Kære Kristian

Jeg tror ikke man kan sige (i hvert fald så vidt jeg ved), at Bourdieu eksplicit beskæftiger sig med etik som ontologisk fænomen eller i absolut forstand (dvs. hvad er etikken/det etiske i sit substantielle væsen - Kant og nogle af de andre tunge filosoffer repræsenterer nok den modsatte ambition ...). Hvis man tager Bourdieus teori om samfundets opbygning alvorligt vil han sandsynligvis argumentere for, at forestillinger om etik og moral altid er relationelle og kontekstuelle. Dvs. at moralske og etiske fordringer hos personer, aktører, mennesker eller whatever altid er et produkt af internaliserede værdier i personers habitus (dvs. som dispositioner), og at disse manifesterer sig konkret i sociale kontekster, felter og "rum" med forskellige "doxaer".

Derfor vil jeg mene, at Bourdieu 1) i udgangspunktet ikke køber ideen om en "absolut" etik (modsat Kant), men derimod tilskriver aktører forskellige etiske dispositioner (dvs. rockere og højesteretsdommere har forskellige etiske opfattelser af rigtigheden af forbrydelser), og 2) at aktørens etiske sindelag ikke er "konstant" (endsige sammenhængende!), men altid antager en forskellig form i bestemte kontekster (dvs. at en aktør har forskellige erkendte etiske præferencer alt afhængig af hvilket felt man relaterer sig til; fx. at håndværkeren på den ene side i sit professionelle "felt" accepterer og måske endda billiger sort arbejde, men på den anden side som samfundsborger i det "offentlige rum" forarges over socialt bedrageri - to sider af samme sag?). Dette udgangspunkt implicerer derfor også, at det dybest set er meningsløst at tale om etik som et enhedsbegreb eller som noget, der gælder alle mennesker i et givent samfund.

Sikke en smøre ... ;-)

Mvh.

Mads.