Diskursanalyse af en oversat tekst
Hej,
Ved nogen derude, om man kan bruge en oversat tekst (f.eks. fra arabisk til engelsk) som primærlitteratur i en opgave, hvori der anvendes kritisk diskursanalyse?
Vil det være utroværdigt/uhensigtmæssigt at gøre det? Teskten har jo været igennem en oversætters opfattelse af den originale tekst.Eller indebærer det "blot" at jeg så undersøger hvem oversætteren er, og hvilke overvejelser han kan have haft?
Hvordan griber man i det hele taget en oversat tekst an?
Tak for opmærksomheden,
Ved nogen derude, om man kan bruge en oversat tekst (f.eks. fra arabisk til engelsk) som primærlitteratur i en opgave, hvori der anvendes kritisk diskursanalyse?
Vil det være utroværdigt/uhensigtmæssigt at gøre det? Teskten har jo været igennem en oversætters opfattelse af den originale tekst.Eller indebærer det "blot" at jeg så undersøger hvem oversætteren er, og hvilke overvejelser han kan have haft?
Hvordan griber man i det hele taget en oversat tekst an?
Tak for opmærksomheden,
Tjah, italienerne siger vist noget i retning af `traittore - tradittore`. Bekymringen er rimelig nok, men spørgsmålet er, hvor tekstnært du opererer, altså hvor meget du har tænkt dig at fluekneppe enkelte oversatte ord. Hvis enkelte ord eller vendinger påkalder sig særlig opmærksomhed, kan det måske være en fordel at skaffe originalen og en ordbog (arabisk-dansk, formoder jeg), men som hovedregel kan du for mig at se roligt lade dig narre af oversætterne og bruge løs af oversat primærlitteratur - det er i hvert fald almindelig praksis. Du kan selvfølgelig også prøve at kontakte oversætteren, men der må du jo stadig forlade dig på vedkommendes håndværksmæssige kunnen, så i princippet ændrer det vel ikke det store.
Det italienske udtryk er traduttore tradittore: oversætteren er en forræder. Det er ofte et problem at anvende oversættelse. For eksempel er Parsons oversættelse af Weber misvisende og tendentiøs på flere punkter. Der er også en del eksempler på misvisende oversættelser fra arabisk - for eksempel er der store forskelle på oversættelserne af Quranen og Hadith. Oversættelsen afhænger ikke kun af det filologiske håndværk men også af den hermeneutiske fortolkning af originalværket.
Ups slåfejl. Det italienske udtryk er traduttore traditore.
Bare for god ordens skyld. Man kan ikke bare anskaffe sig en ordbog og slå op for at se hvad tingene betyder på et fremmed sprog. Nuancerne i sproget går ofte tabt ved oversættelsen og betydninger kan ofte være forskellige alt efter konteksten de optræder i. Et hvert menneske der har taget sig det besvær at lære et fremmedsprog på højt plan ved dette. Så Jens Buscks forslag er rent ud sagt ubrugeligt. Man kan altså ikke bare tage en ordbog og gå i gang med et sprog man ikke har lært overhovedet.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension