Hej Anne,

Du lader til at fange det meget fint. Foucault beskæftiger sig med brede, diskursive formationer, ikke klasseformationer. Nogle af hans emner er galskab, sygdom, humanvidenskaberne, sexualitet og stat. Disse emner begrænser sig ikke entydigt til klasseformationer. For Foucault er det mere "tanken om mennesket" gennem de ovennævnte temaer, der er i fokus. Det handler om styringsrationaler og kognitive skemataer, men også fysiske størrelser som institutionsbygninger.

Man kan sagtens spore en marxistisk arv hos Foucault. Allerede tidligt snakker han om fremmedgørelse, men ikke med arbejderklassen som revolutionært projekt (som det fx også gælder for Habermas). Senere bløder han op på fremmedgørelses-fokusset.

Beskæftiger Foucault sig så med, at nogle har mere magt end andre? Ja, det vil jeg mene. Han er fx inde på dominansforhold. Nogle forhold er mere fastlåste end andre, men det er aldrig fuldt determineret. Om han beskæftiger sig med staten som redskab for en herskende klasse, ved jeg faktisk ikke, men umiddelbart vil jeg tro, det ligger uden for hans fokus.

Magt får den her unhåndgribelige karakter hos Foucault. På mange måder minder begrebet om Gramscis hegemonibegreb, altså at også modstanderen tænker inden for de diskursive strukturer, som hegemoniet udstikker. Magt handler om at disponere (og styre) andres adfærdsrum. Nogle instanser gør dette bedre end andre. Fx er staten en kolosal vigtig faktor her. Den udstikker en række præmisser for, hvordan vi forstår os selv som mennesker og handler som mennesker.

Hvis man vil have en mere aktørorienteret diskursteori, skal man nok til Laclau og Mouffe, da man her kan se nærmere på særlige diskursive felters "magtkampe".

Håber du kunne bruge mit indspark.

vh Kristian

Hej Anne,

Stefan Hermann har skrevet en fremragende lille pamflet om dette - jeg er bare ikke 100% sikker på, om den jeg tænker på er den samme, som den jeg har googlet mig frem til nu. Hvis det er den (og det tror jeg nu det er) så er titlen:

Fra magt/viden og dominans til selvteknologier og frihedspraksis : sociologiske træk af Michel Foucaults samtidsdiagnose. - Aarhus : Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 2000

Den er virkelig velskrevet (hvis det nu altså er den jeg tror det er) og er meget overkommelig. Den kan lånes på Sociologisk Instituts bibliotek (og sikkert også på statskundskabs bibliotek).

mvh Lars

kan også anbefale, let forståelig:
pædagogik i sociologisk perspektiv, søren gytz olesen og Peter møller pedersen (red)
Forlaget PUC, Viborgseminariet 2000

Heri har Stefan Hermann en artikel: Michel Foucault- pædagogik som magtteknilogi.