Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Diskrepanser i empiri

Skrevet d. 30.05.2005 af Lars
Hej,

Vi sidder med et praktisk (og reliabilitetssmæssigt) spørgsmål.

Hvis man har en række interviews, hvordan hånterer man så, hvis det informanterne siger om nogle emner, stritter i forskellige (og endda diametralt modsatte) retninger?

Hvis nu Jørgen, Peter, Anne, Jens og Ruben fx synes at frikadeller hører til blandt denne verdens største kulinariske oplevelser

mens Ole og Jette faktisk tilkendegiver et voldsomt ubehag ved indtagelsen af selvsamme spise

og man nu ønsker at udtale sig om denne gruppes forhold til det at spise frikadeller?

Man kunne selvfølgelig bare skrive:

Som nogle af vores informanter giver udtryk for, er det at spise frikadeller forbundet med stor nydelse, mens det for nogle andre igen, er virkelig fælt.

Men det er som om det bringer ens analyse i et lidt relativisitisk og meget lidt interessant lys, hvis man for hvert interessante udsagn man støder på, er nødt til at medtage det faktum, at der faktisk er andre informanter, der ikke har det på samme måde.

Tanker og svar modtages med kyshånd (gerne med referencer til relevant metodelitteratur)

vh
Lars
annonce
Skrevet d. 30.05.2005 af Nilserik
Hej - ku` det være en ide at løfte begrebet til en "overordnet" position og beskrive den kulinariske oplevelse af at spise frikadeller som overordentlig betydningsfuld for informanterne, idet det til syneladende vækker meget stærke følelser - med andre ord - et emne som kan vække diametralt modsatte følelser må i et eller andet omfang være betydningsfuldt.... hvis det på en eller anden måde er muligt at afdække områdets "betydningsfuldhedsindhold" kan det måske netop være vigtigt at foholde sig til - frikadellespisningsoplevelsen....

vh
Nils Erik
Skrevet d. 31.05.2005 af Mads_Jaeger
Hej Lars

Det kunne jo være at ...

1) Folk faktisk HAR forskellige præferencer (hvorfor skulle de ikke det?).Måske har I en teori som kan forklare denne heterogenitet? Ville I ikke forvente en relativ stor variation i folks smagspræferencer?
2) Jeres spørgsmål ikke er gode nok eller folk forstår dem forskelligt.
3) I har ikke interviewet nok personer til at kunne fange de overordnede mønstre eller I har et skævt udvalg.

Der er mange muligheder - sådan er al empirisk arbejde!

Mvh.

Mads
Skrevet d. 01.06.2005 af Albrechtsen
Hej Lars

Jægers pointer mht. jeres metodebrug, synes jeg er gode. De sidste to punkter, Jæger nævner, handler om, hvordan I enten kan forsøge at omstrukturere jeres metode eller hvordan I kan forholde jer kritisk til det I allerede har lavet af empirisk arbejde, dvs. refleksioner over metodens svagheder, `fejlkilder` etc. Jeg formoder, at I nok allerede har været igennem selve interviewene og måske også transskriberingen af disse, og nu er i færd med analysen af datene (jf. Kvale(1997 s.95) om interviewundersøgelsens syv stadier)? Det er analysemetoden, som Jæger taler om i sit punkt 1.

Måske er resultatet netop heterogenitet. Men hvorfor skulle dette så være "meget lidt interessant"? Det interessante kan vel godt komme frem i rapporteringen af jeres resultater, altså hvordan I vælger at formidle jeres undersøgelse. Retorik på den gode måde, om man vil. I hvilken sammenhæng indgår jeres undersøgelse overhovedet? Hvis det virkelig er præference for frikadeller I har undersøgt, så er dette rigtignok i sig selv temmelig uinteressant, vil jeg mene. Men hvis det nu sammenlignes med andre resultater, fx om folk spiser færre frikadeller nu end tidligere, og har erstattet det med en præference for pizza i stedet, så begynder det måske at ligne noget....I kan selv digte videre!



Ref.
Kvale, Steinar (1997): InterView. Hans Reitzels Forlag.
Skrevet d. 04.06.2005 af Mariegris
Hejsa Lars med de metodiske problemer!

Det lyder som om at I/Du har læst Tove Thagaard (`reliabilitetsproblem`).. Så forstår jeg ikke helt at I finder diskrepansen så problematisk. Alt afhængigt af om I laver en kvalitativ eller en kvantitativ undersøgelse (jeg går ud fra det er en kvalitativ undersøgelse), synes jeg svaret giver sig selv. Diskrepanser i det indsamlede datamateriale fortæller jer meget om feltet der undersøges. Det viser at jeres informanter positionerer sig i feltet på forskellige måder og at forskellige bevæggrunde ligger bag hver informants handlinger og meninger. (Eksempel; Jørgen, Peter, Anne, Jens og Ruben har alle det til fællles at de opfatter frikadellen som svaret på deres senmoderne bønner, mens Ole og Jette opfatter dem som undergravende for deres muligheder for at gå ned i vægt på den måde de ønsker det.. med mere.) Det er koblingen af disse tilsyneladende modstridende positioner - jeg kan lide frikadeller/jeg kan ikke lide frikadeller - der gør jeres besvarelse af problemformulering interessant. Og det er ikke så meget i `den gode retorik` at jeres redning ligger - for den har I slet ikke brug for. Det er derimod (og forskellen er enorm) i jeres argumentation for koblingerne og positionernes betydning at jeres styrke ligger.

..Puj, jeg kunne sige meget mere om sagen, men vil til slut bare sige at ved den kvalitative undersøgelse er det jo ikke tendenser, (eller snak om skæve udvalg), der er relevant, men derimod forskellige mønstre som måske, og måske ikke viser sig. Og at man med hvad der kan virke som mangelfuld empiri altid kan sige noget interessant.

Skrevet d. 06.06.2005 af Jørgen Bjerring
Hej Lars m.fl., det meste er vist sagt: Jeres "egentlige" problem er, at det er uinteressant med en (kvantitativ) undersøgelse som viser, at fem elsker frikadeller, og to hader dem.

Det kvalitative interview skal vel søge svar/forklaringer/(nye) teorier på, hvorfor nogle kan li` frikadeller, og andre ikke.

Og måske har (gruppe)interviewet også som skjult dagsorden haft, at de interviewede skulle bringes frem til en udvidet grad af erkendelse af, at der findes gode alternativer til frikadeller?

I bliver nødt til - helst inden I foretager undersøgelsen! - at afklare med jer selv, hvad meningen med det valgte undersøgelsesdesign egentlig er? Og så præsentere jeres undersøgelsesresultater på en vedkommende måde for læseren/tilhøreren/seeren.

Hér vil I jo også - på det "retoriske" plan - kunne tage velvalgte ordrette citater fra interviewet og bruge i jeres rapport/fremstilling. Citaterne kan være "velvagte", f.eks. fordi de:

1. be- eller afkræfter teorier/hypoteser, som I har opstillet
2. elaborer nye teorier/hypoteser
3. er morsomme
4. ...

Venlig hilsen
Jørgen Bjerring
www.info-oss.dk (menu: Jørgen Bjerring)
Skrevet d. 06.06.2005 af Lars
Kære allesammen,

Mange tak for jeres gode overvejelser! På baggrund af dem og en masse af de overvejelser vi selv har gjort os, valgte vi noget i stil med det, Jørgen nævner her til sidst, hvor vi ser bort fra nogle nuancer for at få nogle mere gennemgående elementer frem.


PS: Det med frikadellerne var et (u)pædagodisk gimmick til eksemplificering (hvis nogen skulle være i tvivl).

Mvh
Lars

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay