Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Foucault om social diffenrentiering

Skrevet d. 22.01.2005 af Hrgroen
Jeg er i gang med at skrive en opgave om social differentiering og magt og vil gerne flette Foucault ind i opgaven. Foucault taler meget om magt, men bruger ikke så meget energi på social differentiering. Er der nogen der har spottet Foucaults måde at se social differentiering på. Ser han overhovedet på soc.dif?

I min opgave regner jeg med at medtage Bourdieu (måske også Luhmann) da de mere eksplicit formulerer tanker om soc.dif. og magt. Hvis der er nogle der har nogle gode ideer er de velkomne til at skrive.

På forhånd tak

Hej!
Skrevet d. 22.01.2005 af Mariannemj
Tillad mig lige at snige mig ind i din tråd her -- jeg er selv i gang med den samme eksamensopgave, som du (hrgroen) er - og skal have stykket noget intelligent sammen om forholdet mellem social differentiering og magt i det moderne samfund - inden fredag kl.14, - gys..

Mit problem er så bare lidt mere konkret, at jeg pludselig bliver helt blank, jo mere jeg jeg tænker over udtrykket" social differentiering"..-- dvs jeg forstår godt, hvad der menes med begrebet "funktionel differentiering" - men "social diff."..... hvad betyder det egentlig/hvad kan der lægges i det - HELT konkret..?? Anyone?? (Okay, okay - måske jeg bare sku vælge et af de andre eksamensspørgsmål...)

jeg tror selv, jeg vil holde mig til bourdieu og luhmann i opgaven -- og så måske smide noget foucault ind som perspektivering til sidst - men er lidt i tvivl, da foucault heller ikke er liiige mig..

VH. M
Skrevet d. 22.01.2005 af Ncw
Hej!


Til hrgroen:

Først må nævnes, at jeg ikke er Foucault-hjemmevant.

Men: I forhold til dine overvejelser mener jeg, det kan være nyttigt at ihukomme, at F. er filosof. Hans tænkning er filosofisk med de styrker og svagheder, det bærer med sig. Og det er fra filosofien han nærmer sig sociologien. Derfor står en teori om social differentiering ikke centralt hos ham.

Alligevel mener jeg, at han ser på soc. diff.; ud fra sine magtanalyser kommer han med en udlægning af, hvordan styringsrationalitet (governmentality) opstår, udbredes, virker & resultaterne heraf - og dette kan man læse som omhandlende, hvilke mønstre og mønstergenererende mekanismer, der er i samfundet (se nedenfor). I samme forståelse kan man vel også se hans subjektiveringsanalyser: Gennem diskursivt-strukturelle påvirkninger installeres der i det enkelte menneske nogle selvstyringsmekanismer, som i høj grad indvirker på, hvordan menneske-samfund-relationen foregår.

Men som sagt er jeg ikke helt nede med F. - bladr eventuelt rundt i nogle af de andre tråde her på siden; der er en del om F. (jeg har dog ikke lige overblik over, hvor mange der rammer helt plet i dit (jeres) emne...).


Til mariannemj:

Soc. diff. kan forstås som de mønstre, der er i forskelle mellem mennesker; i sociale forskelle. Hvis man vil forklare soc. diff., må man forsøge at finde de mekanismer, der skaber samfundsmæssig ulighed - dvs. hvad skaber de sammenhænge, som man kan finde, i, hvordan sociale uligheder fordeles. Med ulighed skal vel at mærke ikke blot forstås fx økonomisk ulighed, men helt bredt uligheder i adgang til alt, hvad der er samfundsmæssiggjort (fx penge, moral, sprog, magt, status, lykke etc. - afhængigt af, hvem du spørger).

Endvidere skal også bemærkes, at soc. diff. bør også i høj grad forstås i et tidsligt perspektiv: Hvordan udvikler disse sammenhænge i ulighedsfordeling sig? Og videre: Hvordan udvikler de mekanismer, der skaber sammenhængene sig?
(Nogle ville svare: "MAGT!"... måske Foucault?!)


