Eleven som et tomt kar
Kan nogen sætte en teoretikker eller en retning på, hver der så eleven som et tomt kar? (Også kaldet tabula rasa)
Bovedt
Bovedt
Du kan læse mere om det her
http://en.wikipedia.org/wiki/Tabula_rasa
http://en.wikipedia.org/wiki/Tabula_rasa
Tusind tak. Det var en stor hjælp.
Det var John Locke der oprindeligt var ophavsmanden til den erkendelsesteoretiske retning: Empiricismen. Dvs. "at alt hvad der er i intellektet ahr været i sanserne først" - intellektet er altså et slags hvidt papir (John Lockes oprindelige formulering), en tom tavle (Tabula Rasa) eller et tomt kar (din formulering).
Spinoza kom med den mest præcise og simple tilbagevisning af empiricismen i følgende citat:
"Alt hvad der er i intellektet har først været i sanserne - undtaget intellektet selv".
Og så bliver hele spørgsmålet jo hvordan dette intellektet tager sig ud, hvilket Immanuel Kant brugte en del tid på (lidt for meget tid måske).
Tabula-Rasa-idéen er dog stadig af forunderlige grunde ret udbredt i vores common sense opfattelse af mange fænomener - fx. opdragelse af små børn.
Spinoza kom med den mest præcise og simple tilbagevisning af empiricismen i følgende citat:
"Alt hvad der er i intellektet har først været i sanserne - undtaget intellektet selv".
Og så bliver hele spørgsmålet jo hvordan dette intellektet tager sig ud, hvilket Immanuel Kant brugte en del tid på (lidt for meget tid måske).
Tabula-Rasa-idéen er dog stadig af forunderlige grunde ret udbredt i vores common sense opfattelse af mange fænomener - fx. opdragelse af små børn.
Hej Malte,
Jeg kunne godt tænke mig at udfordre din påstand om børneopdragelse og syn på børn.
Hvor du ser, samfundet idag opfatter små børn som tomme tavler :)
Selv må jeg indrømme jeg oplever det stik modsatte, nemlig at udgangespunktet for børneopdragelse i højere grad handler om [i]dannelse[/i] og ikke traditionel (ind)lærng.
Blandt pædagoger fx. Er Marteo Meo-metoden særdeles udbredt, altså man tager udgangspunkt i børns ressourcer og opfatter dem som samarbejdsvillige og ikke fx. udspekuleret og modarbejdende, man vil med Marte Meo fremme de i forvejen eksisterende kompetencer.
Nu kan det jo meget let være, at jeg er farvet, af snart at være pædagog, hehe.. Kan tilføje man på seminarierne til hver en t, har ikke psykolid bliver undervist i Stern, Dion Sommer o.lign ( Der er også en kvindelig psykolog jeg ikke lige husker navnet på). Men ser jo alle børnene som kompetente ved fødsel.
Men altså, hvor ser/oplever du Tabula-Rasa ifht. børnesynet? For ja, det er da ganske vist forunderligt, hvis man stadig gør det ;)
Hilsner fra
Lotte
Jeg kunne godt tænke mig at udfordre din påstand om børneopdragelse og syn på børn.
Hvor du ser, samfundet idag opfatter små børn som tomme tavler :)
Selv må jeg indrømme jeg oplever det stik modsatte, nemlig at udgangespunktet for børneopdragelse i højere grad handler om [i]dannelse[/i] og ikke traditionel (ind)lærng.
Blandt pædagoger fx. Er Marteo Meo-metoden særdeles udbredt, altså man tager udgangspunkt i børns ressourcer og opfatter dem som samarbejdsvillige og ikke fx. udspekuleret og modarbejdende, man vil med Marte Meo fremme de i forvejen eksisterende kompetencer.
Nu kan det jo meget let være, at jeg er farvet, af snart at være pædagog, hehe.. Kan tilføje man på seminarierne til hver en t, har ikke psykolid bliver undervist i Stern, Dion Sommer o.lign ( Der er også en kvindelig psykolog jeg ikke lige husker navnet på). Men ser jo alle børnene som kompetente ved fødsel.
Men altså, hvor ser/oplever du Tabula-Rasa ifht. børnesynet? For ja, det er da ganske vist forunderligt, hvis man stadig gør det ;)
Hilsner fra
Lotte
RETTET VERSON AF INDLÆG, ALTSÅÅÅ.....
Hej Malte,
Jeg kunne godt tænke mig at udfordre din påstand om børneopdragelse og syn på børn.
Hvor ser du, at samfundet idag opfatter små børn som tomme tavler :)
Selv må jeg indrømme jeg oplever det stik modsatte, nemlig at udgangespunktet for børneopdragelse i højere grad handler om [i]dannelse[/i] og ikke traditionel (ind)lærng.
Blandt pædagoger fx. Er Marteo Meo-metoden særdeles udbredt, altså man tager udgangspunkt i børns ressourcer og opfatter dem som samarbejdsvillige og ikke fx. udspekuleret og modarbejdende, man vil med Marte Meo fremme de i forvejen eksisterende kompetencer.
Nu kan det jo meget let være, at jeg er farvet, af snart at være pædagog, hehe.. Kan tilføje man på seminarierne til hver en tid bliver undervist i Stern, Dion Sommer o.lign ( Der er også en kvindelig psykolog jeg ikke lige husker navnet på). Men de ser alle børnene som kompetente ved fødsel.
Men altså, hvor ser/oplever du Tabula-Rasa ifht. børnesynet? For ja, det er da ganske vist forunderligt, hvis man stadig gør det ;)
Hilsner fra
Lotte
Hej Malte,
Jeg kunne godt tænke mig at udfordre din påstand om børneopdragelse og syn på børn.
Hvor ser du, at samfundet idag opfatter små børn som tomme tavler :)
Selv må jeg indrømme jeg oplever det stik modsatte, nemlig at udgangespunktet for børneopdragelse i højere grad handler om [i]dannelse[/i] og ikke traditionel (ind)lærng.
Blandt pædagoger fx. Er Marteo Meo-metoden særdeles udbredt, altså man tager udgangspunkt i børns ressourcer og opfatter dem som samarbejdsvillige og ikke fx. udspekuleret og modarbejdende, man vil med Marte Meo fremme de i forvejen eksisterende kompetencer.
Nu kan det jo meget let være, at jeg er farvet, af snart at være pædagog, hehe.. Kan tilføje man på seminarierne til hver en tid bliver undervist i Stern, Dion Sommer o.lign ( Der er også en kvindelig psykolog jeg ikke lige husker navnet på). Men de ser alle børnene som kompetente ved fødsel.
Men altså, hvor ser/oplever du Tabula-Rasa ifht. børnesynet? For ja, det er da ganske vist forunderligt, hvis man stadig gør det ;)
Hilsner fra
Lotte
Hej Lotte.
Jeg er lidt tøvende mht. at beskylde de den pædagogisk akademiske verden for at være tilhængere af Tabula Rasa-idéen (det gjorde jeg heller ikke i første indlæg). Det er simpelt, jeg er faktisk ikke helt klar over hvad man mener - men det kan jeg så måske ane i det du skriver (altså at det gør man[i]ikke[/i]).
Anyways, havd jeg mente var, at Tabula Rasa er en udbredt forestilling i vores [i]common sense[/i] forestilling om fx. opdragelse af børn. Dvs. alle dem der [i]ikke[/i] er uddannet som pædagoger o.lign.
Man ser det fx. når børn og unge bliver ramt af psykiske sygdomme. Straks skal forældrene føle sig skyldige og skamfulde, fordi de givetvis må have gjort en MASSE ting forkert, selvom sygdommen kan have en komplet genetisk årsag (som det ofte er i tilfældet klinisk depression).
Jeg vil meget gerne uddybe vores samtaleemne, så hvis du kan specificere en smule hvad du gerne vil høre om eller er uenig, så skal jeg nok vende tilbage.
De bedste hilsener,
Malte
Jeg er lidt tøvende mht. at beskylde de den pædagogisk akademiske verden for at være tilhængere af Tabula Rasa-idéen (det gjorde jeg heller ikke i første indlæg). Det er simpelt, jeg er faktisk ikke helt klar over hvad man mener - men det kan jeg så måske ane i det du skriver (altså at det gør man[i]ikke[/i]).
Anyways, havd jeg mente var, at Tabula Rasa er en udbredt forestilling i vores [i]common sense[/i] forestilling om fx. opdragelse af børn. Dvs. alle dem der [i]ikke[/i] er uddannet som pædagoger o.lign.
Man ser det fx. når børn og unge bliver ramt af psykiske sygdomme. Straks skal forældrene føle sig skyldige og skamfulde, fordi de givetvis må have gjort en MASSE ting forkert, selvom sygdommen kan have en komplet genetisk årsag (som det ofte er i tilfældet klinisk depression).
Jeg vil meget gerne uddybe vores samtaleemne, så hvis du kan specificere en smule hvad du gerne vil høre om eller er uenig, så skal jeg nok vende tilbage.
De bedste hilsener,
Malte
Der eksisterer ikke "komplet genetisk determinerede" fænomener, så lad mig formulere mig anderledes mht. depression:
"selvom sygdommen kan have en [i]overvejende[/i] genetisk årsag"
"selvom sygdommen kan have en [i]overvejende[/i] genetisk årsag"
Hej Malte,
Naarj, jeg er ikke uenig med dig i det du skriver. Fik bare stor trang til, at fortælle hvilket børnesyn der arbejdes med i pædagogisk praksis og hvilken tilgang der er teoretisk.
Men det er da spændende, jeg har tænkt lidt videre over det. Jeg tror det kan være kultur bestemt (ifht. etnicitet) og fx. også for de som har en meget udpræget borgerlig opdragelsesmetode (Emma Gad), her kunne man forestille sig, at Tabula Rasa måske er mere udbredt :) Men det var jo ikke den snak vi havde gang i, det er bare et par frie reflektioner fra mig.
Jf. tråden, af brugeren Ahmed, hvor nogen anbefaler en bog af (Elias? har lige glemt navnet) om civilisationernes udvikling (Vesten), tænker jeg på, om man evt. kunne finde en forståelses/ et bud i den bog der omtales?
Det handler vel også i bund og grund om et paradigmeskifte indenfor psykologien, som den vi havde i 70/80`erne i Dk, en ny dannelse. Ved det ikke.. Men spændende er det da :)
SÃ¥ konklusion: Jeg er ikke uenig med dig, men fundere bare lidt videre over emnet.
Mht. skyldfølelse, det ligger vel også i mennekets natur, særligt hos forældre. Det skræmmende så mange psysiske lidelse eller sygdomme man kan [i]påføre[/i] børn allerede fra spæd. Men jeg er ikke så godt inde i psykologi, så jeg kan ikke helt uddybe. Men kan huske det fra undervisning i pædagogik, hvor en psykolog fortalte om det. det var sq skræmmende :S
Bedre Hilsner
Lotte :)
Naarj, jeg er ikke uenig med dig i det du skriver. Fik bare stor trang til, at fortælle hvilket børnesyn der arbejdes med i pædagogisk praksis og hvilken tilgang der er teoretisk.
Men det er da spændende, jeg har tænkt lidt videre over det. Jeg tror det kan være kultur bestemt (ifht. etnicitet) og fx. også for de som har en meget udpræget borgerlig opdragelsesmetode (Emma Gad), her kunne man forestille sig, at Tabula Rasa måske er mere udbredt :) Men det var jo ikke den snak vi havde gang i, det er bare et par frie reflektioner fra mig.
Jf. tråden, af brugeren Ahmed, hvor nogen anbefaler en bog af (Elias? har lige glemt navnet) om civilisationernes udvikling (Vesten), tænker jeg på, om man evt. kunne finde en forståelses/ et bud i den bog der omtales?
Det handler vel også i bund og grund om et paradigmeskifte indenfor psykologien, som den vi havde i 70/80`erne i Dk, en ny dannelse. Ved det ikke.. Men spændende er det da :)
SÃ¥ konklusion: Jeg er ikke uenig med dig, men fundere bare lidt videre over emnet.
Mht. skyldfølelse, det ligger vel også i mennekets natur, særligt hos forældre. Det skræmmende så mange psysiske lidelse eller sygdomme man kan [i]påføre[/i] børn allerede fra spæd. Men jeg er ikke så godt inde i psykologi, så jeg kan ikke helt uddybe. Men kan huske det fra undervisning i pædagogik, hvor en psykolog fortalte om det. det var sq skræmmende :S
Bedre Hilsner
Lotte :)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
