Dialektisk realisme er ikke en betegnelse, som er kendt. Hvis betegnelsen henviser til Bhaskar, er dialektisk realisme ensbetydende med kritisk realisme.

Hej Sørland.

Tak for dit svar.

Det er Bahaskar, som har lanceret dialektisk realisme. Det sker i bogen: "Dialectic" fra 1993. Dialektisk realisme skulle være en slags videreudvikling af kritisk realisme. Det eneste jeg kan læse mig til, er at dialektisk realisme mere er en filosofi i bred forstand, hvor kritisk realisme først og fremmest er en videnskabsteori, men hvad forskellen præcis består i ved jeg som sagt ikke.

Mit problem består i, at jeg har brug for et hurtigt overblik, da jeg har en deadline og derfor ikke har mulighed for at læse bogen Dialectic.

Didde :0)

Hej Didde

Bhaskar lancerer dialektisk [i]kritisk [/i]realisme (DKR) i Dialectic fra 1993. Denne position er ikke "ensbetydende med kritisk realisme" men en transcendering eller videreudvikling af kritisk realisme: hvor sidstnævnte er en videnskabsteoretisk position (som rummer en ontologi og en epistemologi), er DKR et "bredere" filosofisk system, som ikke begrænser sig til at ville sige nogen om forudsætningerne for videnskab. DKR er kun en ud af flere mulige videreudviklinger af KR, og derfor behøver man ikke at sige B selvom man har sagt A.

Dbh. Moronicus maximus

Måske en hjælp - fra Wikipedia:
The `second phase` of Critical Realism, the dialectic turn initiated in Dialectic: the Pulse of Freedom (1993) won some new adherents but drew criticism from some Critical Realists. It argued for the `dialecticising` of CR, through an elaborate reading of Hegel and Marx. Arguing against Hegel and with Marx that dialectical connections, relations and contradictions are themselves ontological - objectively real - Bhaskar developed a concept of real absence which it was claimed could provide a more robust foundation for the reality and objectivity of values and criticism. He attempted to incorporate critical, rational human agency into the dialectic figure with his `Fourth Dimension` of dialectic, thereby grounding a systematic model for rational emancipatory transformative practice.

Bhaskars dialektisk er selvfølgelig kun en af flere forgreninger i den kritiske realisme; men den er stadig baseret på kritisk realisme.

Man kan let forfalde til skolastik, men dette er et sociologisk forum - ikke et fagfilosofisk.
For det første er det væsentligt at pointere forskellen mellem naiv og kritisk realisme. Den kritiske realisme omfatter især - men ikke udelukkende - en videnskabsteoretisk kritik. Programmet udformes gradvist af Harre og Bhaskar.
Bhaskar lancerer indenfor den kritiske realisme en argumentationsform, der bygger på Hegels og Marx dialektik, idet Bhaskar understreger fraværets logik, og dermed de emergente kausale kræfter, som ikke nødvendigvis kommer empirisk til udtryk.
Han betragter selv dette som et nyt skridt i den kritiske realisme: "The system of dialectical critical realism constitutes a second wave of critical realism, structured around the critique of ontological monovalence and pivoting on the ontological primacy of the category of absense."
Denne dialektik er absolut ikke anerkendt af alle, der tilslutter sig den kritiske realismes grundprogram. Men der er tale om en variant af kritisk realisme, ikke om en helt anden form for filosofi.
Man behøver ikke logisk at acceptere Bhaskars dialektik; men den peger på nogle centrale udfordringer, hvis man vil fastholde søgningen efter emergente kausale mekanismer.
Beklager de korte svar, men der er andre ting, som presser på.

Hej Didde.

Grunden til mit første svar var netop, at du antydede at du er novice. Men dit spørgsmål kræver en masse forhåndsviden. Bhaskars dialektik er forfærdelig kompliceret. Når mange af de kritiske realister står af, skyldes det ikke så meget at de er uenige, som at de ikke fatter pointen. Det gælder også mig selv. Men jeg kan se en sociologisk pointe i at udvikle dialektikken. Det kæmper Giddens med i strukturationsteorien og det er hovedsigtet med Margareth Archers teori. Selvom jeg ikke forstår Bhaskar helt, stiller han nogle gode spørgsmål til den sociologiske fantasi.