Mvh. Nilse
Skrevet d. 23.01.2005 af Ncw
Apropros Sokrates:

Kom til(!) at genlæse mit indlæg, og vil lige understrege, at jeg ikke er så sikker, som det måske lyder; det skal læses som mine overvejelser over tingene...

Mvh. Nilse
- født i Tvivl
Skrevet d. 23.01.2005 af Mariannemj
hej Nilse, - og tak for dit indlæg... Nu har jeg da lidt at gå videre med! Holder stadig fast i Bourdieu - og nu også Foucault som teorivalg, -- overvejer lidt helt at droppe Luhmann, da jeg tror, det bliver svært at elaborere helt vildt over hans magt-opfattelse...(i det hele taget får jeg vist svært ved at elaborere overhovedet i den her opgave..)...men han (L.) skriver jo sørens meget om differentiering... Problemet er, at opgaven skal være en diskussion af FORHOLDET mellem magt og social differentiering, såeh..jaeh... årh, hvad - jeg tror bare, jeg hopper ud i et par overspringshandlinger eller tyve -- så laver opgaven nok sig selv i min underbevidsthed (yeah right!)..

eksamenstrætte hilsner fra frk overspring
Skrevet d. 23.01.2005 af AnjaRaa
Hej med jer
Jeg sad lige og tænkte over, at en rimelig udlægning af, hvad social differentiering er, kunne lyde som følgende:
Social differentiering beskæftiger sig med at sætte fokus på de grupper i samfundet, som diskrimineres eller undertrykkes på grund af de fællestræk, der konstituerer dem som gruppe.
Indenfor en sådan forståelse er det muligt at diskutere differentiering på baggrund af såvel klasser, som alder, køn, etnicitet, seksuelle præferencer og andre karakteristika, der strukturerer hvordan folk lever, og har mulighed for at leve.
Forholdet mellem disse differentieringskarakteristika og magt kan vel så udmønte sig som analyse af magtpraktikker i en foucaulsk optik, en livsstilsanalyse alá Bourdieu, eller den oprindelige hegemonidiskussion af den herskende klasses evne til at sætte sit livssyn igennem som det eneste rigtige (Marx).
Strukturel magt og soc. dif rules!

-men når nu i er politologer ville en institutionel vinkel på forholdet mellem magt og soc. dif, vel ligge lige til højrebenet -eller?

Hilseners auf die Anja,
- ver ist sehr eksamensmüde :) und utroligt gut an tankstelledeutch -ich bin tydeligvis kein luhmaniahner
Skrevet d. 24.01.2005 af AnjaRaa
ok
efter diskussion med nilse er jeg kommet frem til en mere stram formulering af social differentiering: Det beskæftiger sig med at sætte fokus på, at der er mønstre for hvordan grupper i samfundet interagerer, og at der i denne interageren kan være et assymetrisk magtforhold. -og så resten af det jeg skrev ovenover
Flere hilsner fra Anja
Skrevet d. 24.01.2005 af Ncw
Gutenabend!

Jeg må lige tilføje, at jeg langt hen ad vejen er enig med Anja. Min anke til hans første indlæg var såmænd, at jeg ikke mener, soc.diff. kun handler om "de svage"; det handler mere generelt om forholdet mellem svage & stærke; ganske som han også skriver i sit andet indlæg. Fokus lægges imidlertid ganske ofte - og ganske fornuftigt - på de svage (vel kun hardcore, old-school funktionalister som Davis & Moore går mod strømmen og fokuserer på de stærke)

Det er vel kun hardcore, old-school funktionalister som Davis & Moore går mod strømmen og fokuserer på de stærke... Luhmann fx, vil jeg ikke sige, lægger sit fokus på de stærke; hans fokus er derimod de mekanismer, som genererer ulighedsforhold i samfundet. Og ang. Anjas indlæg mener jeg, at det netop er disse mekanismer, han glemmer i den defination af soc.diff., som kommer til udtryk i de to indlæg.

Med søvn-længselsfulde hilsner, Nilse


(Til mariannemj: Når vi taler om overspringshandlinger, så må sociologiskforum.dk være en af de mest studieintensive, jeg kender; og netop dét er faren, thi derved kan den dårlige samvittighed sjældent få ørenlyd... har du nogle bedre bud?)

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay