforudsigelighed), som kan være virkelig ubehagelig. (I systemteoretiske termer vil man sige, at det er en mekanisme til reduktion af social kompleksitet).

Afsluttende bemærkninger:
Jeg har ikke nogle �svar� på din problematik, blot nogle forskellige vinkler. Det er i det hele taget en interessant diskussion, hvordan �den fremmede� bliver sat ind i et ven/fjende-billede af verden. Det kan godt lyde som en triviel teoretisk diskussion, men jeg synes, den har empirisk belæg (bare se på verdenen omkring os! ;)), og der er, som altid, brug for empiriske studier af, hvordan denne �proces� egentlig finder sted.
Jeg har ikke direkte berørt dit oprindelige spørgsmål om �identitet� – men håber, at du kan læse noget ud af det, jeg har skrevet.

HÃ¥ber du kunne bruge kommentarerne ;)

Mvh. Kristian

Hej Laust og Kristian!
Tak for jeres svar.
Det med fremmedangst og idenditet er egentlig ikke hovedsigtet i min Ba, det er derimod derimod, undervisning om islam i folkeskolen og her spiller fremstillingen af muslimer som en entydig og truende størrelse ind.på elevernes forforståelse. Det er blot en vinkel på opgaven hvad der er årsagen til denne "dæmonisering" af islam, som eksempelvis og ikke mindst Dansk Folkeparti ind.
Deraf sørgsmålet; skaber vi vores idenditet ved at definere det vi ikke er?
Det gør vi (vel) fordi det er lidt svært pludselig at argumentere for kristne og vestlige demokratiske værdier ud i den blå luft. De bliver mere relevante og iscenesat når der er en trussel mod dem, muslimerne.Jeg prøver at se i "klasssisk og moderne samfundsteori" og se om der er nogen guldkorn. Jeg vil også gerne låne den der BA. Jeg nærmer mig deadline, så jeg takker alle i forum for denne gang!

Hilsen Jemo

Jeg vil henvise alle brugere af Sociologiskforum.dk til at frekventere www.wallaminfaetter.blogspot.com, hvis man er interesseret i forholdet mellem Os og Dem. Disse skabeloner kan udfyldes på mange måde og er en forudsætning for at demokratiet kan fornys. De fremmede kan både være muslimer. Og de kan være DFs vælgere. Vi ses derinde.

Hej Fleego,

Jeg ved ikke om det er ved at være for sent - men hvis du alligevel sidder og læser i Klassisk og Moderne samfundsteori, så synes jeg, at du skal kigge i afsnittet om diskursteori, som ret beset handler om de to teoretikere Laclau og Mouffe. Der står en masse, men der står bla. noget om hvordan man etablerer sin egen identitet ved at etablere andres som anderledes. Og det er ovenikøbet ret klart fordi eksemplet netop er, hvordan man definerer `de etniske andre` som `dem` overfor `os` (danskere) ved at snakke om de to grupper som om de var internt homogene.

- Kia