Baumann fortæller i en artikel af M.H. Jacobsen: alt fast og solidt fordufter..

Baumann mener at verdenen, den "postmoderne" el hvad den nu skal kaldes alt efter hvilken teoretiker der ser. At verdenen i dag er mere "flydende" en nogen sinde før, og mener vi får sværere ved at styrre og kontrollere verdenen, både vores egen og den store globale klode. For nogle mennesker er den flydende modernitet kendetegnet ved legende lethed, og for andre ved en tyndende byrde.
Her kommer det store spørgsmål: Sammenholdt med de eksistensvilkår børn i dag vokser op i, hvem synes i så har det let, og hvem har det sværere? og hvorfor? Jeg mangler nogle at sparre med.
Mener selv at det er individuelt op til den enkeltes livskvalitet. Den der giver op for valget af muligheder i livet, har/får det svært.
Er der nogle der kunne give nogle indspark!

"Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold" (Marx & Engels, Det kommunistiske partis manifest).

Citatet er ældre, men er meningen forandret.

/Nils

Hej igen,

Jo - det handler om det enkelte menneske. Det har du helt ret i, og man kan sagtens tage udgangspunkt i det enkelte barns oplevelse af, om det er svært eller ej. Men om det er op til det enkelte barn er et anderledes, og i sin essens politisk, spørgsmål. I Danmark samler velfærdsstaten de, der ikke klarer sig, op gennem et socialt sikkerhedsnet. Sagen er så den, som jeg også prøvede at indikere ovenfor, at der er nogle [i]grupper[/i] af børn, der systematisk set klarer sig dårligere end andre grupper. Disse grupper kan man bestemme socioøkonomisk og sociokulturelt. Spørgsmålet bliver således af en anderledes karakter, thi "hvorfor giver man op"? På det individuelt oplevede plan kan man forestille sig, at barnet erfarer møderne med de forskellige uddannelsesinstitutioner som problematiske og får derfor en masse nederlag med i posen. [i]Derfor[/i] vælger man ikke en uddannelse. Og så kan det være nok så flot, at alle har ret til en uddannelse, men når lysten mangler, kommer det ud på et. Men desværre producerer uddannelsessystemet sociale tabere samt sociale vindere (og det er den absolut ypperste eksponent i vores dejlige velfærdssamfund). Sådan er systemet indrettet. Det er en "side-effekt", men ikke desto mindre en realitet. Og så kan man spørge igen: Er det barnets eget valg - er det op til den enkelte? Igen: Det er et politisk spørgsmål. Og som du ved bygger en god debat på solid viden - noget bl.a. sociologien kan bidrage med.

Handler det så om det enkelte menneske? Ja for søren! Men der er nu engang strukturelle faktorer, der spiller kraftigt ind, når man ser på folks livsbaner.

Ikke mere herfra. Håber det gav bare lidt mening ;) Bemærk i øvrigt, at jeg ikke taler om alle skoleelever i ovenstående. Jeg har fokus rettet mod de, der ikke klarer sig godt. Og hertil skal det siges, at der også er nogle genetiske faktorer, der spiller ind (på kendt dansk det, man kalder intelligens).

PS. Jeg vil skyde på, at citatet er fra 1847 eller 1848. Hehe...

Vh. Kristian