Hej,

At bedrive selvkritik er altid noget, der giver godt. Din eksaminator og censor har jo allerede læst opgaven, hvorfor du kan referere bredt til den. Dette er noget, der skal udnytttes, så du ikke siger det samme to gange - du kan altså komme med pointer på striber, hvor du kort refererer til, hvad du nu har skrevet i opgaven. I forlængelse heraf har du så netop også muligheden for selvkritik. Selvkritik forstår jeg som "perspektivering", altså det, at man sætter andre perspektiver på det perspektiv, man selv har valgt (det kan både være i forbindelse med analysen og teorien - fx hvordan ville Gofmann forholde sig til det i analysen eller til den teoretiker). Her har man også mulighed for at være fantasifuld, så længe der er noget substans i udsagnene (selvfølgelig) - og hvis man så er fantasifuld, så kan man altid redde det værste ved fx at sige "måske kan man lidt frækt sige, at..." eller andre sådanne vendinger, hvor man gør modtageren opmærksom på, at man er ude og bruge sin intellektuelle fantasi. Derfor er det også en god idé at øve sådanne vendinger hjemmefra.

NÃ¥ - det var bare lidt refleksioner.

Mvh. Kristian