forskningsdesign og videnskabsteori/videnskabsfilosofiske tilgange
Er der en klar grænse mellem hvornår der er tale om hhv. videnskabsteori og videnskabsfilosofi? umiddelbart virker det lidt svært, men jeg synes at jeg kan få det ud af det, at videnskabsteorien er mere konkret i forhold til, hvordan man fremkalde sand viden, hvorimod videnskabsfilosofien, mere diskuterer viden i sig selv?
Jeg kunne godt tænke mig at blive mere skarp på hvilke videnskabsteoretiske (eller videnskabsfilosofiske) rødder der er til de forskellige typer af forskningsdesign/forskningstilgange, altså fx det deskriptive, det explanatoriske, osv.
IDet virker nemmest at kategorisere et design der søger at forstå, med rødder i hermeneutisk videnskabsteori, og explanatorisk design, med rødder i positivismen, og det beskrivende design med rødder i en art fænomenologi?
Det er sikkert i virkeligheden temmelig mudret at forsøge at opstille sådanne kategorier, men alligevel i overordnet forstand kan man måske godt?
Nogen der evt kan anbefale relevant litteratur ?
Jeg kunne godt tænke mig at blive mere skarp på hvilke videnskabsteoretiske (eller videnskabsfilosofiske) rødder der er til de forskellige typer af forskningsdesign/forskningstilgange, altså fx det deskriptive, det explanatoriske, osv.
IDet virker nemmest at kategorisere et design der søger at forstå, med rødder i hermeneutisk videnskabsteori, og explanatorisk design, med rødder i positivismen, og det beskrivende design med rødder i en art fænomenologi?
Det er sikkert i virkeligheden temmelig mudret at forsøge at opstille sådanne kategorier, men alligevel i overordnet forstand kan man måske godt?
Nogen der evt kan anbefale relevant litteratur ?
Du er inde på noget rigtigt, og sådan kan det sættes enkelt og overskueligt op på en (over-)pædagogisk Powerpoint-slide.
Beskrivelse findes i flere varianter. Typologier som Linnees botaniske system bygger på real-kendetegn. Den tilgang findes Indenfor sociologien i form af behaviorismen. Man kan måske sige, at der er tale om en naiv fænomenologi. Den reflekterede fænomenologi er reflektionen over subjektets greb om fremtrædelsesformer, tingenes væsen, bestemt af det anskuende subjekts intention.
Forståelse har også flere varianter, som empatisk forståelse, eller Webers analytiske verstehen. Hermeneutikken sigter ikke på empatisk forståelse, men snarere på fortolkning ved en horisontsammensmeltning mellem fortolker og forfatter.
Forklaring som mål knyttes ofte til behaviorisme eller realisme; men det var også målet for Max Webers sociologi, og her knyttet til forståelse af de idealtypiske aktørers hensigt og sociale horisont.
Så du er inde på noget rigtigt, men sagsforholdet er mere kompliceret. Stikordene ovenfor er stadig alt for forenklede; de skal bare pointere, at beskrivelse, forståelse, forklaring findes i flere varianter knyttet til forskellige epistemologiske perspektiver.
Beskrivelse findes i flere varianter. Typologier som Linnees botaniske system bygger på real-kendetegn. Den tilgang findes Indenfor sociologien i form af behaviorismen. Man kan måske sige, at der er tale om en naiv fænomenologi. Den reflekterede fænomenologi er reflektionen over subjektets greb om fremtrædelsesformer, tingenes væsen, bestemt af det anskuende subjekts intention.
Forståelse har også flere varianter, som empatisk forståelse, eller Webers analytiske verstehen. Hermeneutikken sigter ikke på empatisk forståelse, men snarere på fortolkning ved en horisontsammensmeltning mellem fortolker og forfatter.
Forklaring som mål knyttes ofte til behaviorisme eller realisme; men det var også målet for Max Webers sociologi, og her knyttet til forståelse af de idealtypiske aktørers hensigt og sociale horisont.
Så du er inde på noget rigtigt, men sagsforholdet er mere kompliceret. Stikordene ovenfor er stadig alt for forenklede; de skal bare pointere, at beskrivelse, forståelse, forklaring findes i flere varianter knyttet til forskellige epistemologiske perspektiver.
Tak.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension