Et (1000 kroners) spørgsmål til Honneths anerkendelsesteori
Når man læser Honneth gøres det klart, at hans ambition bl.a. er at opstille nogle begreber, som gøre det muligt at analysere på, hvor der i samfundet opstår brud eller krænkelser på anerkendelse.
Uretsbevidstheden er i denne sammenhæng central fordi det er igennem denne vi fornemmer uretfærdigheder og derigennem brud på anerkendelse.
Mit spørgsmål går nu på, med risiko for at lyde provokerende.
Hvilke følelser af uretfærdighed/krænkelser har IKKE med manglende anerkendelse at gøre?
- Efter at have studeret Honneth syntes jeg at være påvirket så meget af hans teori, at det bliver let pludselig at redusere alle former for fornemmelse af uretfærdigheder ned til en eller anden form for manglende anerkendelse.
Min fornuft siger mig derimod at dette ikke er en fair læsning af Honneth.
Kan nogle hjælpe? Jeg er på glatis.
Anders..
Uretsbevidstheden er i denne sammenhæng central fordi det er igennem denne vi fornemmer uretfærdigheder og derigennem brud på anerkendelse.
Mit spørgsmål går nu på, med risiko for at lyde provokerende.
Hvilke følelser af uretfærdighed/krænkelser har IKKE med manglende anerkendelse at gøre?
- Efter at have studeret Honneth syntes jeg at være påvirket så meget af hans teori, at det bliver let pludselig at redusere alle former for fornemmelse af uretfærdigheder ned til en eller anden form for manglende anerkendelse.
Min fornuft siger mig derimod at dette ikke er en fair læsning af Honneth.
Kan nogle hjælpe? Jeg er på glatis.
Anders..
Anerkendelsesteorien er et særligt blik at lægge på sin genstand, hvor man hurtigt kommer til at læse anerkendelse/krænkelse ind alle mulige steder.
Men selv for Honneth har ikke alle former for uretfærdigheder at gøre med anerkendelse. Han gør i Kamp om Anerkendelse et stort nummer ud af at sondre mellem sociale konflikter der kan forklares ud fra hhv et interesse- og et anerkendelsesperspektiv, fx dansk oversættelse s. 212:
"At ikke alle former for modstand skyldes krænkelsen af moralske krav, fremgår allerede af de mange historiske eksempler, hvor det blot var ønsket om økonomiwk overlevelse der motiverede til protester og oprør."
Denne her sondring mellem på den ene side økonomisk uretfærdighed og på den anden side anerkendelses-uretfærdighed har Honneth, mindes jeg, skrevet en del om i debatten med Nancy Fraser i `Recognition or Redistribution`, og den vil give dig mange svar tror jeg...
Men selv for Honneth har ikke alle former for uretfærdigheder at gøre med anerkendelse. Han gør i Kamp om Anerkendelse et stort nummer ud af at sondre mellem sociale konflikter der kan forklares ud fra hhv et interesse- og et anerkendelsesperspektiv, fx dansk oversættelse s. 212:
"At ikke alle former for modstand skyldes krænkelsen af moralske krav, fremgår allerede af de mange historiske eksempler, hvor det blot var ønsket om økonomiwk overlevelse der motiverede til protester og oprør."
Denne her sondring mellem på den ene side økonomisk uretfærdighed og på den anden side anerkendelses-uretfærdighed har Honneth, mindes jeg, skrevet en del om i debatten med Nancy Fraser i `Recognition or Redistribution`, og den vil give dig mange svar tror jeg...
Ja det ville jeg også mene. Men når Honneth så samtidig i Kamp om Anerkendelse skriver at hans rettighedsbegreb også dækker retten til basale materielle goder (s. 155ff da. oversættelse) så synes jeg billedet bliver en smule mudret. For hvornår bliver en kamp så mere end retten til basale materielle goder??
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension