Kan nogen sætte en teoretikker eller en retning på, hver der så eleven som et tomt kar? (Også kaldet tabula rasa)

Bovedt

Tusind tak. Det var en stor hjælp.

Hej Malte,


Jeg kunne godt tænke mig at udfordre din påstand om børneopdragelse og syn på børn.

Hvor du ser, samfundet idag opfatter små børn som tomme tavler :)

Selv må jeg indrømme jeg oplever det stik modsatte, nemlig at udgangespunktet for børneopdragelse i højere grad handler om [i]dannelse[/i] og ikke traditionel (ind)lærng.

Blandt pædagoger fx. Er Marteo Meo-metoden særdeles udbredt, altså man tager udgangspunkt i børns ressourcer og opfatter dem som samarbejdsvillige og ikke fx. udspekuleret og modarbejdende, man vil med Marte Meo fremme de i forvejen eksisterende kompetencer.

Nu kan det jo meget let være, at jeg er farvet, af snart at være pædagog, hehe.. Kan tilføje man på seminarierne til hver en t, har ikke psykolid bliver undervist i Stern, Dion Sommer o.lign ( Der er også en kvindelig psykolog jeg ikke lige husker navnet på). Men ser jo alle børnene som kompetente ved fødsel.

Men altså, hvor ser/oplever du Tabula-Rasa ifht. børnesynet? For ja, det er da ganske vist forunderligt, hvis man stadig gør det ;)


Hilsner fra
Lotte

Hej Lotte.

Jeg er lidt tøvende mht. at beskylde de den pædagogisk akademiske verden for at være tilhængere af Tabula Rasa-idéen (det gjorde jeg heller ikke i første indlæg). Det er simpelt, jeg er faktisk ikke helt klar over hvad man mener - men det kan jeg så måske ane i det du skriver (altså at det gør man[i]ikke[/i]).

Anyways, havd jeg mente var, at Tabula Rasa er en udbredt forestilling i vores [i]common sense[/i] forestilling om fx. opdragelse af børn. Dvs. alle dem der [i]ikke[/i] er uddannet som pædagoger o.lign.

Man ser det fx. når børn og unge bliver ramt af psykiske sygdomme. Straks skal forældrene føle sig skyldige og skamfulde, fordi de givetvis må have gjort en MASSE ting forkert, selvom sygdommen kan have en komplet genetisk årsag (som det ofte er i tilfældet klinisk depression).

Jeg vil meget gerne uddybe vores samtaleemne, så hvis du kan specificere en smule hvad du gerne vil høre om eller er uenig, så skal jeg nok vende tilbage.

De bedste hilsener,
Malte

Hej Malte,

Naarj, jeg er ikke uenig med dig i det du skriver. Fik bare stor trang til, at fortælle hvilket børnesyn der arbejdes med i pædagogisk praksis og hvilken tilgang der er teoretisk.

Men det er da spændende, jeg har tænkt lidt videre over det. Jeg tror det kan være kultur bestemt (ifht. etnicitet) og fx. også for de som har en meget udpræget borgerlig opdragelsesmetode (Emma Gad), her kunne man forestille sig, at Tabula Rasa måske er mere udbredt :) Men det var jo ikke den snak vi havde gang i, det er bare et par frie reflektioner fra mig.

Jf. tråden, af brugeren Ahmed, hvor nogen anbefaler en bog af (Elias? har lige glemt navnet) om civilisationernes udvikling (Vesten), tænker jeg på, om man evt. kunne finde en forståelses/ et bud i den bog der omtales?

Det handler vel også i bund og grund om et paradigmeskifte indenfor psykologien, som den vi havde i 70/80`erne i Dk, en ny dannelse. Ved det ikke.. Men spændende er det da :)

SÃ¥ konklusion: Jeg er ikke uenig med dig, men fundere bare lidt videre over emnet.

Mht. skyldfølelse, det ligger vel også i mennekets natur, særligt hos forældre. Det skræmmende så mange psysiske lidelse eller sygdomme man kan [i]påføre[/i] børn allerede fra spæd. Men jeg er ikke så godt inde i psykologi, så jeg kan ikke helt uddybe. Men kan huske det fra undervisning i pædagogik, hvor en psykolog fortalte om det. det var sq skræmmende :S

Bedre Hilsner
Lotte :)