Den rummelige folkeskole
Er ved at skrive eksamensopgave omkring den Rummelige folkeskole - Og er der nogen der ved om der er nogle sociologer som passer der på ? Har tænkt på Thomas Ziehe måske ?
Hej Hellene,
Prøv at kigge på disse to tråde - deri diskuteres begrebet "den rummelige skole". Måske der er noget til inspiration?
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=271&svar=12
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=257&svar=9
Mvh Nils
Prøv at kigge på disse to tråde - deri diskuteres begrebet "den rummelige skole". Måske der er noget til inspiration?
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=271&svar=12
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=257&svar=9
Mvh Nils
Vil jeg gøre.
Tak for det :)
Hilsen Hellene
Tak for det :)
Hilsen Hellene
Hej Hellene
Ziehe? Ja, måske....Det kommer an på din indgangsvinkel. Det kommer an på din problemformulering. En kort beskrivelse af dine videre forestillinger om indholdet i din eksamensopgave ville være en god hjælp til at hjælpe med at give et forslag til en relevant sociolog.
"Den Rummelige Folkeskole" er for sig selv blot et uddannelsespolitisk slagord, som har til formål at legitimere en eller anden given beslutning eller synspunkt. Men hvorfor netop dette slagord (det er vel næppe mere fysisk plads til eleverne, der er tale om, men nok nærmere oftest et spørgsmål om en hensynstagen til kulturelle eller socioøkonomiske forskelle i den daglige pædagogiske praksis)? Hvornår begyndte man at tale om Den Rummelige Folkeskole (og er det overhovedet noget nyt, ligger den såkaldte `rummelighed` ikke i at folkeskolen netop skal være en skole for `folket`?)? Hvad er det modsatte af en `rummelig` folkeskole og findes der eksempler på dette, og i så fald hvor og hvordan (og hvorfor)?
Jeg vil ikke sige så meget mere. Synes bare at flere informationer om formålet med opgaven ville være brugbart (også omkring den uddannelse du er færd med at tage; er du ved at uddanne dig til folkeskolelærer eller hvor i uddannelsessystemet befinder du dig egentlig?)
Ellers vil jeg blot ønske dig held og lykke med opgaven.
Mvh.
Ziehe? Ja, måske....Det kommer an på din indgangsvinkel. Det kommer an på din problemformulering. En kort beskrivelse af dine videre forestillinger om indholdet i din eksamensopgave ville være en god hjælp til at hjælpe med at give et forslag til en relevant sociolog.
"Den Rummelige Folkeskole" er for sig selv blot et uddannelsespolitisk slagord, som har til formål at legitimere en eller anden given beslutning eller synspunkt. Men hvorfor netop dette slagord (det er vel næppe mere fysisk plads til eleverne, der er tale om, men nok nærmere oftest et spørgsmål om en hensynstagen til kulturelle eller socioøkonomiske forskelle i den daglige pædagogiske praksis)? Hvornår begyndte man at tale om Den Rummelige Folkeskole (og er det overhovedet noget nyt, ligger den såkaldte `rummelighed` ikke i at folkeskolen netop skal være en skole for `folket`?)? Hvad er det modsatte af en `rummelig` folkeskole og findes der eksempler på dette, og i så fald hvor og hvordan (og hvorfor)?
Jeg vil ikke sige så meget mere. Synes bare at flere informationer om formålet med opgaven ville være brugbart (også omkring den uddannelse du er færd med at tage; er du ved at uddanne dig til folkeskolelærer eller hvor i uddannelsessystemet befinder du dig egentlig?)
Ellers vil jeg blot ønske dig held og lykke med opgaven.
Mvh.
Hej igen.
Jamen er igang med Uddannelsen som folkeskolelærer, Og emnet hedder "bare" den rummelige folkeskole. Min lærer ringede igår, ang. nogle sider om Thomas Ziehe, hvor han snakker om Modernitet, og om at der er børnene som har "flyttet sig" der er ikke de sammen regler og normer som hersker mere.
Men vil prøve nu, skal op om mindre end en uge, men Mange Tak for hjælpen:)
Hilsen Hellene
Jamen er igang med Uddannelsen som folkeskolelærer, Og emnet hedder "bare" den rummelige folkeskole. Min lærer ringede igår, ang. nogle sider om Thomas Ziehe, hvor han snakker om Modernitet, og om at der er børnene som har "flyttet sig" der er ikke de sammen regler og normer som hersker mere.
