Vi skriver opgave om new public managements indflydelse på socialt arbejde.
Vi tænker lidt på at problematisere at socialarbejderen taler �kærlighedens sprog� (for at bruge en term fra bogen �Kærlighed og omstilling� af Niels Åkerstrøm Andersen), hvor NPM er økonomernes sprog og disse sprog er svære at forene. Vi tænker at det er en slags diskursanalyse. Vi tænker på at socialarbejderen skal, igennem uddannelse, opnå viden om økonomien for at kunne udfordre og tale dette sprog.
Vi tænker på at bruge Fairclough og evt. Karen Healy til at hjælpe os med vores teori
Vi er dog lidt i tvivl om, om vi også kan bruge Bourdieu og hans kapital – hvor vi siger at socialarbejderen har den kulturelle kapital og NPM er den økonomiske kapital – disse to �sprog� er svære at forene.

Eller kan diskursanalyse og Bourdieus kapital slet ikke forenes?
– der snakkes om at diskursanalyse er socialkonstruktionistisk og vi arbejder kritisk realistisk i vores opgave – kan vi argumentere for at diskursanalyse kan være kritisk realistisk?
Evt. gennem Fairclough?

Hvis der er nogen, som mener det er en helt anden teori , der virker meget mere oplagt, er i meget velkomne til at komme med forslag!!!

Vi håber i vil hjælpe os!
På forhånd tak for hjælpen!