Forskel på analyse og konklusion
Vi er nogle der er ved at skrive en opgave på cvu i ledelse. Vi skal lave en analyse , konklusion og eller en perspektivering. Er der nogle der kan skille de 3 ting fra hianden så det bliver overskueligt?
På forhånd tak.
Anette
På forhånd tak.
Anette
Jeg anbefale jer at læse bogen `Den gode opgave`. Den beskriver godt forskellen melle disse tre afsnit
hilsen
John
hilsen
John
Hej,
Her nogle tip til, hvordan man kan hitte rede i de forskellige afsnit. Bemærk, at det er mine forestillinger om, hvordan det skal være - så det er bestemt ikke objektivt:
Konklusion: Hovedreglen er, at der ikke må optræde noget nyt i dette afsnit, fx i form af nye resultater, overvejelser eller analyser. Det er her, at opgaven summeres op. Prøv fx at skrive en lille konklusion (en del konklusion) til hvert af de større afsnit i opgaven. Saml afsnittene = nu har du en konklusion. En konklusion kan således til tider blive lidt "opremsende" - men det skal den også være til en vis grad. Somme tider siger man, at man skal kunne læse indledningen og problemformuleringen i kombination med konklusionen, og så har man en idé om, hvad opgaven går ud på.
Diskussion: Typisk har man nogle resultater eller analyser i en opgave. Nogle af disse analyser kan være modstridende eller komplementære eller det imellem. I en diskussion har man muligheden for at sætte sine resultater eller analyser i forhold til hinanden. Hvis man endvidere arbejder med teori og/eller metodologi, kan man også diskutere disse op mod resultaterne og analyserne. Alt i alt kan et diskussionsafsnit således ses som en koncentreret refleksion over opgaven - en beskrivelse af anden orden, i forhold til konklusionen som en beskrivelse af første orden. Det handler altså om at kritisere sin egen opgave - især konstruktivt i form af at begrunde de valg, I træffede (og ikke træffede) i løbet af opgaven.
Perspektivering: En perspektivering er som jeg ser det en særlig type diskussion. Her diskuterer man bare sine teorier/analyser/resultater/metodologi i relation til noget, der ligger ud over opgaven. Der "perspektiveres" til andre undersøgelser, nutidige tendenser og eventuelt fremtidsscenarier. Ligeledes er et perspektiveringsafsnittet et sted, hvor man kan fremvise sine "blinde pletter" i opgaven - dvs. give opgaven selvkritik. Man kan pege på områder, som opgaven ikke har haft mulighed for at afdække, men som "fremtidige opgaver" måske kunne gå ind i - eller som andre, tidligere undersøgelser har afdækket.
Måske kan man sige, at hvor diskussionen indebærer en intern kritik - dvs. en kritik på opgavens præmisser, indebærer perspektiveringen en ekstern kritik, hvor man spejler opgaven i forhold til andre opgaver/holdninger/forventninger. Bemærk dog, at i engelsksproget faglitteratur skelnes der så vidt jeg ved ikke mellem "perspektivering" og "diskussion" (det hedder blot "discussion").
Men læs hellere "Den gode opgave" - den er meget mere velovervejet end mine forestillinger om, hvordan de forskellige afsnit, bør se ud.
Held og lykke med det.
/Kristian
Her nogle tip til, hvordan man kan hitte rede i de forskellige afsnit. Bemærk, at det er mine forestillinger om, hvordan det skal være - så det er bestemt ikke objektivt:
Konklusion: Hovedreglen er, at der ikke må optræde noget nyt i dette afsnit, fx i form af nye resultater, overvejelser eller analyser. Det er her, at opgaven summeres op. Prøv fx at skrive en lille konklusion (en del konklusion) til hvert af de større afsnit i opgaven. Saml afsnittene = nu har du en konklusion. En konklusion kan således til tider blive lidt "opremsende" - men det skal den også være til en vis grad. Somme tider siger man, at man skal kunne læse indledningen og problemformuleringen i kombination med konklusionen, og så har man en idé om, hvad opgaven går ud på.
Diskussion: Typisk har man nogle resultater eller analyser i en opgave. Nogle af disse analyser kan være modstridende eller komplementære eller det imellem. I en diskussion har man muligheden for at sætte sine resultater eller analyser i forhold til hinanden. Hvis man endvidere arbejder med teori og/eller metodologi, kan man også diskutere disse op mod resultaterne og analyserne. Alt i alt kan et diskussionsafsnit således ses som en koncentreret refleksion over opgaven - en beskrivelse af anden orden, i forhold til konklusionen som en beskrivelse af første orden. Det handler altså om at kritisere sin egen opgave - især konstruktivt i form af at begrunde de valg, I træffede (og ikke træffede) i løbet af opgaven.
Perspektivering: En perspektivering er som jeg ser det en særlig type diskussion. Her diskuterer man bare sine teorier/analyser/resultater/metodologi i relation til noget, der ligger ud over opgaven. Der "perspektiveres" til andre undersøgelser, nutidige tendenser og eventuelt fremtidsscenarier. Ligeledes er et perspektiveringsafsnittet et sted, hvor man kan fremvise sine "blinde pletter" i opgaven - dvs. give opgaven selvkritik. Man kan pege på områder, som opgaven ikke har haft mulighed for at afdække, men som "fremtidige opgaver" måske kunne gå ind i - eller som andre, tidligere undersøgelser har afdækket.
Måske kan man sige, at hvor diskussionen indebærer en intern kritik - dvs. en kritik på opgavens præmisser, indebærer perspektiveringen en ekstern kritik, hvor man spejler opgaven i forhold til andre opgaver/holdninger/forventninger. Bemærk dog, at i engelsksproget faglitteratur skelnes der så vidt jeg ved ikke mellem "perspektivering" og "diskussion" (det hedder blot "discussion").
Men læs hellere "Den gode opgave" - den er meget mere velovervejet end mine forestillinger om, hvordan de forskellige afsnit, bør se ud.
Held og lykke med det.
/Kristian
i din analyse skal du beskrive hvad du er kommet frem til ud fra dit teoriafsnit.
konklusion... hva er du kommet frem til
konklusion... hva er du kommet frem til
Hej,
Jeg må lige undskylde, at jeg ikke fik svaret på jeres spørgsmål ovenfor. Jeg fik ikke helt fat i, at fokus var forskel mellem analyse, konklusion og perspektivering. Så glem blot mit indlæg. Hehe.
Mvh. Kristian
Jeg må lige undskylde, at jeg ikke fik svaret på jeres spørgsmål ovenfor. Jeg fik ikke helt fat i, at fokus var forskel mellem analyse, konklusion og perspektivering. Så glem blot mit indlæg. Hehe.
Mvh. Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