Men vil prøve nu, skal op om mindre end en uge, men Mange Tak for hjælpen:)
Hilsen Hellene
Hej Hellene
Begrebet rummelighed befinder sig i høj grad i spændingsfeltet mellem sociologi, pædagogik og psykologi. Derfor tror jeg godt, at du må supplere sociologerne med andre faggrupper. Og det politiske perspektiv er særdeles interessant, men det er lidt som om, at det har mistet aktualitet til fordel for emner som faglighed, tests og evaluering.
Når du søger litteratur, kan du med fordel udskfite begrebet rummelighed med inklusion. Susan Tetler argumenterer for, at der eksisterer tre overordnede perspektiver på rummelighed, som er hhv. det kritiske, det rettighedsorienterede og det pragmatiske perspektiv.
I en dansk kontekst har rummelighedsdiskussionen bevæget sig fra at handle om integration til inklusion for at ende som rummelighed, men der er altså ikke nogen helt entydig forståelse af, hvad begrebet rummelighed indebærer.
Hvis du er til artikler, så tjeck Uddannelse nr. 6 fra 2002, hvor rummelighed er temaet. Den er på uvm`s hjemmeside.
Selv har jeg haft stor gavn af at læse nedenståede værk.
Tetler, Susan (2000): Den inkluderende skole – fra vision til virkelighed. Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag. København.
Held og lykke med eksamen
Kh K
Begrebet rummelighed befinder sig i høj grad i spændingsfeltet mellem sociologi, pædagogik og psykologi. Derfor tror jeg godt, at du må supplere sociologerne med andre faggrupper. Og det politiske perspektiv er særdeles interessant, men det er lidt som om, at det har mistet aktualitet til fordel for emner som faglighed, tests og evaluering.
Når du søger litteratur, kan du med fordel udskfite begrebet rummelighed med inklusion. Susan Tetler argumenterer for, at der eksisterer tre overordnede perspektiver på rummelighed, som er hhv. det kritiske, det rettighedsorienterede og det pragmatiske perspektiv.
I en dansk kontekst har rummelighedsdiskussionen bevæget sig fra at handle om integration til inklusion for at ende som rummelighed, men der er altså ikke nogen helt entydig forståelse af, hvad begrebet rummelighed indebærer.
Hvis du er til artikler, så tjeck Uddannelse nr. 6 fra 2002, hvor rummelighed er temaet. Den er på uvm`s hjemmeside.
Selv har jeg haft stor gavn af at læse nedenståede værk.
Tetler, Susan (2000): Den inkluderende skole – fra vision til virkelighed. Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag. København.
Held og lykke med eksamen
Kh K
Hej igen
Når det nu er "mindre end en uge" til, at du skal til eksamen, kan det ske, at det jeg skriver nu, kommer på et for sent tidspunkt.
Lad os bare tage Ziehe. Som du formodentlig nok ved, så udkom en samling af Ziehes artikler på dansk i bogen "Øer af intensitet i et hav af rutiner" for tre år siden. Siden 70erne har Ziehe beskæftiget sig med forholdet mellem ungdomskultur og skolekultur, og dette fokus fremgår også i denne bog. Særlig relevant i forhold til princippet Den Rummelige Folkeskole (hvis vi kan tillade os at kalde det et `princip`) er de to artikler med henholdsvis titlen "Brobygningsarbejde" og "God anderledeshed". Disse begreber er i sig selv noget du kan vælge at skrive om i din opgave (selvom det nu, som sagt, nok er en smule sent - for sent - at gøre dette). Spørgsmålet som Ziehe nemlig rejser i denne forbindelse (uden egentlig at nævne begrebet `rummelighed` direkte...da dette nok ikke anvendes i tysk sammenhæng) er, i hvor høj grad skolekultur på en eller anden måde skal kunne `give plads til` eller `rumme` ungdomskultur. Ziehe mener IKKE, at skolekultur uden videre skal bygge på unges hverdagserfaringer, men mener heller IKKE at skolen eller lærerne helt kan ignorere disse. `Rummeligheden` skal altså være begrænset. `Brobygningsarbejde` skal ske fra to sider - lærerens OG elevens - som Ziehe (s.29) eksempelvis formulerer det:
"Når eleverne som noget selvfølgeligt forventer at alle temaer har relation til deres egen hverdagserfaring, så må det modsvares af en anden impuls. Forventningen om den uformidlede ligefremhed bør få læreren til at konfrontere eleven med indføringen af fremmedhedsmomenter. Jeg kalder det veldoserede fremmedheder, altså sådanne som ikke overvælder og som i høj grad er fordøjelige".
