Forslag til DISCO-88 og DUN i praksis?
Hej alle
Er der nogen, der har kendskab / forslag til alternativer til DISCO-88 og DUN, som er brugbare i praksis i spørgeskemaundersøgelser, men som samtidig ikke ligger alt for langt væk fra disse klassifikationer (og som eventuelt kan om-klassificeres i datasættet)?
Og er der nogen, der ved noget om, hvorvidt der er en DISCO-08 på vej?
Jeg bruger normalt følgende som alternativ til DUN (men er ikke selv helt tilfreds):
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse / bachelor
Lang videregående uddannelse
mvh. Casper
Er der nogen, der har kendskab / forslag til alternativer til DISCO-88 og DUN, som er brugbare i praksis i spørgeskemaundersøgelser, men som samtidig ikke ligger alt for langt væk fra disse klassifikationer (og som eventuelt kan om-klassificeres i datasættet)?
Og er der nogen, der ved noget om, hvorvidt der er en DISCO-08 på vej?
Jeg bruger normalt følgende som alternativ til DUN (men er ikke selv helt tilfreds):
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse / bachelor
Lang videregående uddannelse
mvh. Casper
Det danske uddannelsessystem er notorisk vanskeligt at kode, fordi det er ikke-hierarkisk og flerstrenget. I dit forslag er erhvervsuddannelse og KVU uklare kategorier. Hvad for eksempel med handelsgymnasium?
Vurderingen af kodningen afhænger af, hvad den skal bruges til. I nogle sociologiske analyser er det hensigtsmæssigt at sondre mellem teknisk, kommerciell og humanistisk uddannelse.
En standardkodning er selvfølgelig nødvendig, hvis du skal knytte din analyse sammen med andre data, der også bygger på standarden.
Vurderingen af kodningen afhænger af, hvad den skal bruges til. I nogle sociologiske analyser er det hensigtsmæssigt at sondre mellem teknisk, kommerciell og humanistisk uddannelse.
En standardkodning er selvfølgelig nødvendig, hvis du skal knytte din analyse sammen med andre data, der også bygger på standarden.
Ja, du har ret i, at det ikke er helt nemt at klassificere. Selvom handelsgymnasium officielt er en gymnasial uddannelse, så er det jo ikke sikkert, at alle, der har taget denne uddannelse, er klar over dens status.
I første omgang bliver det blot en pilotundersøgelse (som sendes til 100.000 danskere). Senere skal det så udvikle sig til en egentlig feltanalyse. Der bliver derfor ikke (nødvendigvis) behov for at sammenkøre data, men det bliver nødvendigt at lave forskellige typer af repræsentativitetsanalyser for at kunne forstå de demografiske problemstillinger, der nødvendigvis må være, da der er tale om et online spørgeskema.
Det er derfor vigtigt at finde en klassificeringsmetode, der kan forstås uden baggrundsviden om det danske uddannelsessystem og danske beskæftigelseskategorier, men som alligevel kan bruges til at lave nogenlunde seriøse repræsentativitetsanalyser.
I første omgang bliver det blot en pilotundersøgelse (som sendes til 100.000 danskere). Senere skal det så udvikle sig til en egentlig feltanalyse. Der bliver derfor ikke (nødvendigvis) behov for at sammenkøre data, men det bliver nødvendigt at lave forskellige typer af repræsentativitetsanalyser for at kunne forstå de demografiske problemstillinger, der nødvendigvis må være, da der er tale om et online spørgeskema.
Det er derfor vigtigt at finde en klassificeringsmetode, der kan forstås uden baggrundsviden om det danske uddannelsessystem og danske beskæftigelseskategorier, men som alligevel kan bruges til at lave nogenlunde seriøse repræsentativitetsanalyser.
Online - det vil sige, at brugerne selv skal fylde det ud? I så fald skal kategorierne være umiddelbart forståelige. Omfatter undersøgelsen kun unge, eller omfatter den også ældre, som har landsbyskole, mesterlære, specialarbejderuddannelse mm? Så blir det virkelig svært. Det skal tænkes grundigt efter. Måske dukker nogle ideer op i løbet af ugen. Er der mulighed for åbne svar?
Det er selv-administrerede spørgeskemaer (som det hedder i bøger om emnet), og det gør det helt sikkert endnu mere nødvendigt at have forståelige kategorier (dog gerne med eksempler). I pilotundersøgelsen vil vi give mulighed for åbne svar, men vi vil selvfølgelig gerne så tæt på den endelige skala fra begyndelsen. Det drejer sig om alle grupper.
Jeg har selv forsøgt at lave en version af DISCO-88 (se evt. http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Nomenklaturer/DISCO-88/Beskrivelse%20.aspx?fontsize=3 ) til selv-administrerede spørgeskemaer. Mon ikke der er nogen, der har nogle forslag til forbedringer eller uklarheder?
[b]Indenfor hvilket område er du beskæftiget?[/b]
[b]Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor [/b](fx minister, kommunaldirektør, forbundsformand, administrerende direktør, salgschef og depotbestyrer)
[b]Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område [/b](fx fysi-ker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst)
[b]Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau [/b](fx laborant, byggetekniker, maskintek-niker, teknisk tegner, teknisk assistent, programmør, edb-operatør, fotograf, skibsfører, flyvele-der, økonoma, optiker, sygeplejerske, fysioterapeut, børnehavelærer, omsorgsassistent, advokat-sekretær, bogholder, toldassistent, socialrådgiver, designer og træner)
[b]Kontorarbejde [/b](fx kørselsleder, trafikassistent, postbud samt indkøbs-, regnskabs- og bogholderi-assistent)
[b]Salgs-, service- og omsorgsarbejde [/b](fx frisørarbejde, politiarbejde, brandbekæmpelse, ekspediti-on, modelarbejde, barnepige, hjemmehjælper, frisør, brandmand, model og ekspedient)
[b]Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau[/b] (fx gartner, fisker, fodermester, landmand, skovløber, dyrepasser og skytte)
[b]Håndværkspræget arbejde[/b] (fx stenhugger, blikkenslager, maler, svejser, låsesmed, flymekaniker, elektriker, tømrer, urmager, pottemager og litograf)
[b]Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde[/b](borer, stålarbejder, kedelpasser, møller, trykkeriarbejder, syerske, kranfører og matros)
[b]Andet arbejde[/b] (rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner)
[b]Militært arbejde[/b] (fx kadet, konstabel, sergent, oberst og lignende i hær, søværn og flyvevåben)
[b]Indenfor hvilket område er du beskæftiget?[/b]
[b]Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor [/b](fx minister, kommunaldirektør, forbundsformand, administrerende direktør, salgschef og depotbestyrer)
[b]Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område [/b](fx fysi-ker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst)
[b]Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau [/b](fx laborant, byggetekniker, maskintek-niker, teknisk tegner, teknisk assistent, programmør, edb-operatør, fotograf, skibsfører, flyvele-der, økonoma, optiker, sygeplejerske, fysioterapeut, børnehavelærer, omsorgsassistent, advokat-sekretær, bogholder, toldassistent, socialrådgiver, designer og træner)
[b]Kontorarbejde [/b](fx kørselsleder, trafikassistent, postbud samt indkøbs-, regnskabs- og bogholderi-assistent)
[b]Salgs-, service- og omsorgsarbejde [/b](fx frisørarbejde, politiarbejde, brandbekæmpelse, ekspediti-on, modelarbejde, barnepige, hjemmehjælper, frisør, brandmand, model og ekspedient)
[b]Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau[/b] (fx gartner, fisker, fodermester, landmand, skovløber, dyrepasser og skytte)
[b]Håndværkspræget arbejde[/b] (fx stenhugger, blikkenslager, maler, svejser, låsesmed, flymekaniker, elektriker, tømrer, urmager, pottemager og litograf)
[b]Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde[/b](borer, stålarbejder, kedelpasser, møller, trykkeriarbejder, syerske, kranfører og matros)
[b]Andet arbejde[/b] (rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner)
[b]Militært arbejde[/b] (fx kadet, konstabel, sergent, oberst og lignende i hær, søværn og flyvevåben)
Det blander uddannelse, stilling branche og status sammen. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt for undersøgelsens problemstilling. Hvis du er bekymret for en selektion, bør du nok fokusere på hvilken form for selektion, der kan skævvride dit materiale, og hvilke hypoteser undersøgelsen har om indflydelse fra hhv skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, branche og status i stilling.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension