Hej Lun

Kan du beskrive lidt nærmere hvordan du har tænkt dig at anvende et fænomenologisk perspektiv på social mobilitet (og måske beskrive mere detaljeret hvad den specifikke problemstilling går ud på)? Så kan det være vi kan hjælpe. Men jeg kan ikke umiddelbart se hvordan fænomenologien kan bruges som indfaldsvinkel til en diskussion om social mobilitet.

Mvh.

Mads

Hej,

Synes faktisk det lyder mega-interessant det, du har gang i. Hvis man nu fokuserede på "mønsterbrydere" ud fra en fænomenologisk vinkel kunne man få afdækket den levede og kropslige erfaring af "dét, at være mønsterbryder". I så fald kunne man fx fordybe sig med livshistorie-interviews - hvilket, som jeg ser det, må være en relativt original vinkel på "social mobilitet" (det er i hvert fald ikke det, man hører mest om til daglig).

Endvidere kunne man - hvis det skal være virkelig antropologisk - gå ind og lave en "komparativ analyse" af to grupper, der er specielle for social mobilitet (Mads arbejder vist med to typer af "rationaler", som unge orienterer sig efter). Her kunne man så, hvis man skal være fænomenologisk, se på helt konkrete opfattelser af kroppen hos de implicerede. Her er der endvidere mulighed for at koble til fx Bourdieu, hvor krop får en mere strukturel eller "social" og vel også politisk betydning. (Ja! Få dem til at tegne deres kroppe og lær om social mobilitet ;)).

Det "allermest interessante" ville være, og nu er jeg stærkt subjektiv, hvis man anvendte en fænomenologisk tilgang, så man kunne komme uden om Giddens, Ziehe, Beck, Lash (og mange andre), som fokuserer på det "tænkende" (dvs. refleksive) individ, der er åh så frisat (og hvor selve refleksionen penetrerer selvets kerne, som Giddens lidt for smukt skriver i sine tanker om selvidentitet). Lars Skov Henriksen (og Lars Geer Hammershøj) arbejder i forlængelse heraf med et begreb om "selvdannelse", som bevæger sig ud over selvidentitetsforståelsen, da fokus lægges på "erfaringen af overskridelsen af sig selv i det sociale". Her er der også noget fænomenologisk på spil. Eller prøv med Honneths idéer om anerkendelse – og se på, hvordan de moralske erfaringer tager sig ud i den �levede erfaring� (en lidt vovet tese kunne således være, at mønsterbrydere �får mere anerkendelse end forventet� – og er dette problematisk?). Jeg siger ikke, at Honneth selv er særlig fænomenologisk, men hans idéer kan sagtens anvendes i et sådan øjemed.

Nå! Break. Tilbage til afslutningen på dette lidt kogte indlæg.

Hvis du skal lave livshistorie-interview, skal du have fat i M. Horsdal (Google hende). Hun er vist the grand old (wo)man inden for de narrative interviews i Danmark. Jette Fog, mener jeg hun hedder, har vist også beskæftiget sig med det.

Men pas på! Spørgsmålet er, om vi overhovedet snakker "social mobilitet" længere, når vi begynder på det fænomenologiske (som Mads også antyder). Uanset hvad, så kan man i hvert fald prøve at udvide feltet...

Mvh. Kristian

Kære alle

Spændende indlæg. Lun: Jeg synes dog stadig det er lidt uklart hvilket konkret problemstilling du har tænkt dig at anlægge. Skal du skrive om teorier som social mobilitet (hvad er social mobilitet, hvordan har udviklingen været over tid, etc. etc.) eller om videnskabsteori (hvordan kan man erkende den sociale verden og de betingelser den giver for mobilitet, etc, etc,)? Førstnævnte ser jeg som en diskussion af et konkret forskningsfelt mens det andet mere er metateori eller noget i den dur? Der er jo en (forsknings)verden til forskel!

Mvh.

Mads