Dette kalder Ziehe også for `decentrering` eller `god anderledeshed`: "God anderledeshed er hverken for meget eller for lidt. Man kunne kalde det en veldoseret anderledeshed" (s.75).
Ziehe blev forresten interviewet i DR2 fornyligt, hvor han kommer ind på noget af ovenstående. Se:http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2007/03/23100908.htm
Mvh.
Når det nu er "mindre end en uge" til, at du skal til eksamen, kan det ske, at det jeg skriver nu, kommer på et for sent tidspunkt.
Lad os bare tage Ziehe. Som du formodentlig nok ved, så udkom en samling af Ziehes artikler på dansk i bogen "Øer af intensitet i et hav af rutiner" for tre år siden. Siden 70erne har Ziehe beskæftiget sig med forholdet mellem ungdomskultur og skolekultur, og dette fokus fremgår også i denne bog. Særlig relevant i forhold til princippet Den Rummelige Folkeskole (hvis vi kan tillade os at kalde det et `princip`) er de to artikler med henholdsvis titlen "Brobygningsarbejde" og "God anderledeshed". Disse begreber er i sig selv noget du kan vælge at skrive om i din opgave (selvom det nu, som sagt, nok er en smule sent - for sent - at gøre dette). Spørgsmålet som Ziehe nemlig rejser i denne forbindelse (uden egentlig at nævne begrebet `rummelighed` direkte...da dette nok ikke anvendes i tysk sammenhæng) er, i hvor høj grad skolekultur på en eller anden måde skal kunne `give plads til` eller `rumme` ungdomskultur. Ziehe mener IKKE, at skolekultur uden videre skal bygge på unges hverdagserfaringer, men mener heller IKKE at skolen eller lærerne helt kan ignorere disse. `Rummeligheden` skal altså være begrænset. `Brobygningsarbejde` skal ske fra to sider - lærerens OG elevens - som Ziehe (s.29) eksempelvis formulerer det:
"Når eleverne som noget selvfølgeligt forventer at alle temaer har relation til deres egen hverdagserfaring, så må det modsvares af en anden impuls. Forventningen om den uformidlede ligefremhed bør få læreren til at konfrontere eleven med indføringen af fremmedhedsmomenter. Jeg kalder det veldoserede fremmedheder, altså sådanne som ikke overvælder og som i høj grad er fordøjelige".
Dette kalder Ziehe også for `decentrering` eller `god anderledeshed`: "God anderledeshed er hverken for meget eller for lidt. Man kunne kalde det en veldoseret anderledeshed" (s.75).
Ziehe blev forresten interviewet i DR2 fornyligt, hvor han kommer ind på noget af ovenstående. Se:http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2007/03/23100908.htm
Mvh.
Hej Alle .. Tusind tak for de fine indlæg.. Skal op og forsvare opgaven på Fredag, så det er dejligt med alle de guldkorn I er kommet med.
Og angående Susan Tetler og inklusion, så har jeg det med under min disposition, og har sat det overfor rummelighed, da der er stor forskel på om man er velkommen i inklusionen eller man er enten udenfor eller indenfor i rummeligheden. Og mange tak for de gode råd om Ziehe, må lige få sat det sammen plus moderniteten :)
Hilsen Hellene
Og angående Susan Tetler og inklusion, så har jeg det med under min disposition, og har sat det overfor rummelighed, da der er stor forskel på om man er velkommen i inklusionen eller man er enten udenfor eller indenfor i rummeligheden. Og mange tak for de gode råd om Ziehe, må lige få sat det sammen plus moderniteten :)
Hilsen Hellene
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension