Eksamensopgave i pæd. soc. teoihistorie & videnskabsteori
Kære brugere.
Jeg er pt. ved at skrive opgave i pædagogisk sociologisk teorihistorie & videnskabsteori på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi.
Jeg er kommet godt i gang, men har nu lidt problemer med at komme videre.
Jeg beskæftiger mig med de problematikker der vil opstå ved at indføre lektiehjælp i skolefritidsordningen. Hvordan vil pædagogerne (set udfra en pædagogisk sociologisk optik) reagere ved at skule påtage sig en arbejdsopgave der ligger fjernt fra deres eget fagområde. Desuden har jeg opsat et scenarie om at pædagogerne skal samarbejde tværfagligt med lærerne til denne opgave.
Min problemformulering er:
Hvilke pædagogisk sociologiske udfordringer står skolefritidsordningen overfor ved implementering af lektiehjælp og dertilhørende samarbejde med lærerne, når dette vil forandre kulturen og stille krav til et nyt værdigrundlag.
Indtil videre har jeg benyttet Bourdieu for at analysere organisationskulturens påvirkning som følge af forandringen. (Habitus, social kapital og felt). Dernæst har jeg inddraget Robert Putnam ift. at analysere hvor godt SFO´en står rustet til et tværfagligt samarbejde med lærerne (findes der brobyggende kapital i SFO-gruppen som følge af den mængde af kontakt medlemmerne har med omverdenen - forældre, lokalsamfund, offentlige instanser mm.)
Jeg er nu strandet en smule ift hvordan jeg skal komme videre... Jeg overvejer Luhmann og Habermas men er meget i tvivl om hvilke områder af deres teori jeg skal benytte og hvordan deres teorier passer til mine problemstilling.
Pyha det var en lang smøre. Håber nogen har tid til at guide mig.
Mvh. Glenn.
Jeg er pt. ved at skrive opgave i pædagogisk sociologisk teorihistorie & videnskabsteori på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi.
Jeg er kommet godt i gang, men har nu lidt problemer med at komme videre.
Jeg beskæftiger mig med de problematikker der vil opstå ved at indføre lektiehjælp i skolefritidsordningen. Hvordan vil pædagogerne (set udfra en pædagogisk sociologisk optik) reagere ved at skule påtage sig en arbejdsopgave der ligger fjernt fra deres eget fagområde. Desuden har jeg opsat et scenarie om at pædagogerne skal samarbejde tværfagligt med lærerne til denne opgave.
Min problemformulering er:
Hvilke pædagogisk sociologiske udfordringer står skolefritidsordningen overfor ved implementering af lektiehjælp og dertilhørende samarbejde med lærerne, når dette vil forandre kulturen og stille krav til et nyt værdigrundlag.
Indtil videre har jeg benyttet Bourdieu for at analysere organisationskulturens påvirkning som følge af forandringen. (Habitus, social kapital og felt). Dernæst har jeg inddraget Robert Putnam ift. at analysere hvor godt SFO´en står rustet til et tværfagligt samarbejde med lærerne (findes der brobyggende kapital i SFO-gruppen som følge af den mængde af kontakt medlemmerne har med omverdenen - forældre, lokalsamfund, offentlige instanser mm.)
Jeg er nu strandet en smule ift hvordan jeg skal komme videre... Jeg overvejer Luhmann og Habermas men er meget i tvivl om hvilke områder af deres teori jeg skal benytte og hvordan deres teorier passer til mine problemstilling.
Pyha det var en lang smøre. Håber nogen har tid til at guide mig.
Mvh. Glenn.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
