Hej,

Vi sidder med et praktisk (og reliabilitetssmæssigt) spørgsmål.

Hvis man har en række interviews, hvordan hånterer man så, hvis det informanterne siger om nogle emner, stritter i forskellige (og endda diametralt modsatte) retninger?

Hvis nu Jørgen, Peter, Anne, Jens og Ruben fx synes at frikadeller hører til blandt denne verdens største kulinariske oplevelser

mens Ole og Jette faktisk tilkendegiver et voldsomt ubehag ved indtagelsen af selvsamme spise

og man nu ønsker at udtale sig om denne gruppes forhold til det at spise frikadeller?

Man kunne selvfølgelig bare skrive:

Som nogle af vores informanter giver udtryk for, er det at spise frikadeller forbundet med stor nydelse, mens det for nogle andre igen, er virkelig fælt.

Men det er som om det bringer ens analyse i et lidt relativisitisk og meget lidt interessant lys, hvis man for hvert interessante udsagn man støder på, er nødt til at medtage det faktum, at der faktisk er andre informanter, der ikke har det på samme måde.

Tanker og svar modtages med kyshånd (gerne med referencer til relevant metodelitteratur)

vh
Lars

Hej Lars

Det kunne jo være at ...

1) Folk faktisk HAR forskellige præferencer (hvorfor skulle de ikke det?).Måske har I en teori som kan forklare denne heterogenitet? Ville I ikke forvente en relativ stor variation i folks smagspræferencer?
2) Jeres spørgsmål ikke er gode nok eller folk forstår dem forskelligt.
3) I har ikke interviewet nok personer til at kunne fange de overordnede mønstre eller I har et skævt udvalg.

Der er mange muligheder - sådan er al empirisk arbejde!

Mvh.

Mads

Hejsa Lars med de metodiske problemer!

Det lyder som om at I/Du har læst Tove Thagaard (`reliabilitetsproblem`).. Så forstår jeg ikke helt at I finder diskrepansen så problematisk. Alt afhængigt af om I laver en kvalitativ eller en kvantitativ undersøgelse (jeg går ud fra det er en kvalitativ undersøgelse), synes jeg svaret giver sig selv. Diskrepanser i det indsamlede datamateriale fortæller jer meget om feltet der undersøges. Det viser at jeres informanter positionerer sig i feltet på forskellige måder og at forskellige bevæggrunde ligger bag hver informants handlinger og meninger. (Eksempel; Jørgen, Peter, Anne, Jens og Ruben har alle det til fællles at de opfatter frikadellen som svaret på deres senmoderne bønner, mens Ole og Jette opfatter dem som undergravende for deres muligheder for at gå ned i vægt på den måde de ønsker det.. med mere.) Det er koblingen af disse tilsyneladende modstridende positioner - jeg kan lide frikadeller/jeg kan ikke lide frikadeller - der gør jeres besvarelse af problemformulering interessant. Og det er ikke så meget i `den gode retorik` at jeres redning ligger - for den har I slet ikke brug for. Det er derimod (og forskellen er enorm) i jeres argumentation for koblingerne og positionernes betydning at jeres styrke ligger.

..Puj, jeg kunne sige meget mere om sagen, men vil til slut bare sige at ved den kvalitative undersøgelse er det jo ikke tendenser, (eller snak om skæve udvalg), der er relevant, men derimod forskellige mønstre som måske, og måske ikke viser sig. Og at man med hvad der kan virke som mangelfuld empiri altid kan sige noget interessant.

Kære allesammen,

Mange tak for jeres gode overvejelser! På baggrund af dem og en masse af de overvejelser vi selv har gjort os, valgte vi noget i stil med det, Jørgen nævner her til sidst, hvor vi ser bort fra nogle nuancer for at få nogle mere gennemgående elementer frem.


PS: Det med frikadellerne var et (u)pædagodisk gimmick til eksemplificering (hvis nogen skulle være i tvivl).

Mvh
Lars