Diskursmetode
Hej
Jeg vil lige høre, om der er nogle, der kan fortælle mig, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med en diskursmetode?
Jeg vil lige høre, om der er nogle, der kan fortælle mig, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med en diskursmetode?
nu er der mange diskursretninger; men har du som start læst www.diskurs.dk ?
John
John
Ja jeg ved godt der som udgangspunkt er flere forskellige retninger, men hvis alligevel samler dem under en paraply, så kan det vel godt tænkes, at der er både fordele og ulemper herved!
Nu ved jeg ikke hvilke niveau du skal bruge oplysninger på; men diskurs drejer sig om jo sprog/skrift så der er en langt række områder du kan have svært ved at bruge diskursmetoder (f.eks. naturvidenskabeligt eller billedanalyse).
Du kan bruge en diskursmetode hvis du f.eks. er interesseret i en Foucault opfattelse af subjektivering/magt ved undersøge kommunikationen i en virksomhed
Hvad skal du bruge oplysningerne til for så er det måske nemmere at skrive noget mere konkret ?
Du kan bruge en diskursmetode hvis du f.eks. er interesseret i en Foucault opfattelse af subjektivering/magt ved undersøge kommunikationen i en virksomhed
Hvad skal du bruge oplysningerne til for så er det måske nemmere at skrive noget mere konkret ?
Jeg ska lave en undersøgelse af italesættelsen af handicappede, så der er ingen tvivl om, at jeg skal bruge diskurs. Det var bare for at lave et lille afsnit om fordele og ulemper i forbindelse hermed. Hvis jeg får tid og plads, skal jeg så endvidere undersøge, hvordan denne diskurs bevirker deres jeg.
SÃ¥ har du helt ret i, at diskurs er yderst relevant.
Fordelen: Et værktøj til at dekonstruere den skjulte magt i sproget, som måske foregår ubevidst især omkring subjektering (Focault)
Ulempe: Da meget diskurs bygger på fortolkning, kan man jo altid sætte spørgsmål ved en fortolkning. Diskursen omkring italesættelsen tager kun sproget/skrift med og kan der være andet, som ikke kommer med f.eks. hvorfor man overhoved italesætter samt diskusionen om hvornår man er handicappet og hvem bestemmer dette ?
Fordelen: Et værktøj til at dekonstruere den skjulte magt i sproget, som måske foregår ubevidst især omkring subjektering (Focault)
Ulempe: Da meget diskurs bygger på fortolkning, kan man jo altid sætte spørgsmål ved en fortolkning. Diskursen omkring italesættelsen tager kun sproget/skrift med og kan der være andet, som ikke kommer med f.eks. hvorfor man overhoved italesætter samt diskusionen om hvornår man er handicappet og hvem bestemmer dette ?
Hej igen
Jeg har fundet en bog, som muligvis kan være interessant for dig. Hvis du læser s.103-107 (afsnittet hedder `Begrænsninger og indvendinger` om genealogi og Foucault) i Ole Bjerg & Kaspar Villadsen: Sociologiske metoder
Jeg har fundet en bog, som muligvis kan være interessant for dig. Hvis du læser s.103-107 (afsnittet hedder `Begrænsninger og indvendinger` om genealogi og Foucault) i Ole Bjerg & Kaspar Villadsen: Sociologiske metoder
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
